Jeg har brug for lidt hjælp

Det ville være super hvis i gad at læse min stil igennem og hjælpe mig lidt.

fortæl mig hvad jeg kan gøre bedre f.eks fejl

kom endelig med ris og ros :)

At cykle er det bedste jeg ved.

Allerede som lille fik jeg min første cykel, det var en lille rød cykel, med to blå fartstriber, et bøjet styr, men ingen gear. Eftersom jeg ikke bare kunne sætte mig op på cyklen og så cykle derudaf, måtte min far hjælpe til. Derfor startede det med, at han bukkede sig ned og tog fat på bagagebæreren med begge hænder, hvorefter han, så godt som han nu kunne, løb bagefter. Efter et stykke tid følte jeg, at han var mere til besvær end til hjælp, det virkede, som om han forsøgte at sinke mig, (hvilket, når jeg nu tænker tilbage nok mere skyldes hans
dårlige form end hans bekymringer om, at jeg skulle falde og slå mig). Derfor besluttede min mor og far sig for at sætte to støttehjul på.

Nu kunne jeg endelig cykle alene, eller ikke helt for min mor havde besluttet at jeg stadigvæk var for lille, til at cykle alene så jeg skulle cykle med min søster eller min far. Endnu engang følte jeg mig som en der ikke kunne finde ud af at gøre noget rigtigt, nogen skulle med mig for de troede jeg ikke kunne gøre noget alene. Jeg husker stadig, hvor sur, og vred jeg blev, for når jeg cyklede med min far gik det aldrig som jeg ville have det. Enten gik det for langsomt, eller for stærk, de dage jeg ville nyde turen og cykle langsomt, cyklede min far for alt for stærkt, og de dage jeg ville cykle hurtig rundt, cyklede han langsomt.

Det var også altid ham, der skulle bestemme vejen. Jeg husker en dag, hvor vi cyklede rundt inde i byen, hvor jeg ville cykle den lange vej hjem, men det ville min far bare ikke gå med til, fordi han sagde at der var for mange bakker den vej, og at han er for doven, så han valgte den kedelige, men hurtige vej

Jeg er nu blevet støre og har fået en ny racercykel, som jeg er meget glad for min cykel, med 21 gear, og en flot ringklokke. Jeg cykler tit mange lange ture, jeg forstår ikke helt de folk der planlægger lige hvilken vej de skal tage og hvad tid de vil komme hjem for når jeg cykler planlægger jeg det aldrig. Jeg plejer bare altid at tage min cykel ud af skuret, hopper oppe på cyklen og cykler der ud af glemmer alt jeg tænker kun på nu'et for dette nu får jeg aldrig igen. Jeg tænker også på hvad jeg vil møde på vejen måske møder man et par venner man kan snakke lidt med eller nogle dyr insekter alt er tænkeligt, især hvis man bor tæt ved en skov eller på landet.

Jeg har også brugt min cykel til at dele aviser og reklamer ud den gang jeg gik med det, men det var godt nok ikke pengene værd for det var hver mandag, onsdag og lørdag det tog mig ca 2 timer per gang og jeg tjente kun omkring 1200 kroner så jeg syntes godt nok ikke det var pengene værd. Tænker også på de fattige mennesker, i store dele af verden der slet ikke har penge til en cykel og i 40'ernes, Tyskland hvor jøder fik frataget deres cykler ikke fordi det er en enorm ting, men man tænker stadig væk på hvor onde og modbydelige folk kan være det er mig en gåde.

Når vi er små er en cykel bare at stykke legetøj, vi ikke rigtigt har lært at styre.
Når vi bliver ældre og har fundet balancen, glemmer vi heller aldrig glæden ved at cykle.