Samfundsfag

Ideologier

01. oktober 2009 af Elturis (Slettet)

Hej, det er min første aflevering i samfundsfag, og jeg har fået tildelt dette nedenstående spørgsmål som jeg skal gå ud fra:

Er variationerne hos partiernes politik så begrænset, at der nærmest er tale om én samlet partimasse hvor partierne ikke adskiller sig fra hinanden.

Hvordan skal jeg starte ? Og hvad skal fokuspunktet være ?


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. oktober 2009 af Mads1980 (Slettet)

Du kunne jo tage udgangspunkt i et par partiers partiprogram og så sammenligne på et antal udvalgte områder (indvandrepolitik, skattepolitik, sundshedspolitik etc.)

Langt de fleste partier har et skematisk og overskueligt partiprogram på deres hjemmeside. Her vil du hurtigt kunne danne dig et overblik over partiets grundholdning til en række centrale emner.


Svar #2
01. oktober 2009 af Elturis (Slettet)

Okay, men det er ikke det der er det vanskelige. Det hvordan jeg overhovedet kommet i gang? Hvordan skal jeg starte ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. oktober 2009 af larsenss (Slettet)

Jeg vil foreslå, at du sammenligner partierne på to områder. Skattepolitik (som er et traditionelt politikområde) og Udlændingepolitik (som er værdipolitik). Men husk at argumentere for, at du vælger disse to!

På skatteområde vil din analyse nok vise, at alle partier undtaget Det Radikale Venstre og Enhedslisten støtter skattestoppet. På Udlændingeområdet er der nok lidt større meningsforskelle, men alligevel vil du nok komme frem til, at alle andre partier end igen Det Radikale Venstre og Enhedslisten er nogenlunde enige om en stram udlæninge politik.

Så måske din konklusion bliver, at partierne med få undtagelser ligner meget hinanden - i hvert fald på de to områder.


Brugbart svar (0)

Svar #4
02. oktober 2009 af Djemba (Slettet)

"Er variationerne hos partiernes politik så begrænset, at der nærmest er tale om én samlet partimasse hvor partierne ikke adskiller sig fra hinanden. "

Du burde tage udgangspunkt i, hvordan de poliiske ideologier i dag fungerer i et andet omfang end tidligere. Nogle snakker i øvrigt om, at ideologierne er døde- det er de dog ikke- de spiller bare en anden rolle.

Samtidig med du fokuserer på det historiske perspektiv(jvf. ideologiernes betydning), så vil du automatisk komme ind på begreber som pragmatismen og populisme, som mange mener har overtaget(med forbehold) ideologiernes rolle.

Det forholder sig nemlig sådan, at tidligere hen så var ideologierne ens politiske standpunkt og det var meget nemmere at putte de forskellige partier i en kasse. I dag der ser man ikke ideologierne som en stopklods, tværtimod. Man shopper rundt blandt de forskeliige ideologier og netop derfor afskiller de forskellige partierne sig ikke så meget fra hinanden, som de gjorde tidligere hen.

Begrebet centraliseringen, er også et begreb som du skal møde. Det har nemlig din opgaves udgangspunkt, nemlig at dansk politik på mange måder er blevet massepolitik.Det er der flere grunde til, men den primære er vælgerne. Partier prøver at appelerer så bredt som muligt, hvilket gerne skulle sikre dem flere vælgere. Og i øvrigt er det ingen hemmelig, at vælgerne som befinder sig i midten af dansk politik er uhyre vigtige. Det er ofte dem, der afgører et valg, da de er forholdvise nemme at tiltrække, i forhold til fx kernevælgere. Kampen om midten er ufattelig vigtigt.


Skriv et svar til: Ideologier

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.