Fysik

reaktionsskema

26. april 2003 af SP anonym (Slettet)
Hej igen.

Hvordan afstemmer man et reaktionsskema?
Vil du give mig et eller to eksampler for at jeg kan forstå?

På forhånden tak.

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. april 2003 af MarieBS (Slettet)

Mange reaktionsskemaer kan afstemmes udelukkende ved at se på antallet af de forskellige atomer/ioner. Der skal være lige mange af hver side af reaktionspilen.

F.eks. reaktionen mellem natriumhydroxid og saltsyre:

NaOH + HCl -> H2O + NaCl

Man kunne dog også skrive reaktionsskemaet som ioner:

Na+ + OH- + H+ + Cl- -> H+ + OH- + Na+ + Cl-

Det ses så at der allerede er lige mange af de forskelle ioner på hver side, og reaktionsskemaet stemmer altså uden koefficienter.

Et andet eksempel kunne være reaktionen mellem hydrogen og nitrogen:

H2 + N2 -> NH3

Dette reaktionsskema stemmer ikke, da der er 2 hydrogenatomer og to nitrogenatomer på venstte side, mens der er 3 hydrogenatomer og 1 nitrogenatom på højre side. Da vi f.eks. ikke kan tage et halvt N2-molekyle, må vi nødvendigvis have 2 NH3-molekyler på højre side. Så stemmer N, men der er nu 6 H på højre side og stadig kun 2 på venstre. Det ordnes ved at sætte et tretal foran H2 på venstre side.

Det afstemte reaktionsskema bliver så:

3H2 + N2 -> 2NH3

Der er ingen regler for hvilke grundstoffer man skal starte med at afstemme, men det er som regel en fordel at vente med H og O til sidst.

Der findes også lidt mere komplicerede reaktionsskemaer som ikke kan afstemmes på denne måde, men det gætter jeg på at du heller ikke får brug for.

Håber det kunne hjælpe.

Venligst
Marie


Svar #2
26. april 2003 af SP anonym (Slettet)

Tusind tak marie.
Jeg forstår nu.

Skriv et svar til: reaktionsskema

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.