Eksamensforberedelse

Haster FS10 Dan Turéll TIL MANDAG.

19. maj 2009 af Studiemonakken (Slettet)

Har trukket Dan Turell  og skal fremlægge en af hans værker.... skal samtidig også sammenligne dette med et andet. Hvilke digte ville være gode, væsentlige at tage fat i, både i forhhold til Dan Turéll og sammenligningen??

Tænker:

- "At være beat" digt. (som viser et godt eksempel på Turélls måde at formulere sig på) Hvilken ekst kunne sammenlignes?

- "¨Hyldest til storbyen" (Han havde speciel kærlighed til den) Ide til sammenligning? Måske den ironiske "der er så dejligt på landet"?

Hvis der er andre kendte digte i kan anbefale må i meget gerne skrive det.....??? :D

Hilsner mig. :)


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. maj 2009 af Vannozza Catanei (Slettet)

Til storbyens pris: af en asfalt-rottes bekendelser

Dan Turell. 1977

Vi rigtige storby-mennesker, vi asfalt-rotter der lever af benzin og nikotin, vi der altid kommer til at smile lidt, ikke hånligt, ikke afstandtagende, bare uvilkårligt, når nogen taler om landets og naturens fredfulde skønhed - vi ville sandsynligvis dø hvis man fjernede os fra beton'en og cementen og neon-skiltene. De kan komme nok så mange gange og fortælle om solnedgangen ved Vesterhavet, men alligevel er og blir der nu noget ganske anderledes ved at stå og hænge en halv times tid om gadehjørnet ved Vesterbrogade. Og desuden når den sol er gået ned ved Vesterhavet, hvad gør man så? Så går man hjem. Fra hjørnet af Vesterbrogade er der dog en del andre muligheder. Flere, i hvert fald.

Hvad er det da så der er så dragende ved storbyen? spurgte jeg rent retorisk mig selv forleden dag. Svaret faldt med uforlignelig præcision: Det er storby-samfundets to enestående kvaliteter, dets anonymitet og dets availabilitet.

Anonymiteten er den ræve-fordel som den mindre by aldrig får. Ligemeget hvor du går hen véd de du er slagterens datter og at du spiller på det lokale håndbold-hold. Hvis du blir træt af dig selv er du hængt op.

Den gælder ikke i Storbyen. Det er bare tre gader væk, og så aner de ikke hvor du bor. Og hvis du er træt af sjakket på den lokale, så er der fem hundrede andre lokale hvor du kan begynde forfra. Du kan skjule dig i København. Du kan skifte identitet i Storbyen. Det ville aldrig lykkes Bruce Wayne at skifte til Batman i Ærøskøbing.

Man har større rammer i Storbyen. Det lille samfund er totalt ritualiseret. Enten er du postbud eller grønthandler, eller du gør dit eller dat, og dermed slut. Storbyen har plads til en lang, broget række af alt-mulig-mennesker der danser frem og tilbage mellem muligheder og tilbud og foretrækker dét. "Landstrygeren" er uddøende, der er ikke mere så meget at gå på fra by til by. Fra gade til gade, fra fabrik til fabrik i Storbyen, derimod, dér er vor tids vagabond: by-flakkeren.

Denne anonymitet, det beskyttende storby-nattæppe om skuldrene, er den ene af Storbyens enorme psykologiske fordele. Den anden er den jeg kaldte availabiliteten, et frygteligt ord, men det er af engelsk, available: til rådighed stående, for hånden værende, klart, disponibelt - og det er dét der karakteriserer Storbyen. Alting er til enhver tid til stede i Sjælenes som Kroppenes Store Supermarked, You can get anything you want, alle stimuli, sansninger, sensationer. Røgede makreller? Derovre. New Orleans-jazz? Den vej. Hurtigt knald? Lige ud. Små blå søm? Til højre. Voldsfilm? Til venstre. Der er altid ét eller andet sted den musik netop du vil høre, i reglen er der et sted hvor I kan hænge og høre den hver aften. Der er altid et værtshus af den slags netop du kan lide, og der er altid en bager der koger tebollerne og krydrer grahamsbrødet ganske som din egen ukuelige mor.

Og i Storbyen er der den virkelige junglefeber, den til enhver tid eksisterende mulighed for noget nyt og eksplosivt lige omkring gadehjørnet. Som det hed med en gammel melodi: Love Is Just Around The Corner. Og det er nu noget andet, når du kan møde en pige uden nødvendigvis at vide at det er apotekerens fregnede Karin som ellers var forlovet med saddelmagerens Niels Peter og som faster syntes var så sød ved konfirmationsfesten (men faster var virkelig også corny)?

Well, og så indrømmer jeg endda, at København ikke helt er en storby, den er en intim-storby, en miniature-storby. Men den bliver det, den er godt på vej. Og vi der elsker stenbroen sér frem til det. Der er nu engang intet så fortroligt og lunt og hyggeligt som den gode gamle fremmedgjorte forpestede forurenede sindssyge schizofrene storby. Det er sateme noget andet end på landet, hvor man gang på gang står over for et træ og véd det er så-og-så smukt og glor og glor på det uden at der sker noget - og til sidst fortvivlet begynder at lede efter den sprække, hvor man skal smide 25-øren i for at lortet går i gang
 

det er her er klart mit yndlings "digt" af Dan Turell. du har hans skrivestil og så kan du naturligvis sætte den op mod digte om naturen, som for eksempel Oehlenslæger eller schack  von Staffeldt. ellers kan du måske bruge Per Højholts "gittes monologer" - der er en som omhandler naturen, jeg ved ikke om du læst den, men her finder du også den undren om naturens plads i den menneskelige verden... hmm, hvis der er andet, så skal du bare skrive....   


Svar #2
24. maj 2009 af Studiemonakken (Slettet)

Tak for dit svar, var rigtig behjælpeligt.

ville det være kedeligt at stille den op imod endenu et dan turéll digt eller bedst med en hel anden forfatter? Som -"Der er så dejligt udepå landet"? Den beskriver ironisk landets goder.

Du skriver jeg kan sætte det op imod digte af Oehlenlæger eller Schack von Staffeldt.. Kunne du nævne nogle eksempler, nogle bestemte du tænkte på? Kender ikke forfatterne..

Og så skal jeg lige høre.. Er dette et digt? I forhold til at jeg skal analysere det, bliver det måske svært at finde en analysemodel.?


Brugbart svar (1)

Svar #3
12. april 2011 af mimoza (Slettet)

kkkkk


Skriv et svar til: Haster FS10 Dan Turéll TIL MANDAG.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.