Samfundsfag

Økonomi

17. februar 2009 af rosem (Slettet)

lønstigninger i DK ligger over samhandelslandene og samtidig er dks produktionsudvikling blevet dårligere

nogle der kan forklare mig dette?? det er en af årsagerne til finanskrisen åbenbart


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. februar 2009 af casparado (Slettet)

Et gæt ville være at vores samhandelspartnere pga. krisen har færre penge til at købe danske vare, og samtidig at de danske høje lønninger (og skat) gør vores vare mindre attraktive for vores samhandelspartnere.


Brugbart svar (1)

Svar #2
20. februar 2009 af lkjhgf (Slettet)

Man kan groft sige at lønstigningerne skal følge produktivitetsudviklingen for at det værende niveau for konkurrenceevnen bevares. Derfor vil en periode med faldende produktivitetsudvikling og stigende lønudvikling medføre en ringere konkurrenceevne.

Jeg har dog meget svært ved at se hvordan det direkte er en årsag til finanskrisen. Produktivitetsudviklingen har at gøre med den teknologiske udvikling, mængden og kvaliteten af kapitalapparat, uddannelse osv., som den enkelte arbejder har til rådighed. Man kan godt sige at finanskrisen har indvirkning på dette fordi det er sværere at låne penge til investeringer og dermed udbygning af kapitalapparatet, men jeg synes det er lovlig "far fetch".

Årsagen til at lønstigningerne i Danmark har været høje hænger bl.a. sammen med at der har været en lav arbejdsløshed. Således vil virksomheder der har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft give lønstigninger til ansatte og forsøge at tiltrække nye medarbejdere ved at lokke med en høj løn.

Den lave arbejdsløshed kan endvidere forklare en lavere produktivitetsvækst i og med at virksomheder måske ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft at ansætte og dermed må ansætte mindre kvalificeret og dermed mindre produktive medarbejdere.

Men det gælder altså kun hvis virksomhederne ønsker at ansætte. Hvis man, som vi nu engang er, er i begyndelsen af en lavkonjunktur vil virksomhederne have en lavere afsætning og der vil derfor være mindre at lave for medarbejderne. Det er en mulighed at fyre folk, for at holde virksomhedens omkostninger ned og produktiviteten oppe, men da det er en omkostningsfyldt proces at finde ny arbejdskraft når lavkonjunkturen slutter, vil virksomheder typisk være tilbageholdende med at fyre medarbejdere. I stedet bruger mange virksomheder en lavkonjunktur til at videreuddanne medarbejderne. Men i en virksomhed hvor en del af medarbejderne, pga. lavere afsætning, sættes til at uddanne sig vil produktiviteten i virksomheden på kort sigt falde, fordi de medarbejdere der er under uddannelse eller bare underbeskæftigede, producerer mindre eller slet intet. Uddannelsen er tilsigtet at højne medarbejdernes produktivtet, men først efter uddannelsen og i en situation hvor der er efterspørsel efter virksomhedens produkter, vil dette resultere i en højere produktivitet for virksomheden.

Jeg uddyber gerne, hvis der skulle være uklarheder.


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. februar 2009 af Jean

#0

nogle der kan forklare mig dette?? det er en af årsagerne til finanskrisen åbenbart

Dette er bestemt ikke korrekt. Finanskrisen er et globalt fænomen. Forværring af konkurrenceevne er et lokalt fænomen (du kan kun blive bedre eller dårligere i forhold til andre lande / områder).


Skriv et svar til: Økonomi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.