Debat

Demokrati skal ikke tages for givet

07. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)

Danmark er, ifølge Verdensbanken, verdensmester i demokrati, en titel som jeg er stolt af som dansker – men en titel som jeg også ved, at vi ikke må tage for givet. Det er en titel vi skal værne om. Muhammed sagen satte netop fokus på, at vores basale rettigheder som ytringsfrihed ingenlunde er universelle.

I mit forholdsvist korte liv har jeg rejst i mange af verdens afkroge, hvor jeg har oplevet steder hvor at demokrati og frihedsrettigheder ikke er fundamentet for samfundet, men er noget, der ligger langt fra folks hverdag. Mange steder i verden er diktatur og undertrykkelse stadig hverdag. I lande som Burma og Zimbabwe bliver der slået hårdt ned på enhver opposition og på frihedskamp. Her er demokrati noget befolkningen drømmer om men ikke kan sige højt i frygt for voldsomme represalier. Mugabes jerngreb om Zimbabwe og den massive hunger katastrofe han har skabt for landet befolkning er udtryk for diktaturets vanvid. 

Vi skal i Danmark passe på vores demokrati, og det er vigtigt at demokrati forbliver en af de stærke grundpiller i vores samfund og at vi aldrig kommer til at tage vores frihedsrettigheder og demokrati for givet.
 
For alle er folkeskolen fællesnævneren, derfor er det også nødvendigt at forståelse for demokratiet forbliver en vigtig del af undervisningen. ForeningsDanmark er også et de steder, hvor vi for alvor prøver kræfter med demokratiet og lærer at tage ansvar for os selv og hinanden og skaber fællesskaber, der er vigtige for samfundet.

Der skal være frihed til forskellighed, med fokus på ansvaret for sine omgivelser. Frihed og ansvar hænger uløseligt sammen, hvilket også er en af de vigtigste grunde til at jeg er medlem af og stiller op for Venstre.


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. november 2007 af Ulla_Jensen (Slettet)

"Vi skal i Danmark passe på vores demokrati" - Og det må man sige at VK regeringen (i sammenarbejde med DF) har fået gjort, i den årrække vi har haft en liberal regering er det blevet svære for flygtninge og asylansøgere at få opholdstilladelse. Så ja vi passer på vores demokrati, som en alpha han passer på sit bytte, han tager først selv det gode og så deler han ud til de andre, Danmark er blivet et land der ikke vil dele ud af bytte (demokrati) med andre. En anden ting som VK regeringen har haft gang i, under sin regerings periode, er Danmarks deltagelse i "krigen mod terror", hvilket mere virker som en omgang demokrati imperialisme, hvor på man tvinger stater og lande, hvis kultur ligger så fjernt fra vores egen, styrformer som landene på ingen måde er klar til endnu, Danmark blev jo heller ikke "født" som et demokrati, styreformer skal komme gennem udvikling, ikke ved militær magt anvendese. Og så er spørgsmålet til dig Ellen, var det demokratisk at indgå i USA''s ulovlige krig i Irak? hvordan kan det var demokratisk at påtvinge andre mennesker, i andre lande at gennemføre reformer når man står med et geværløb i deres hoveder? ville pengene som vi nu bruger på krigen ikke have været bedre brugt på U-landsbistand og derigennem klargøre landet til de reformer der må komme på et tidspunkt når landet er vokset ud af fattigdommen?

Brugbart svar (1)

Svar #2
11. november 2007 af chinabox (Slettet)

Kan simpelthen ikke give dig ret, i npoget af det der.

Skriv et svar til: Demokrati skal ikke tages for givet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.