Side 3 - Får ansøgerboomet indflydelse?

Jeg ved godt, at gymnasiet skal være alment dannende, men det er altså ikke ensbetydende med, at man bare glemmer fornuften helt og aldeles. De naturvidenskabelige fag kommer jeg jo aldrig til at skulle bruge igen. Jeg er villig til at acceptere matematik, fordi det er noget, man bruger i dagligdagen. Så synes jeg endda, at jeg er 'venlig', fordi det geometri mv. man lærer på gymnasiet ikke just er til dagligdagsbrug. Men fag som fysik, biologi osv. kommer jeg jo alligevel til at skulle bruge. Derfor forstår jeg simpelthen ikke nogen form for pointe i, at jeg dels skal spilde min tid på noget, jeg ikke har den fjerneste interesse i, og dels at det skal forstyrre mit snit, selvom fagene overhovedet ikke har det mindste at gøre med det, jeg gerne vil bruge min gymnasiale eksamen til.

Det forholder sig altså anderledes med et fag som engelsk, der i det postmoderne samfund kan vise sig nyttigt, og dét uanset hvad du laver. På samme forholder det sig med eksempelvis skriftlig dansk. Jeg kan slet ikke se sammenhængen mellem disse fag, og så de naturvidenskabelige, som er fag, der er komplet ligegyldige for alle, der ikke vil ind på en af de uddannelser, hvor de fag er påkrævet. Derfor synes jeg, som sagt, at man skal have mulighed for at vælge dem som valgfag. Jeg forstår ikke, at noget skal trækkes over hovedet på en.

#39

"Ja, okay. Jeg kan godt høre, at du har dårligere erfaringer med studievejledningen på din skole, men jeg tror bare du skal passe på at generalisere sådan.  "

Det er da netop i sager som disse, at det er farligt ikke at generalisere, når noget ikke fungerer.

For er der bare ét gymnasium, hvor studievejledningen ikke er god nok til de få valg der er nu, vil hele årgangen på det gymnasium blive tabt, hvis der bliver større valgfrihed.. 

#41

Nu er det sådan, at intelligente mennesker, gerne skulle have en lyst til at lære i det hele taget. Om det så er matematik eller spansk.. At gymnasiet ikke længere er for intelligente eller vidensbegærlige, er en hel anden sag.. Selvfølgelig har det fysik man lærer på C-niveau, en relevans for din hverdag. Den forklarer de ting du støder på konstant. Og hvis du ikke vil have det på A-niveau, så lad være med at vælge det?? At du har haft svært ved fysik, gør det ikke irrelevant ;)

Desuden, lærer vi på gymnasiet, at se ting fra forskellige vinkler og udgangspunkter. Det er det, der gør eleverne til tolerante, ansvarlige og måske endda betydningsfulde personer en dag.

Uden den tværfaglighed vi oplever gymnasiet, ville vi slet ikke kunne bruge det til noget.

Jeg har fået allermest ud, af de tværfaglige forløb på gymnasiet.

ug.dk's første par linjer:

"I det almene gymnasium får du en bred viden om en masse forskellige ting. Du får en masse fag, både nogle du skal have, og nogle du selv kan vælge.
Man kan ikke lære alting udenad. Derfor er det vigtigt at lære, hvordan man hurtigt finder rundt i nyt stof. Det kan man få brug for resten af livet. I gymnasiet får du en nødvendig baggrundsviden, og du lærer at undersøge ting og samle ny viden ind."

Og det er lige netop sådan det bør være.

Den er altså lidt for letkøbt, at intelligente mennesker gerne vil lære i det hele taget. Jeg synes det er mere relevant, hvis man koncentrerer sin indsats om bestemte områder. Det er, og har altid været, et ekstremt fåtal, der evner at begå sig indenfor samtlige områder. Jeg tror personligt kun, at jeg er stødt på én af den slags i hele mit liv. Det kan ikke passe, at gymnasiet kun skal være for det ekstreme fåtal.

Det er meget muligt, at de naturvidenskabelige fag - og her snakker jeg altså ikke kun fysik - giver en forklaring på de ting, vi møder i hverdagen. Det er bare forklaringer, du ikke kan bruge til noget som helst i hverdagen. De er relevante, hvis du skal have en naturvidenskabelig uddannelse, eller skal arbejde indenfor det felt. Men det er ikke relevante forklaringer i din hverdag, og det er meget langt fra at være forklaringer, du kan bruge i alle jobs og uddannelser. Jeg valgte ingen af delene på A-niveau, omend jeg faktisk blev tvunget til at hæve enten biologi eller naturgeografi til B-niveau, hvilket jeg også synes er ualmindeligt kritisk. Jeg synes endvidere, at du blander gymnasie og folkeskole sammen. Folkeskolen er den, der i mine øjne skal åbne for de forskellige vinkler, hvorefter man på gymnasiet begynder at tilpasse det, hvad man senere vil. For det er altså på gymnasiet, at snittet tæller, og niveauet hæves. Du lærer allerede i folkeskolen at blive alment dannet. Endvidere synes jeg det er værd at bemærke, at vores hidtidige system har fungeret upåklageligt. Vi lever i et vidensbaseret samfund, som altså er skabt ud fra det gamle system, hvor der ikke var samme tværfaglighed.

AT-konceptet er jeg derfor heller ikke tilhænger af. Man forsøger indimellem at kombinere fag, der intet har med hinanden at gøre, og derfor har det en tendens til at blive ekstremt søgt. Idéen om at arbejde projektorienteret, så man er bedre forberedt til universitetet, er jeg dog stor tilhænger af. Jeg synes bare ikke, at tværfagligheden er specielt relevant. Ikke som det fungerede hos os i hvert fald.

#43

" Den er altså lidt for letkøbt, at intelligente mennesker gerne vil lære i det hele taget."

Intelligente mennesker er enten blevet stimuleret af andre, eller af sig selv. For at blive stimuleret, skal man være åben for det, altså have lyst. Ikke dermed sagt, at man får en sjov og dejlig fornemmelse i maven, hver gang man ser en ligning, men, at stoffet appellerer til, leger med, og igangsætter din hjerne.

"Det er, og har altid været, et ekstremt fåtal, der evner at begå sig indenfor samtlige områder."

Du får det til at lyde som om, at man i gymnasiet skal være ekspert på alle områder, og sådan er det jo ikke. Du kan ikke fortælle mig, at man ikke, hvis man gider åbne bogen og lytte efter, med en god indsats sagtens kan få høje karakterer i C-fag som old og religion, eller naturgeografi. Det er jo så bare op til dig, om du har den disciplin. Hvis du ikke kan læse 5 sider om kristendommen, og gengive i hovedtræk hvad den handler om, er gymnasiet nok ikke noget for dig.

Så det der med "et ekstremt fåtal, der evner at begå sig inden for samtlige områder", er noget vås.

" ...det er ikke relevante forklaringer i din hverdag, og det er meget langt fra at være forklaringer, du kan bruge i alle jobs og uddannelser. "

Nu handler gymnasiet ikke kun om fremtidige jobs og uddannelser, det gør det også, men det handler traditionelt også, om det unge individ, der skal vokse, og lære noget om den verden han/hun lever i.

Desværre er det også en typisk drengeting at sige "hææj, jeg gider sgu ikke lære noget om buddha, jeg kan lide matematik"(eller omvendt) .. Jeg har ALDRIG hørt en pige beklage sig. Det er måske derfor vi drenge bliver overhalet gange 30 når det kommer til uddannelse, af piger der har fattet hvad det går ud på.

"Endvidere synes jeg det er værd at bemærke, at vores hidtidige system har fungeret upåklageligt. Vi lever i et vidensbaseret samfund, som altså er skabt ud fra det gamle system, hvor der ikke var samme tværfaglighed. "

Åhh, jeg er så træt af den der "Danmark er det bedste samfund i verden" - holdning. Så gode og konkurrencedygtige er vi altså heller ikke i Danmark. Vi er ikke vildt dårlige, men den højeste placering vi har haft på betydelige verdensranglister er nr. 46. Det kan sagtens gøres bedre.

"AT-konceptet er jeg derfor heller ikke tilhænger af. Man forsøger indimellem at kombinere fag, der intet har med hinanden at gøre, og derfor har det en tendens til at blive ekstremt søgt."

Alle fag kan kombineres i større eller mindre grad. At finde de sammenhænge, om end små, er det man lærer af, og sagtens noget man kan komme ud for på arbejdsmarkedet (at skulle finde et link mellem to ting, der umiddelbart virker hinanden uvedkommende)

Hehe du virker meget diskussionslysten L-Dawg - men det er måske et middel til at slå ventetiden ihjel? ;-)

Nå, men tænkte på, hvorfor du har valgt at søge jura? Nu har vi snakket meget om prestige og alt det der, så det kunne være sjovt at høre dine bevæggrunde for at søge det studie...

 #45

"Hehe du virker meget diskussionslysten L-Dawg - men det er måske et middel til at slå ventetiden ihjel? ;-)"

Busted ..

"Nå, men tænkte på, hvorfor du har valgt at søge jura? Nu har vi snakket meget om prestige og alt det der, så det kunne være sjovt at høre dine bevæggrunde for at søge det studie..."

Jeg har så længe det har været relevant at tale om uddannelse, haft et ønske om at studere jura. I starten nok mest pga diverse tv-serier og film.

Med alderen har jeg set nogle ting rundt om i verden, i tv, bøger, internettet og på ferier, der har gjort menneskeret til det, jeg vil dedikere min professionelle karriere til. I mine øjne, bør menneskeret være fundamentet for alle grene inde for juraen og samfundet, og ikke bare ses som en venstreorienteret pseudodisciplin.

Og hvis det overhovedet giver nogen prestige at være menneskeretsadvokat, tror jeg på, at den indflydelse prestigen giver, bliver brugt bedst i det felt.

Hvorfor har du valgt, som du har valgt?

Det har jeg lidt beskrevet i # 23, men her er et uddrag + lidt mere:

Jeg har søgt medicin i år, og kommer jeg ikke ind, så søger jeg helt sikkert også næste år sammen med jura.  

Jeg har altid drømt om at læse medicin, siden jeg var helt lille og kroppen har altid interesseret mig - jeg elsker psykologi (kunne ikke forestille mig et arbejde, som ikke har med mennesker at gøre) og naturvidenskab, især biologi. Der udover kan jeg ikke forestille mig et mere ærværdigt arbejde end at helbrede andre mennesker. Det at et menneskes liv kan ligge i lægens hænder er både spændende og samtidig skræmmende. Det der især også tiltaler mig ved medicin er tværfagligheden - altså at man skal kunne arbejde over flere felter (naturvidenskab, humanisme og egentligt også samfundsvidenskab på en måde) - jeg var fx meget begejstret over AT

Hvorfor søger jeg så også måske jura næste år (hvis medicin glipper)

Jo, det gør jeg, fordi samfundet også interesserer mig helt vildt (jeg er b.la. byrådskandidat i min hjemby). Jeg elsker at tage del i politiske samt samfundsmæssige diskussioner - især lovene...

For lige at vende tilbage til emnet, så er det her virkelig noget pis: http://jp.dk/indland/article1763096.ece - jeg bliver godt nok mere og mere bekymret. Ulidelige ventetid!

Ja, det er det da (altså noget pis)... Men ingen grund til mere bekymring pga. den artikel - der står intet nyt... Alt det der står, har vi jo været igennem  før, kan man sige...

Men jeg kan da godt forstå dine frustrationer - den artikel er bare endnu en kniv til såret...

Det er alligevel første gang, jeg hører det antydet, at der ikke alene er flere ansøgere, men også at anøsgerne har endnu bedre gennemsnit i år...

Jo, det er nu blevet antydet før...

Men det synes jeg ikke er hovedpointen i artiklen. Jeg synes, at den ligger vægt på, at mange har kigget på de lave kvotienter sidste år og derfor tror, at de har en chance i år...

Derudover er det da klart at jo flere ansøgere des flere med gode snit... Sådan er det..

Så har jeg nok bare ikke fulgt godt nok med! Og ja, selvfølgelig bliver kvotienten højere pr. automatik, men det er måske min pessimisme, der læser det sådan, at hver enkelt som udgangspunkt også har fået højere snit... Men ja, spændingen stiger godt nok i disse dage.