Jura - hvad skal ens stærke sider være?

Jura er ikke abstrakt men meget konkret...

Mange siger, at det er tørt - og det kan man da egentligt godt forestille sig. På uddannelsen kommer du b.la. til at løse nogle cases - dvs du får en sag, og så skal du finde en lov, der passer på den osv. (meget banalt sagt)

Jeg tror personligt jura er meget spændende, og jeg overvejer det også lidt - jeg har vist den samme studieretning som dig? (MA A, Fy B, Ke B) 

Du bliver desværre nødt til at supplere dit samfundsfag C op til B - men det gør vel ikke så meget, og samfundsfag er da meget spændende... Synes du ikke det, er det nok ikke jura, du skal vælge..

Jamen er du sikker på man skal have samfundsfag B? Der står på nettet, at man kun behøver enten historie B eller samfundsfag B. Har ejg misforstået det?

Adgangskrav
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i jura skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i jura fra AAU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.
 

Ovenstående gøre sig gældend epå AAU, SDU, KU

Jura er en blanding af et håndværksmæssigt fag, hvor man skal analysere meget og løse konkrete problemstillinger, og så en teoretisk uddannelse, hvor man skulle kunne fordybe sig i juridiske problemstillinger.

Man kan sige, at man ved juraen lærer, hvordan juridiske problemstillinger løses, og man lærer også hvorfor reglerne er udformet, som de er. Altså hvilke hensyn som lægge bag reglerne.

Hvis man skal kigge på, hvilke kompetencer, som er gode at have, så er det selvfølgelig vigtigt at have en interesse for samfundet generelt, da juraen jo regulerer samfundsforhold. Derudover er der sgu egentlig ikke så meget, man kan bruge fra gymnasiet. Jura er et specielt fag, som man ikke rigtig kan sammenligne med gymnisiale fag (selvfølgelig erhvervsret, men det antager jeg, at du ikke har). Det er ikke som medicin, hvor man har dele af biologi, kemi osv. Det bedste du egentlig kan gøre, for at få et indblik i juraen er at læse nogle bøger, som omhandler jura. Herved får du et indblik i studiet.  

Umiddelbart skal man altså have nogle analytiske kompetencer, samt evnen til at fordybe sig i nogle teoretiske problemstillinger. Til sidst men ikke mindst er diciplin også en god ting. Der skal læses mange lange og tunge bøger, så man bruger forholdsvis meget tid på læsesalen, men det er ikke så slemt, når man først er inde i en rytme.

Er det ikke rigtig forstået ud fra de adgangskrav du har skrevet, at man ikke behøver samfundsfag B, hvis man har historie A, som alle jo har i gymnasiet?

Tak for svaret om kompetancer. Kan man læse noget fra bøgerne på nettet et sted? Kender nemlig ikke nogen som læser jura, så jeg lige kan låne en bog:-)

#5

Jo, du har ret... Så kan du godt komme ind ;-)

Der var jeg for hurtig - beklager

Du kan låne dem på biblioteket. Du kan kigge på "At tænke juridisk", som er skrevet af Jens Evald. Det er ikke en bog, som man bruger på jura, men det er en bog, som giver et indblik i den juridiske metode. Så det er en lille smagsprøve på jurastudiet.

Du kan med fordel anskaffe dig "Juridisk Metodelære - en indføring i rettens og juraens verden" af Peter Blume.

 Vil bare sige, at "Juridisk Metodelære - en indføring i rettens og juraens verden" af Peter Blume selvfølgelig viser, hvad jura er, men det er nok en af de kedeligste bøger, som jeg har læst. Den viser ikke juraens "sande jeg", synes jeg.

Tilbage til dit spørgsmål, så havde jeg Mat A og Fy B og Ke B - og Samfundsfag A, og jeg har ikke fortrudt at have valgt jura - endnu i hvert fald. Så det eneste du kan gøre er jo bare at prøve det og se om det er noget for dig.

# 9
"Så det eneste du kan gøre er jo bare at prøve det og se om det er noget for dig."

Umiddelbart vil jeg sige, at det ikke er den rigtige løsning. Man skal selvfølgelig træffe en så informeret beslutning som overhovedet muligt. Ellers ender man blot med at skulle skifte studie. Det bedste man kan gøre, er at snakke med nogle studerende og eventuelle folk i branchen. Dernæst kan man også kigge på nogle af bøgerne.
Til sidst men ikke mindst så er "Juridisk metodelære" stadig en god bog, selvom den muligvis er lidt kedelig. Men i løbet af jurastudiet støder man altså på mange kedelige, dårlige og usammenhængende bøger, som man stadig kan få et udbytte af.

Derfor vil jeg finde alle de informationer man kan omkring et studiet, så man ikke blot prøver sig frem. Men jeg vil dog give dig ret i, at man aldrig fuldstændig kan vide, hvad jurastudiet er, før man prøver det. Så i et eller andet omfang bliver man også nød til at springe ud i det.

"Samtidig har jeg ikke den store interesse for sprog og tekstanalyser."

Nu kommer det sikkert meget an på, hvilken slags jurist du skal være, men jeg er ret sikker på, at det indenfor jura er nødvendigt at være god til at nærlæse (lov)tekster, dermed har både sprog og tekstanalyse en vis betydning.

Men jeg ved ikke, om Roman Garcia eller Marcus kan bekræfte det?

Naturligvis er der forskel på en danskfaglig tekst og så en lovtekst, da de litterære tekster kan være abstrakte og omhandle psykologiske, religiøse etc budskaber. Et faktum er dog, at en hel del tekster kan læses og analyseres ved blot at være god til at nærlæse, slå ned på de rette passus og ord, der er relevante. Denne evne, kunne jeg forestille mig, er meget relevant indenfor jura! At jura er mere konkret behøves ikke gøre det lettere, da det så kan være petitesser, der betyder alt.

Men ja, er der en jurastuderende, der kan bekræfte mit ræsonnement?

 #10 

Selvfølgelig har du ret i, at man skal finde oplysninger og snakke med studerende om jurastudiet osv. for at finde ud af, hvad det hele egentlig drejer sig om, så vi er ikke uenige på det punkt, men jeg kender da et mindre antal mennesker, som næsten ikke kunne bestemme, hvad de ville, fordi de hele tiden stillede dem selv det spørgsmål: "Hvad nu hvis det ikke er mig", og derfor var min kommentar bare en opfordring til, at man en gang imellem bliver nødt til at prøve det - også selvom man er usikker. 

Hvad angår Peter Blumes bog, så er det den kedeligste bog, som jeg har læst. Der er simpelthen så mange gentagelser af, hvad han har sagt tidligere, og han har det med at skrive side op og side ned om ting, der næsten kan gøres med et par linjer - overdrivelse fremmer forståelsen. Jeg tror, at hvis man tog det, der var nødvendigt for at sætte sig ind i jura fra Peter Blumes bog, så kunne man med almindelig og forståelig dansk korte bogen ned til 100 - 150 sider, istedet for 280 sider.

Men oo0km0oo, jeg kan kun sige, at jura er godt studie at vælge, og hvis du er god til de fag, som du skriver du er, så kan jeg ikke se, hvorfor du ikke skulle gå hen at blive glad for jura. Endvidere kan man ikke sige 100 %, hvad ens stærke sider skal være, men et godt råd er at arbejde hårdt, for så kan mansagtens lære juraen. Og desuden skal man da også tænke på, at man kan bruge noget - ikke alt - men noget af det man lærer i sin hverdag, hvilket også gør juraen lidt sjovere - synes jeg - end andre uddannelser. 

Kan kun bekræfte # 11

ja, juraen er meget anvendelig. Det er faktisk lidt af et "håndværker fag" i forhold til mange humanistiske uddannelser, så det er altid rart.

Det er korrekt, at der er nogle, som er så meget i tvivl, at de nærmest ikke kan vælge. Er er den korrekte løsning altid at springe ud i det. Man kan jo altid vælge om. Dog ser man rigtig mange på jura, som falder fra, da uddannelsen overhovedet ikke er det, som de forventede. Der er mange som går med advokatdrømmen, men som ikke rigtig har sat sig ind i studiet. Hvis flere undersøgte studiet grundigt inden de valgte fag, ville mange af disse frafald kunne undgås.

#11 Helt korrekt.

Juraen fokuserer på fortolkningen af lovtekster, og her kan der være tale om en ren sproglig forståelse (ordlyden) eller en videre forståelse (hvor man ser på forarbejderne, motiverne, formålet etc. med bestemmelsen). Men som du også kommer ind på, da er den juridiske analyse langt fra at sammenligne med analysen af en litterær tekst. Metoderne er ganske enkelt forskellige.

Jeg forstår ikke hvad for nogle fag skal man have for at blive advokat? Alle skriver et svar og alle dem der skriver de skriver noget anderledes det er kun få der skriver det samme så jeg ved ikke hvad for en er rigtig og jeg kan heller ikke finde noget på nettet.