Studievalg og videregående studie
Åbent hus på videregående uddannelsesinstitutioner
25. februar 2008 af
Studieportalen.dk (Slettet)
Nu nærmer tiden sig. Årskaraktererne skal gives, sidste skoledag skal snart planlægges, de afgørende eksaminer og huen venter forude om nogle måneder - men hvad så derefter? Måske er dine forældre og bedsteforældre, så småt begyndt at prikke til det ømme punkt omkring valg af videre uddannelse, og suk - hvad skal du sige?
Studievalget er et svært valg, der indeholder mange aspekter: Hvad interesserer du dig for? Hvad vil du gerne studere? Hvor vil du gerne bo? Hvor skal vennerne hen? Ja, det ene spørgsmål tager det andet - og hvordan bliver du så klogere?
I denne uge og de kommende uger står uddannelsesstederne landet over klar med Åbent Hus arrangementer, hvor studerende og undervisere står klar for at fortælle lige præcis, hvorfor du skal studere dér.
Arrangementerne giver en god mulighed for at opleve det faglige og sociale miljø på uddannelsesstederne og dermed (forhåbentlig) aflive myterne omkring eksempelvis universiteterne eller handelshøjskolerne som nogle akademiske højborge, der kun er leveringsdygtige i navlepillende akademikere. For når det kommer til stykket, er det jo ikke så forskelligt fra gymnasiet, handelsskolen eller HTX - det er et spørgsmål om indstilling og motivation.
Studieportalen.dk vil hermed opfordre alle brugere til fylde de gamles bil med vennerne eller hoppe på cyklen og køre ud i landet og opleve de forskellige uddannelsessteder og uddannelser. Ta' det som en oplevelse, der kan sætte tanker i gang – også selvom du er usikker på, hvad du skal efter sommerferien.
Husk også, at der blandt Studieportalens brugere er mange på videregående uddannelser, som er behjælpelige med oplysninger om og historier fra deres studier. Spørg bare i forummet omkring videregående uddannelser, hvis du har spørgsmål.
Kalender over åbent hus på de største steder:
25. – 29. februar, Københavns Universitet
28. februar – 1. marts, Uddannelsesinstitutioner i Århus
1. marts – Syddansk Universitet
5. marts, Aalborg Universitet
Komplet oversigt over alle åbent hus arrangementer kan findes på denne side.
Skriv et svar til: Åbent hus på videregående uddannelsesinstitutioner
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
