Engelsk

Hjælp til grammatik - skriftlig engelsk

13. maj 2009 af frumikkelsen (Slettet)

Hej allesammen

Jeg skal op i skriftlig engelsk på hhx, nu på fredag, og jeg har virkelig store problemer med den første times grammatikprøve, især der hvor man skal forklare noget grammatik udfra nogle sætninger man har lavet, fx who/whose og which, men også alle de andre muligheder der er.

Så jeg vil høre om der er nogen der har nogen gode sider man kan kigge, eller selv nogle gode guldkorn de har lyst til at dele, for jeg er virkelig på bar bund.

På forhånd tak . :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. maj 2009 af frederikke103 (Slettet)

Hey :)

Hvis du har lyst til at teste din grammatik, er http://www.justenglish.dk/third/dk/grammar.htm et godt sted at starte. Og som jeg forstår det, er "who" personbestemt, hvor "whose" er hvis man ejer noget. Which bruges hvis enten du skal skelne mellem to objekter, f.eks. "which is prettier?" Eller også er det hvad vi på dansk siger er "hvilket", dvs. en ord der forbinder to uafhængige sætninger.

Håber der er noget der giver mening :)


Svar #2
14. maj 2009 af frumikkelsen (Slettet)

Tak for svaret, det er en rigtig fin og hjælpsom hjemmeside. :)

Jeg mangler dog stadig hjælp til: udvidet/simpel tid , of og 's  , henførende stedord , osv. alt hvad I kan komme i tanke om, som I har haft i et øve sæt. Og det jeg mest er interresseret i, er hvad man kan skrive når man skal forklare. På forhånd tak. :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
14. maj 2009 af kowabunga (Slettet)

En måde at forklare hvordan de relative pronominer (who, which og that) bruges er:

Who bruges substantivisk om personer.

Which bruges substantivisk om alt andet end personer

That kan erstatte både who og which,  dog kun i bestemmende relativsætning. Et eksempel på dette kunne være: "The car that I hired broke down." Ydermere er that oftest anvendt i forbindelse med talesprog.

I forlængelse af dette, vil opgaven også typisk bede dig om at redegøre for forskellen på bestemmende og parantetiske relativsætninger.

Eksempel på parantetiske relativsætninger:

"The language, which was Japanese, was difficult to understand." Det parantetiske består her af "which was Japanese". Parantetiske relativsætninger er kendetegnet ved, at de giver en ekstra oplysning, som ikke er en absolut nødverndighed for at forstå indholdet. Desuden forekommer de mest i mere formelt sprog.

Eksempel på bestemmende relativsætninger:

"He knew the boy who stole the bike."

I modsætning til de parantetiske relativsætninger, indeholder de bestemmende relativsætninger oplysninger, som er nødvendige for at få den fulde forståelse af sætninger. I eksempel jeg gav, er det væsentligt, at "who stole the bike" er inkluderet i sætningen, idet det konkretiserer, hvilken dreng der er tale om.

Håber det lettede din forståelse af din største frygt :) Skal også selv op i engelsk skriftlig på fredag, og det er da også den grammatiske del jeg er mest usikker på. Mht. de andre områder du mangler hjælp til, er jeg også selv knap så velinformeret, så dem skal jeg naturligvis have læst op på til i morgen. Kan lige melde tilbage senere.


Brugbart svar (1)

Svar #4
14. maj 2009 af kowabunga (Slettet)

Og forresten, det som du kalder for "of og 's" er genitiv og er benævnt henholdsvis s-genitiv og of-genitiv/of-konstruktionen. Hvis i har en grammatikbog kan du jo bare slå op i den,  det er næsten for omfattende at skulle forklare det her.


Svar #5
14. maj 2009 af frumikkelsen (Slettet)

Mange tak for det gode og dejligt lange svar . :)

Ja vi har en bog men den er så uoverskuelig og besværlig.  Jeg har dog søgt lidt på google, og da os fundet noget, men det er simpelthen umuligt at huske det hele, det kan jo være så mange forskellige ting der er i den første delprøve.

Den tæller heldigvis kun 20 % . Igen tak og held og lykke. :)


Skriv et svar til: Hjælp til grammatik - skriftlig engelsk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.