TV

TV? Hvor er det egentlig noget underligt noget. Hvorfor har vi TV, hvad bruger vi TV til?

Nogle mennesker bruger TV'et med det formål at få informationer, og  blive klogere på nogle ting. Mens andre bruger det for at dræbe tiden eller fordi de bare keder sig ihjel. Andre bruger det som baggrundsmusik, hvilket er ret tankevækkende eftersom ensomhed også er en form for psykisk sygdom? Jeg bruger det nogle gange som baggrundsmusik, hvis jeg er alene hjemme og føler at der mangler lidt larm og støj i huset, men nogle gange er det også for at forhindre mig selv i at høre unødigt støj fra naboen eller fra en usynlig ven...

Alt i alt kan man da konkludere at TV bruges til mange ting og i mange former.

Til trods for at TV er en genstand - en ting - et produkt , der er produceret i en eller anden fabrik et eller andet sted, så har det en tendens til at vække misundelse!... Nej, ikke misundelse for dets farve eller form! Det handler om misundelse for alle de musik og filmstjerner der ruller forbi skærmen, den ene fotomodel efter den anden, med en talje på 20 cm bred hvis ikke mindre. Konsekvensen heraf er at vores børn misunder og vil opnå det samme. Det er ikke kun fotomodeller der misundes, nej da! det gør studieværter da også! Lige akkurat som, det eksempel i Saudi Arabien, hvor en ægtefælle misundede sin kone fordi hun sad og så tv! nej det var ikke tv'ets skyld, det var nemlig fordi studieværten hun sad og gloede på var hankøn. Han forlangede skilsmisse efter denne episode..

Som sagt, TV er meget og dog alligevel så lidt - altså hvis man sammenligner dens essentielle størrelse med dens psykologiske. Der er stor forskel.