Impirisk eller hvad?

Hvis du sammenligner en klump radioaktiv material med en klump, der er dobbelt så stor som den første, vil du umiddelbart forvente at der vil komme dobbelt så mange henfald fra den som fra den første. Hvis du havde en klump, der var tre gange så stor, vil du forvente 3 gange så mange henfald. Med andre ord: Du vil forvente at antallet af radioaktive henfald er proportional med anta radioaktive partikler. Det er det ligningen siger.

Det skal lige tilføjes at den skal naturligvis eksperimentel verificeres.

Så det du egentlig skriver er, at det er en impirisk lov, idet den ikke kan udledes fra andre formler, men udledes ud fra din argumentation og dette skal eksperimentel verificeres. Selvfølgelig skal al fysik vel eksperimentel verificeres, men mange formler kan jo udledes fra andre, så dem man ikke kan udlede af andre formler, er vel dem vi kalder impiriske formler ikke sandt? F.eks som Rydbergformlen er en impirisk formel.

Men hvorfor kan man ikke bevise noget i fysik? hvad hedder det hvis ikke man må sige bevise?

Tror du leder efter ordet: At eftervise. Man har en formel, og så efterviser man at den passer med et eksperiment.

Nej jeg leder efter ordet man kan bruge i stedet for at bruge ordet bevis. Når man har nogle formler som er impiriske formler, som man bruger til at finde frem til en ny formel, så ville jeg jo mene at man må sige at man har bevist denne formel, men hvorfor er det ikke et bevis når man har fundet frem til formlen ud fra formler som viser sig at være rigtige. Siger man at man ikke kan bevise noget i fysik fordi at uanset hvad man kommer frem til i teorien, så skal det eftervises med et eksperiment? Eller kan man godt nogle gange komme frem til noget teoretisk og så sige at det er bevist selvom det ikke er ekperimentelt verificeret i det det er udledt fra anden teori?

Ja som i nok kan se har jeg lidt problemer med at forklare hvad jeg mener :o))

Altså jeg søger en forklaring på hvorfor man ikke kan sige at man har bevist noget når vi snakker fysik. I matematik snakker vi jo næsten ikke om andet end beviser. I fysik bruger man f.eks A=-k*N til at komme frem til henfaldsloven, ved at betragte A=-k*N som en differentialligning. Når man antager at A=-k*N er sand og eksperimentelt verificeret, så må man jo gå ud fra at alt hvad man udleder af denne, er formler som er bevist i det de er udledt af en sand formel ved brug af matematiske manipulationer. Men som jeg en gang læste, så kunne man ikke sige at denne formel er bevist, da man tilsyneladende ikke kan bruge ordet bevist i fysik. Hvorfor?

...det er jo netop eksperimentel eftervisning
dvs. eftervis...

...dokumenter den praktiske gyldighed af...

om du vil...

Tror måske jeg kan se dit problem, men jeg har ikke lige umiddelbart svaret, hmm. Hvorfor er det så vigtigt? :)

Et lille sidespring: Man kan vel kalde de formler man udleder fra, fundamentale. Ikke dem alle sammen, men nogen af dem. Eksempelvis har jeg læst at Newtons love er fundamentale. Om du kan bruge det på din søgen på dii svar ved jeg ikke, men man ved aldrig :)

Det er ikke fordi det er så vigtigt, men i kender vel alle det når man har fået et spørgsmål i hovedet, så vil man have det besvaret hehe.. :o)

...eller

statistisk signifikans...

#7: Newtons love er blot eksperimentelt bestemt - de kan ikke udledes ud fra noget andet, der ikke allerede basserer på lovene.

I matematikken har man nogle aksiomer og definitioner, hvorfra man rent logisk kan slutte sig til nogle nye regler, altså bevise dem.

Fysikken derimod skal beskrive nogle fysiske love. Alle disse love er baseret på eksperimenter. Eksperimenter har bare deres begrænsninger. Dels kan man ikke måle helt nøjagtigt-der er altid usikkerhed.- dels sætter teknikken grænser for hvad man kan måle og dels kan man have overset vigtige ting. De love man regner med er altså ikke absolut sande. Man må regne med at man en gang imellem finder på nogle eksperimenter, der er i modstrid med, hvad man hidtil har troet, og så må man korrigere lovene. Newtons love er et godt eksempel på det. Fysikerne har troet på dem i mange år; men det har vist sig, at de ikke holder ved meget høje hastigheder kraftige accelerationer eller et kraftigt tyngdefelt.

Okay mange tak for dit svar peter lind, det gav mig lige det jeg stod og manglede i min søgen efter om det var rigtigt at man ikke kunne snakke om et egentlig bevis.

Men hvis man skulle være meget kritisk, ville man så ikke kunne sige at der lige så vel kunne være fejl i matematikkens aksiomer od definitioner og dermed ikke kunne sige at det er bevist, for aksiomer og definitioner er jo egentlig menneskets værk, så der kan vel ligeledes opstå fejl. Jeg husker da at jeg for ikke så længe siden læste lidt af Euklid's værker og han opstiller til at starte med nogle aksiomer og definitioner, men det kunne han jo lige så godt have klokket i og ikke være nået frem til det fantastiske han jo nu en gang gjorde. Kan i følge mig, eller er jeg på for dybt vand her? :o))

Jo det kan der principiel godt; men her må man lige se på hvilken type fejl, der kan være tale om. Et naturligt krav til systemet er at det skal være nødvendigt og modsigelsesfrit. At det er nødvendig betyder at man ikke kan udlede et aksiom eller definition fra nogle af de andre definitioner eller aksiomer. Det er absolut ikke nogen nem sag at vise at disse betingelser er opfyldt. Der har for eks. været meget diskussion om at Euklids aksiom at ingen parallelle linier skar hinanden. Det tog noget i retning af 2000 år før man var rimelig sikker på det. Man indførte det der hedder ikke euklidisk geometri, som fungerer udmærket.

Mig bekendt har man aldrig kunne konstaterer at betingelsen om nødvendighed og modsigelsesfri aksiomer er brudt.

Desuden hedder det empiri og ikke impiri.