Hello China

Hvert år drager mange unge ud i den vide verden for at blive en masse spændende oplevelser rigere. Men hvad med at kombinere en sådan rejse med et job som engelsklærer? Den standard, vi i Danmark har på engelskundervisningen på ungdomsuddannelserne, kvalificerer dig faktisk til at blive engelsklærer i Kina. Muligheden for at opleve en helt anden del af kloden og samtidig afprøve sig selv fagligt og personligt står altså åben for alle studenter. I denne udgave af Studieportalens nyhedsbrev fortæller Kristian Ottesen sin historie om de otte måneder, han havde i Kina som engelsklærer, og hvordan det siden hen har haft stor indflydelse på den uddannelse, han er i gang med, og de tanker han har om fremtiden.

Mit møde med Kina
Af: Kristian Ottesen

Sommeren år 2002 var en dejlig sommer. Jeg var lige blevet student på Hjørring Gymnasium. Og hvad så? Jeg stod i det samme dilemma, som mange unge gør, når de er færdige med uddannelse. Jeg var ikke sikker på, hvad jeg ville med min fremtid, og var derfor ikke klar til at vælge en videregående uddannelse.
Det var nu sådan at min far, Bjarne Ottesen, var forstander på Baaring Højskole (BH) på Fyn (lige over broen fra Jylland og så til højre). Han var netop kommet hjem fra en tur til Kina, hvor han havde fået istandsat mange aftaler omkring udveksling af lærere og elever til kinesiske skoler. Han foreslog, at jeg tog derover for at prøve at se, om der var perspektiver i et sådant samarbejde. Jeg tog udfordringen/opfordringen op, og sammen med min daværende kæreste rev vi teltpløkkerne op og drog afsted.

Turen gik til Beijing

Vi vidste ikke meget om vores destination, ikke andet end at det hed Yining og lå i det nordvestlige Xin Jiang ret tæt på grænsen til Kasakhstan, hvilket på daværende tidspunkt ikke sagde os meget andet end, at det var en by i.... øhh Kina.
Efter en lang flyvetur ankom vi til Beijing, hvor vi skulle med tog til Xin Jiang''''s hovedstad Urumqi og allerede her oplevede vi de første kommunikationsvanskeligheder. Bare det at komme fra lufthavnen til togstationen virkede besværligt, da meget få mennesker talte engelsk. Men vi fik bestilt billetter og afsted kom vi. Det viste sig dog, at de eneste billetter, der var tilbage var billetter til noget, der hed "Hard seats" - og ja det var ganske rigtig som navnet indikerer hårde sæder. Se dette havde ikke været så galt, hvis man skulle en tur med S-toget fra Roskilde til Hovedbanegården, men sagen var en ganske anden: Vi skulle fra Beijing og ca. 4000 km mod nordvest, en tur der tager tæt på 48 timer. Så I kan nok forestille jer at ryggen, nakken, fødderne, armene, benene, balderne og så videre var mere end ømme efter at have siddet 48 timer på en træbænk.

Der var dog visse andre interessante aspekter i at sidde sammenklemt mellem dyr og fattige kinesiske bønder - vi kom tæt på kulturen, det vil sige den kinesiske bondekultur. Jeg har fra barns ben rejst meget i denne del af verden, men jeg har dog aldrig følt mig så velkommen, som jeg gjorde der på sæde 47A i toget på vej mod Urumqi. Alle skulle lige hen og hilse på ham der udlændingen, og vi skulle lige have en tår risvin sammen, og det blev med timerne en del risvin, hvilket gjorde det lettere at sove på de hårde bænke.
Når det så er sagt, skal det lige tilføjes, at Kina er et meget patriarkalsk opbygget samfund. Derfor blev der igennem alle togturens mange timer ikke blev sagt et eneste ord direkte til min kæreste. Jeg tror ikke så meget, at det var af uhøflighed som det var af uvidenhed. Når man, som i deres tilfælde står overfor en fremmed kultur, gør man, som man har lært er det rigtige - i dette tilfælde at ignorere hende.

Ankomst og modtagelse

Da vi ankom til skolen, hvor vi skulle undervise, blev vi igen mødt med gæstfrihed. Det blev holdt en stor ceremoni, hvor alle skolens 3000 elever stod linet op på snorlige rækker, der ville få det danske militær til at ligne en flok tændstikmænd i stormvejr. Det var imponerende.
Den efterfølgende dag blev vi kastet direkte ud i den nye tilværelse som lærere i Kina. Vi blev vækket omkring kl. 10:00 og skulle møde op i klasseværelse nr. 129 kl. 10:30. Så var vi på. Det var på mange måder godt, at vi kom så direkte ud i det, da vi derved ikke havde tid til at blive nervøse.
I de følgende uger blev vi så mere og mere fortrolige med det at stå foran en klasse med 50-70 elever og undervise dem i basisengelsk. Det var ikke så meget grammatik, de skulle undervises i (heldigvis) men mere i at tale og kommunikerer ved hjælp af engelsk.

Da vi havde været der i ca. en måned, blev jeg "indkaldt" af det lokale undervisningsdepartement - de havde en opgave til mig. De havde nemlig fra regeringens side indset, at det ikke var nok bare at undervise de kinesiske elever i engelsk, lærerne havde også brug for uddannelse. De mente derfor fra regeringens side, at når vi som danskere jævnligt brugte engelsk, så var det da ingen sag at undervise provinsens lærere. Jeg blev derfor tildelt den opgave at undervise de kinesiske engelsklærere. Det skete på den måde, at 240 kinesere blev samlet i et stort auditorium, og jeg blev så udstyret med en mikrofon og et kamera rettet mod mig, så det kunne ses på storskærm. Alt dette skete blot fire måneder efter, at jeg blev udklækket som student - jeg var mildest talt skræmt! Jeg havde aldrig prøvet at stå foran en større forsamling mennesker, hvor det var mig det skulle føre ordet. Mine ben skælvede så meget, at man kunne måle det på Richter-skalaen. Men jeg kom over det og underviste i de følgende to måneder 5 timer om dagen, 6 dage om ugen - det er god eksamenstræning.

Kultur og samfundsliv

Som tidligere antydet er kinesere et meget venligt folkefærd. Altid er der plads til én til (jf. et befolkningstal på 1.3 milliarder). Går man rundt på gaderne i de mindre byer, er det ofte reglen frem for undtagelsen, at man bliver inviteret til frokost eller aftensmad. Kineserne har virkelig en evne til at få en til at føle sig værdsat.
Man skal passe på med at være for generaliserende og fastsætte stereotyper, men der er nogle ting ved den kinesiske kultur og tradition, som stadig er meget præget af kommunisme, Kung Fu Tse og buddhisme. Dette ses blandt andet ved den måde, kinesere behandler de ældre i samfundet på. Det er oftest sådan at jo ældre du er, jo mere vis er du, og du bliver aldrig en "udgift", som det ofte er tilfældet i Danmark.
Der forekommer også helt andre værdier i Kina end i den "vestlige verden". Kina er bygget på et kollektivistisk samfund, hvor familien er den vigtigste sociale enhed. Familien er kilde til identitet, beskyttelse og styrke. Det er kun de nærmeste, man kan stole på. Selvom at man på overfladisk vis bliver betragtet som en ven, tager det utrolig lang tid at opbygge et tæt tillidsforhold. Det kan på mange måder være svært for udlændinge at indarbejde i vores opfattelse af et samfund.

Epilog og eftertanker

Lad mig starte med at sige, at det har været nogle af de mest fantastiske otte måneder af mit liv. Jeg har fået utrolig meget med i bagagen både fagligt, kulturelt og personligt. Havde jeg ikke haft muligheden for at tage et sabbatår, ville jeg ikke sidde her og skrive denne artikel, men derimod side og læse noget teoretisk om, hvordan det danske retssystem virker. Jeg fik muligheden, og jeg blev meget grebet af den kinesiske kultur, mulighederne i det kinesiske erhvervsliv og de perspektiver, der er i at arbejde med Kina.

Jeg har siden første gang jeg var af sted til Kina, været af sted syv gange og læser nu kinesisk og økonomi på Copenhagen Business School også kaldet Asien Studies Programme. Når jeg til næste år er færdig med min bachelor har jeg en BSC (Bachelor of Science) i International Business Administration og Kinesisk sprog og kultur. Havde jeg ikke taget chancen på daværende tidspunkt, ville jeg ikke stå med de muligheder, jeg har i dag. Det er dog hårdt arbejde at læse et sprog så ulig vores eget og så samtidig læse økonomi, men det er det hele værd, når man har fundet sin rette hylde blandt de videregående udannelser.
Derfor er min opfordring til jer, der har lyst til at opleve verden - GØR DET!

Hvis denne artikel har givet anledning til spørgsmål eller givet incitament til selv at tage af sted, er du mere end velkommen til at rette henvendelse til mig. Jeg står for at sende nye "lærere" til Riget i Midten i samarbejde med Baaring Højskole.

Kontakt:
Kristian Ottesen
Tlf: +4522442445
E-mail: Send en e-mail til Kristian

Andre veje til lærerjobbet i Kina

Hvis du har fået lyst til at udleve dine evner som underviser i Kina, er der forskellige muligheder for at komme afsted. Som Kristian, kan opholdet ske gennem en højskole, men der findes også rejsevirksomheder. På nettet findes der desuden forskellige opslag om lærerjobs i Kina, som er formidlet af danske som kinesiske foreninger. En søgning på Google på "engelsklærer i Kina" giver en del gode links. Her dukker også forskellige blogs og dagbøger op fra unge i Kina, som har kastet sig ud i netop sådanne lærerjobs.