Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Nulpunktsomsætning

03. november 2008 af LouiseLG (Slettet)

Tror du kan hjælpe mig med noget vø?

Det omhandler valg af afsætningsalternativ og nulpunktsomsætning som jeg slet ikke kan få styr på.

Har en opgave hvor i der står at omkostningerne er 90.000, omsætning er 240.000 og DB er 45% men herfra kan jeg ikke rigtig starte.
 


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. januar 2009 af Sekstanten (Slettet)

Nulpunktsomsætningen kaldes under tiden også for break even. Det skyldes, at det er præcis den omsætning, der skal til for at dække de faste omkostninger. Sælger du mere ud over punktet for nulpunktsomsætningen er det ren profit/overskud, mens et salg under punktet medfører et tab for virksomheden.

For at løse din opgave (som du har stillet op), skal du udnytte din viden omkring dækningsbidraget på de 45%.

Dvs., at virksomheden har et dækningsbidrag på 0,45*240.000 = 108.000

Så må det formodes, at dine 90.000 i virkeligheden dækker over at skulle være de faste omkostninger (ellers stemmer din opgave jo ikke - for vi har allerede variable omkostninger for 240.000 - 108.000 = 132.000, hvilket er mere end de 90.000 du ellers skriver).

Dermed er der som udgangspunkt en omsætning, der skaber et dækningsbidrag, der er større end de faste omkostninger. Dvs., virksomheden tjener penge i nu.

Nulpunktsomsætningen er derfor i stedet for det sted, hvor dækningsbidraget på de 108.000 bliver til 90.000 og matcher de faste omkostninger.

Så skal der regnes baglæns. Dækningsbidraget udgør 45% af omsætningen og skal være 90.000. Omsætningen = 90.000/45 *100 = 200.000

Voila


Skriv et svar til: Nulpunktsomsætning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.