Andre fag

OSO 10. klasse

12. februar 2009 af olfine81 (Slettet)

Jeg har ikke fået vejledning til 10. kl. oso-opgave. Kan nogen her fortælle mig, om jeg skal skrive om min planlagte ungdomsuddannelse (gymnasium), eller om jeg skal skrive om den videregående uddannelse, jeg overvejer at tage efter studentereksamen?

Tak for hjælpen.


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. februar 2009 af Pettson

Så vidt jeg kan gennemskue de regler, der er fastsat af Undervisningsministeriet, kan den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse handle om begge dele.

Du kan læse om Projektopgaver i folkeskolen på denne webside: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Projektopgaver.aspx.

Se linket (i højre spalte) til Spørgsmål og svar, hvor der bl.a. står:

”Findes der nogen overordnede regler for gennemførelsen af OSO-opgaven?
Ja. Bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2008 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse indeholder de centralt fastsatte retningslinjer for gennemførelsen af opgaven.”

I Bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2008 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse står der bl.a., at

”§ 1. …
Stk. 2. Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet.

§ 2. Eleven beslutter i samråd med de relevante lærere opgavens emne og indhold.

§ 3. Eleven modtager vejledning under hele opgaveforløbet med henblik på en kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen. Vejledningen omfatter:
1) Valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til uddannelsesplanen.
2) Brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer.
3) Brug af kilder og materialer.
4) Fremstilling af produkt.
5) Valg af udtryksform.
§ 4. Eleven skal forud for arbejdet med opgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på i bedømmelsen.”

(Se hele bekendtgørelsen på
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120596&rg=10)

Så det gælder om at få fat på din vejleder!


Skriv et svar til: OSO 10. klasse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.