Matematik
vektor r
Jeg har disse oplysninger:
vektor AB og linjen har jeg i et koordinatsystem.
Vektor AB = (3,1) (altså, tallene står under hinanden!)
Om en bestemt retningsvektor: vektor r = (t,t) (altså, t'erne står under hinanden!)
for l oplyses det, at vektor AB * vektor r = 4
så skal jeg beregne koordinaterne til vektoren - vektor r.?
Svar #1
15. januar 2009 af Daniel TA (Slettet)
Udregn prikproduktet mellem AB og r og sæt det lig med 4.
Det bliver vist: 3t+1t=4 <=>t=1
Svar #2
15. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Det er lige meget, om du bruger søjklevektorer eller rækkevektorer, men du skal åbengart have, at deres prikprodukt er lig 4, så (3,1)*(t,t) = 3t +t = 4t = 4 >=> t = 1, så koordinaterne for r bliver (1,1)
Svar #3
15. januar 2009 af julie_girly (Slettet)
det lyder næsten for nemt til at være sandt :) hehe, men tak.
Svar #4
15. januar 2009 af Daniel TA (Slettet)
#3 der stod ingen steder i opgaven at det skal være svært ;)
Svar #5
15. januar 2009 af julie_girly (Slettet)
derefter har jeg et andet spørgsmål - når jeg har en vektor AB og en linje l og disse to ikke berører hinanden og jeg får spørgsmålet, at jeg skal beregne vinklen mellem disse...
Skal jeg så fortsætte vektoren indtil den rammer linjen l?
Svar #6
15. januar 2009 af Daniel TA (Slettet)
Husk på, at en vektor ikke er bundet til et fast punkt. Du må flytte den som du vil, så længe du bevare størrelsen og retningen
Svar #7
15. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Hvis de ikke berører hinanden, så må de være parallelle, da linien er uendelig i udstrækning. Vektoren kan man nemlig flytte rund med, så længe den bevarer sin størrelse og retning, så vil det være den samme vektor (bortset fra nogle undtagelser i fysikken). Men da de åbenbart er parallelle, så kan den ene skrives som en linearkombination af den anden altså AB = t*R, hvor R er en retningevektor på linien og t er et reelt tal.
Svar #8
15. januar 2009 af o1-studie (Slettet)
Sålænge du bevarer størrelsen og retningen, så kan du flytte den hid og did som du lyster.
Svar #9
15. januar 2009 af Daniel TA (Slettet)
#7 Selvom de er parallelle kan de godt røre hinanden. Der kan faktisk være uendelig mange punkter hvor de rører hinanden, da vektor AB kan placeres oveni linjen l.
Svar #10
15. januar 2009 af julie_girly (Slettet)
#7, nej de er ikke paralelle :)
#8 tak :) så flytter jeg den bare hen, så jeg kan få beregnet vinklen
Svar #14
15. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Ja men vinklen beregner du således arccos (A*B/(A*B)), altså prikproduktet divideret med produktet af længderne.
Svar #15
15. januar 2009 af o1-studie (Slettet)
#10
Det var så lidt - jeg er glad for at kunne hjælpe
Svar #16
15. januar 2009 af julie_girly (Slettet)
i skulle vel ikke også have forstand på trigonomiske funktioner? :)
Jeg har følgende funktion, hvor jeg har beregnet mig frem til a og b f(x)=2 · sin(2x) + 3
Derefter skal jeg så beregne en ligning for den tangent til grafen for f, der har røringspunktet (1/2 pi,f(1/2 pi)) - hvordan skal jeg gribe det an?
Svar #17
15. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)
du skal starte med tangentligningen α=(y-y0)/(x-x0). Når jeg foretrækker at skrive den på denne måde, så er det, fordi den giver os hældningskoeffecienten med det samme. Din funktion har hældningskoeffecienten 4*cos(2x). Du har nu et røringspúnkt og en hældningskoeffecient, så kan du finde resten
Svar #19
15. januar 2009 af julie_girly (Slettet)
og jeg forstår ikke #17, for jeg ved ikke hvad jeg skal beregne efter det der, hvis bare jeg vidste det, var det vist mere lige til :)
Svar #20
15. januar 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Hermed menes vinklen, hvis cosinus er x. Det vil sige hvis for eksempel cos(x)=½, så er arccos vinklen hvis cosinu er ½. Arcusfunktionen er defineret sådan her arccos(x) = π/2 - arcsin(x), for -1 ≤ x ≤1, og arcsin (x) er defineret således Y=arcsin(x) <=> x=sin(y) og -π/2 ≤ y ≤ π/2
Det er lidt svært at holde rede på, man skal lige vende sig til det, men læg mærke til min første sætning.
