Matematik
Bøger om differentialligninger
Hej,
For efterhånden længe siden har jeg haft om differentialligninger i gymnasiet, men desværre gjorde min lærer aldrig rigtig noget ud af det, så jeg føler aldrig jeg lærte det ordenligt. Jeg har senere haft en lille smule på uni i kurset MatItro, men nu står jeg i dag og vil rigtig gerne læse det op så jeg bliver klar til at tage nogle kurser i differentialligninger. Så er der nogle der kender nogle bøger som tager det helt fra bunden og kommer op på et nogenlunde godt niveau? De må meget gerne være på engelsk, faktisk må de helst være på engelsk :o)) Men dansk er også i orden, bare det er en god bog som samler op fra bunden og giver et godt indblik i hvad differentialligninger er og hvordan de bruges.
Svar #1
31. oktober 2008 af himsen (Slettet)
Spørg på biblioteket.. Eller hvis du vil gøre meget ud af det, prøv at kontakte IMADA på odense universitet, de har et matematik bibiliotek, så mon ikke de må vide noget omkring dette..
Svar #2
31. oktober 2008 af tumle1984 (Slettet)
Jeg håbede nu at kunne få nogle gode tip fra folk herinde som selv har gjort sig nogle erfaringer med nogle gode bøger på området.
Svar #3
31. oktober 2008 af Jerslev (Slettet)
#0: Hvis du vil forstå diff ligninger til bunds kræver det en fandens masse viden om matematik på forhånd. Kurset i diff ligninger er på AU matematik sat på fjerde år men er af mærkelige årsager rykket ned på 2. år, hvor alle nu dumper det. Kort sagt: Du vil ikke uden videre kunne sætte dig ind i diff ligninger uden at have adskellige ETCS point i matematisk analyse og geometri.
Hvis du dog bare vil gå fysikervejen, så kan du finde nogle bøger med matematik for fysikere og ingeniører rundt omkring. De skulle være mere end rigeligt til at lade dig løse diff ligninger af formen d2y/dt2=-ay+b og lign., der er relevant i fysiske sammenhænge.
Svar #4
31. oktober 2008 af peter lind
Jeg har fundet at Schaum's outlines series er aldeles fremragende til selvstudium, og der har været -og det vil overraske meget hvis der ikke stadig er- en bog om differentialligninger. Jeg har også set at de kan lånes på biblioteket , hvis du vil se dem an før et endelig køb. Søg efter Schaum's outlines series på nettet.
Svar #5
31. oktober 2008 af okerne (Slettet)
Prøv Calculus, Concepts & Contexts 3, af James Stewart.
Skriv et svar til: Bøger om differentialligninger
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
