hjælp til aflevering om ideologier

Hej :)

Jeg har fået denne opgave:  Angiv og dokumenter, hvilke politiske ideologier der kommer til udtryk i bilagene A, B, C og D. Undersøg dernæst, hvilke politiske partier der kan tænkes at stå bag de politiske synspunkter i bilagene.

Hvis der er noget jeg virkelig ikke er god til, at det at dokumentere og angive ideologier ud fra nogle artikler.

Er der nogen der måske kan gennemskue hvilke ideologier der kommer til udtryk, og muligvis kan dokumentere for det, så jeg selv kan se hvor ideologien kommer til udtryk?

Bilag A:
Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.
[Dette] menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.
Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest.
Forudsætningen for social tryghed er, at enhver, der kan forsørge sig selv, gør det. Til gengæld har vi et medansvar for de mennesker i vort samfund, der ikke kan klare sig selv, og vi har pligt til at yde ordentlig hjælp. De mennesker, som ikke kan forsørge sig selv gennem arbejde, skal sikres en rimelig levefod. Den sociale indsats skal navnlig komme de særligt udsatte grupper til gode.

Fri markedsøkonomi er et ubetinget gode – både fordi den mest effektivt kan opfylde menneskers individuelle ønsker og behov, og fordi den enkelte har en grundlæggende ret til frit at handle og indgå aftaler med andre mennesker. Den frie markedsøkonomi sikrer den dynamik og fornyelse i samfundet, der giver vækst i såvel materielle som ikke-materielle værdier. De offentlige indgreb i det frie marked skal begrænses mest muligt og koncentreres om foranstaltninger, der tjener til at øge den frie konkurrence samt smidiggøre og effektivisere den frie prisdannelse
Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst (…).

(Partiet) ønsker at privatisere offentlige virksomheder, som kan drives bedre i privat regi. Samtidig ønsker (Partiet) at fremme udlicitering og offentligt-privat partnerskab, således at det sikres, at skatteydernes penge bruges bedst mulig. Velfærdssystemet skal være indrettet sådan, at borgerne har den størst mulige valgfrihed og stærkest mulige kontrol med den offentlige sektor. (Partiet) vil forene social tryghed med størst mulig frihed og selvstændighed for det enkelte menneske.
Det frie valg for borgeren skal udstrækkes fra at gælde frit valg mellem offentlige institutioner til også at gælde frit valg mellem offentlige og private leverandører. Institutionstilskud skal omdannes til persontilskud, så pengene automatisk følger borgeren.

Bilag B:
(Partiet) vil en grundlæggende ændring af samfundet. Strukturer og mekanismer i samfundet skal i små og store skridt gradvist omdannes, så demokrati, frihed, social retfærdighed og bæredygtighed gøres til de bærende principper for samfundets udformning og udvikling. Det forudsætter en revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen.
Det bliver ikke en nem og gnidningsløs udvikling. Der vil til enhver tid være kræfter, som vil bekæmpe ændringerne, fordi de ikke ønsker (partiets) vision om et nyt samfund, og fordi en [sådan] udvikling vil true deres interesser og privilegier. Forandringsprocessen vil være båret af stadig mere gennemgribende reformer, hvis langsigtede konsekvens vil være en egentlig afskaffelse af den kapitalistiske magtstruktur.
(…)
Vores samfund er præget af interessemodsætninger og uligheder, der knytter sig til menneskers forskellige position i forhold til produktionsstrukturen. Bestemte grupper i samfundet dominerer andre og har mere magt og bedre livsvilkår end andre. Vi har fortsat klassemodsætninger, der stammer fra ejendomsretten til produktionsmidlerne. (…) Der foregår en stadig kamp mellem de sociale klassers interesser på mange måder. Det gælder på arbejdspladserne, hvor der foregår en lokal, national og international kamp om virksomheders udvikling, arbejdets indhold, medarbejderindflydelse, løn og arbejdsforhold. Det gælder i lokalsamfundene, hvor der foregår en kamp om lige adgang til velfærd, om bæredygtighed og lige adgang til sunde bo- og arbejdsmiljøer. Det gælder også nationalt og internationalt i kampen om magt, økonomisk omfordeling og velfærd.

Markedet er en meget væsentlig magtstruktur i det moderne samfund. Udover det er velegnet til effektivt at fordele goder mellem forbrugere, er der en lang række ting, markedet ikke kan. Markedet kan ikke tage sociale og miljømæssige hensyn. Markedet kan ikke skabe lighed. Og markedet kan ikke stille retsgarantier.
(Partiet) ønsker derfor en nyordning af forholdet mellem samfund og marked, så menneskers frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende. For det første ved at afvikle markedsmekanismerne på vigtige dele af samfundslivet. Det gælder f.eks. i fordelingen af velfærd og sundhed, som i stedet skal fordeles efter medmenneskelige og demokratiske kriterier.

Grundlæggende er alle mennesker ligeværdige, og derfor skal de også have frihed til og muligheder for at indrette deres liv, som de selv ønsker. Skal det lykkes, kræver det et opgør med diskrimination af enhver art og med den store sociale og økonomiske ulighed, der i dag eksisterer på alle planer. Den enkeltes frie udfoldelse er forudsætningen for alles frie udfoldelse.
Men der er også en ramme og en forudsætning for friheden, nemlig fællesskabet. Fællesskabet er ansvarlig for, at personer eller grupper, som i længere tid eller midlertidigt står svagt eller har urimeligt dårlige forhold, får hjælp og støtte til at komme ovenpå. Og fællesskabet er ansvarlig for at skabe de velfærdsmæssige rammer og institutioner, som er af afgørende vigtighed for samfundets sammenhængskraft.
Det er nødvendigt med radikale ændringer, hvis balancerne mellem individ og fællesskab skal sikres: Bedre sikring af individets frihed, konsekvent solidaritet med samfundets svageste og etablering af forpligtende fællesskaber.

Bilag C:
Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner. Men friheden er kun ægte, hvis den er for alle. Derfor skal vi sikre frihed for alle gennem fællesskabet. Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder
for alle mennesker. De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder, ligesom organisationsfrihed med strejkeret er en del af det danske arbejdsmarked. Derfor værner (Partiet) om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.
Men frihed handler om meget andet end det. Frihed handler først og fremmest om livsmuligheder. For os er fællesskabet og de muligheder, fællesskabet giver os, den eneste vej til at sikre det enkelte menneske frihed til at forfølge sine drømme og udnytte sine evner. Fællesskabet er ikke frihedens modsætning, men dens forudsætning. Vores frihed er for alle, ikke kun for de få. Derfor er kampen mod ulighed, uretfærdighed og den negative sociale arv, der fastholder mennesker i ufrihed, en mærkesag for (partiet).
Frihed til at vælge basale ting som uddannelse, arbejde og bolig bliver begrænset, hvis der reelt ikke er lige muligheder for alle. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem frihed, lige
muligheder og ansvar.
Alle mennesker er unikke. Derfor handler lighed om at give alle mennesker muligheder for at udnytte deres evner - ikke om at gøre alle ens. Lighed er forudsætningen for frihed. Derfor ønsker vi et samfund, hvor alle mennesker har lige muligheder. For selvom vi er forskellige, er vi lige meget værd. Vi kommer til verden med vidt forskellige forudsætninger og talenter.
Vi har brug for flere og bedre muligheder, og (partiet) vil bekæmpe alt, der øger uligheden - uanset om det gælder adgangen til sygdomsbehandling, uddannelse eller arbejdsmarkedet. For (partiet) handler lighed om at skabe frihed for mennesker. Mangfoldighed er drivkraften i ethvert samfund. Derfor skal vi respektere og værdsætte menneskers forskellighed. Vi
skal indrette samfundet og velfærden, så mennesker kan vælge de løsninger, der passer dem bedst. Vi skal sande, at vores forskellige udgangspunkter betyder, at alle ikke skal have det
samme af fællesskabet for at opnå de samme muligheder. Men diskrimination er og bliver uacceptabelt. Det enkelte menneske må respekteres ud fra egne forudsætninger, ikke på baggrund af fastlåste forestillinger.
Mennesket er ikke en ø. Intet individ kan klare sig helt alene. Vi har alle brug for at vide, at fællesskabet er der, når man har behov for hjælp. Solidaritet er vilje til sammenhold og udtryk for ansvarsfølelse overfor andre. Solidaritet er forudsætningen for at skabe frihed og lighed for alle.
Vores velfærd bygger på, at man har adgang til de grundlæggende ydelser alene i kraft af, at man er borger i samfundet. Vi ønsker at fastholde dette princip i de grundlæggende velfærdsydelser som f.eks. fri og lige adgang til folkeskole, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsenet. Det er så vitale velfærdsydelser, at vi ikke ønsker, at pengepungen skal være afgørende.

Bilag D:
(Partiets) idégrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. Vi har tillid til det enkelte menneske. Vi ønsker, at det enkelte menneske skal have frihed til at forme sin egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Men for os er frihed og ansvar to sider af samme sag. Ansvar for at forvalte sin egen frihed uden at krænke andres ret til samme frihed. Ansvar for fællesskabet hvor vi hver især respekterer hinandens egenart og ret til forskellighed.
Ansvaret er også knyttet til de fællesskaber, vi er en del af. Det gælder ansvaret for ar udvise medmenneskelighed og socialt engagement over for dem, der ikke kan klare sig selv, eller dem, hvis frihed er krænket eller truet. Det gælder ansvaret for at værne om de værdier, der knytter os sammen – vores land, vores kongehus, kristendommen, vores sprog, vores demokratiske styreform og grundlovssikrede rettigheder og vores fælles historie. Vi vedkender os samtidig ansvaret for at videregive et samfund i velstand og i en ordentlig økonomisk tilstand til de kommende generationer. Og vi føler ikke mindst ansvar for at værne om naturen, som vi selv skal leve i og videregive til vores efterkommere.
(Partiet) ønsker at forbedre det danske samfund med udgangspunkt i en politik, der på én gang er fornyende og bevarende. Nye udfordringer skal imødegås med nye løsninger – fundet i en sund balance mellem det enkelte menneskes idérigdom og vilje til nytænkning, og respekten for det kendte og det, vi har lært gennem historien.

(Partiet) er et socialt ansvarligt parti. Vi mener, at mennesket har en moralsk pligt til at vise omsorg og ansvar over for andre mennesker. Men først og fremmest har den enkelte ansvar for sit eget liv og helbred. Ansvar er en fælles værdi. Hvis ikke alle tror på og udviser ansvar, ender det med, at ingen er ansvarlige. For (partiet) har det sociale ansvar en forankring i familien og i den nære omgangskreds. Vi anser familien for at være det naturlige grundlag for den enkeltes opdragelse, personlige udvikling og sociale forståelse. Ansvar for omsorg og hjælp er også en del af det politiske ansvar. Men det er ikke statens opgave at overtage familiens rolle, ligesom det ikke tilkommer staten direkte at bestemme familiemønster. Kun hvor et barns udvikling eller hvor liv, helbred eller den personlige frihed er truet, skal staten kunne gribe ind i den enkelte families privatsfære.