Oldtidskundskab
Ukendte ord og navne i Illiaden
Hvad er det hellige Killa?
Hvad er Tenedos?
Hvad betyder Smintheus?
Svar #1
15. juni 2009 af Vannozza Catanei (Slettet)
Det Hellige Killa er en by under Apollons beskyttelse - du bliver nød til at læse den i kontekst... jeg er temmelig sikker på, at versene lyder noget omtrent:
Og på sin ensomme Vej den bedagede Gubbe så bønlig
Bad til Drotten Apollon, hiin Søn af den hårfagre Leto:
Hør mig, du Sølvbuevæbnede Gud! du Beskytter af Chryse,
Og af det hellige Killa, du Drot over Tenedos' Øland!
Smintheus! har jeg såsandt til Behag dig bygget et Tempel!
Tenedos er en ø nær Troja, som også er kendt i dag. ifølge de gamle legender gemte grækerne sig på Tenedos efter at de efterlod den trojanske hest.
Smintheus er blot et andet ord for Apollon. han betegnes ofte som Apollon Smintheus.
håber det hjalp lidt...
Svar #2
15. juni 2009 af Vannozza Catanei (Slettet)
øh.. det med at grækerne gemte sig på øen er jo en senere myte/legende - det er ikke noget man ved på det sted du er i historien... jeg gætter på, at du sidder med Iliadens 1. sang?? den trojanske hest komme jo ikke ind i billedet før end slutningen...
Svar #3
15. juni 2009 af Kasper S (Slettet)
Den trojanske hest beskrives først i de kykliske digte nærmere bestemt den "lille Iliade" og "Iliou persis".
Og ja, archaierne gemte sig på Tenedos efter de havde efterladt den trojanske hest.
Svar #4
16. juni 2009 af NuclearWarhead (Slettet)
Historien om den trojanske hest er også i Od.8. vv. 492-515.
Skriv et svar til: Ukendte ord og navne i Illiaden
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
