Karakteret er ikke rimeligt....

Hej alle sammen :- D

Jeg fik engang en opgave, som lød på, at man skulle analysere Grundvigs digt, hvor man skulle have fokus på dansk identitet, og samtidig inddrage historie ind i den periode, hvor dansk identitet fik stor betydning.

Jeg fik så gjort det, og afleveret opgave. Men da jeg fik min opgave tilbage, syntes jeg ikke, at min karakter var rimelig. Så derfor vil det være en stor hjælp hvis nogle kunne se på min opgave og bedømme den :-D

Her er min opgave:

Sangen er skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1820. Den er en af de første sange, der har nationalfølelsesmæssigt præg på danskhed. Den er skrevet i romantikken, hvilket er en periode, hvor man viser nationalt kærlighed; verden er perfekt og alting er godt, ingen kender til lidelse eller ondt. Men i virkeligheden er alt ikke perfekt og godt.
I perioden fra 1800-1807 er det en florissant periode for Danmark, da de holder sig neutralt under napoleonskrigene. De udnytter denne neutralisering til, at overtage handelsruterne, til at sejle med varer til og fra de lande, som medvirker i krigene (England og Frankrig stort set). Denne metode viser sig, at være en stor økonomisk hjælp for landet. Men det at Danmark udnytter handelsruterne, til at transportere varer til fjenden Frankrig, gjorde England utilpas.
Danmark beslutter sig for, at indgå en alliance med Sverige, Preussen og Rusland; et såkaldt neutralitetsforbund. Men det føler England som en trussel, da de ikke kan acceptere, at Danmark sejler i Frankrigs ærinde. Det resulterer i flere sammenstød, da de træffer den bestemmelse om at angribe Danmark, så de skal forlader neutralitetsforbundet, men det har Danmark ikke tænkt sig at gøre. England starter kampen i 1801 ”slaget på reden”, hvor den danske flåde bliver smadret af englænderne, og 500 danske sømænd mister livet under slaget. Efter slaget står Danmark meget svagt, og England stiller store krav til Danmark, men Danmark var længe om at vælge Napoleon eller Englands side. Englænderne bliver utålmodige og vrede, da beslutter de sig for at bombarderer København i tre dage, og det koster mange civile mennesker livet.
Efter bombardementet går Danmark i alliance med Napoleon, hvilket senere viser sig, at være en katastrofal fejl, da de mister Norge efter krigen. De får store udgifter til hæren, og de dårlige økonomiske betingelser for handelen betyder, at landet går fallit.
Sangen er derfor skrevet til det danske folk, hvor Grundtvig prøver at skabe sammenhold og kærlighed, selvom landet ligger i ruiner. Han vil have danskerne, til at indse, at alting ikke er håbløs endnu, vi har det vi skal bruge for at ”overleve”. Så langt så godt, mere behøves der ikke til, for at få et vidunderligt kærligt liv.
Overskriften er et svar til alle danskerne, om at de skal elske sit land, og det himmelsk liv de har. Grundtvig sætter stor pris på Danmark og dens natur. Overskriftet giver et indtryk af, hvad den vil handle om; Danmarks trøst - Langt højere bjerge. Det kan godt være, at Danmark ikke har bjerge, men den har alt andet skønhed, som er en trøst for Danmark. Vi har bakker, og vi har også sletter og grønhøje. Vi stolte danskere er omringet af bøgeskove og nydelige farverige strande, selvom udlandet har nogle kønnere omegne end danskerne.
Danskerne har ikke interesse i at gå i krig, og det kan man argumentere for, da de er neutrale i perioden 1801-1808 da foregår en masse krige. Selvom da København bliver angrebet af England, så gør de ikke rigtig noget ved det. Udover at udlændingene er stærkere, så de er også klogere end danskerne, men danskerne har vid og forstand, de er ikke så vidt dumme, de har fødderne på jorden, og de er fornuftsvæsner. Grundtvig kommer også ind på kristendommen i sin sang, da han fortæller, at vi ikke skal grunde os til guder, fordi guden i himmelen har sat hvert et menneske, til at leve et bestemt liv. Ifølge Grundtvig, så er det et dansk liv, en dansker skal leve.
I hver strofe indleder han, med at fortælle hvor godt en tilværelse og skøn natur, de fremmede har. Han sammenligninger flere gange udlandet med Danmark, hvor han fortæller, at deres forhold er meget bedre end danskernes. Men det gør sådan set ikke noget, da danskerne har det fint med, ikke at have bjerge, kønnere natur og en evne til at gå i krig. Danskerne er tilfredse med, at de er mindre kloge end de fremmede, og de har mindre rigdom end de fremmede, bare de kan få mad på bordet, så er alt godt. Grundtvig vil have den elskende dansker og håbet frem igen.
Grundtvig er god til at afspejle dansk identitet gennem sin sang, da han i hver strofe indleder med ordet ”langt”, og efterfølgende er der et trøstende rosende tillægsord til danskerne og Danmark. Konstruktionen af dansk identitet bliver udtrykt med kærlighed og varme, og det skaber sammenhold og tro på håbet igen.
Det at Grundtvig vil skabe god atmosfære i Danmark med hans sang og ham vil have håbet og kærligheden frem igen, gør også at hans sang er rytmisk. Han benytter enderim i hvert strofe, og det kommer til at lyde rigtig godt, når man synger den. Det er lige hvad Grundtvig vil fremhæve i sin digt; man skal være tilfreds og glad for livet, og for den man er: en dannemand.
 

Tusind tak på forhånd :-D