Hjælp til økonomi afl.

Du har ret i, hvad der er ekspansivt og kontraktivt. Men hvad er dit eget bud på b og d?

Altså ved b har jeg indtil videre skrevet:

b) Når man sænker klassekvotienterne i gymnasierne er det nærliggende at tro at der vil komme ekstra klasser til. Derfor kommer der flere offentlig ansatte som fører til mindre arbejdsløshed. Med mindre arbejdsløshed kommer der en større efterspørgsel og en øget produktion, som bevirker at der kommer endnu mindre arbejdsløshed. Når der er lav arbejdsløshed kommer der ofte også skattelettelser som så bevirker en større disponibel indkomst som bevirker en større efterspørgsel. Med det større offentligt forbrug kommer den igen Større efterspørgsel. Som fører til øget import som er dårlig for betalingsbalancen.

Og d er vel noget med at når der skal laves en så stor motorvej skal der produceres en masse til den, og der skal bruges en masse mennesker til at arbejde.. og så kører kredsløbet ellers?
 

Du springer meget, synes jeg. Fortæl det lidt mere konkret. Ved flere offentlige ansatte gives der flere lønninger, disse omsættes til forbrug, så efterspørgslen efter varer stiger. Den øgede efterspørgsel får virksomhederne til at sætte gang i mere produktion (hvis de altså kan det. Måske producerer de allerede til bristepunktet, og da vil det være nødvendigt at udbygge kapitalapparatet - da træder acceleratoreffekten også i kraft) men for at producere ekstra, må de ansætte nogle flere folk, og beskæftigelsen øges dermed igen. Disse folk får nu også højere lønninger, de kan forbruge for og pengene vil da gå i ring i det økonomiske kredsløb. Den såkaldte multiplikatoreffekt. I en åben økonomi (som jo er det sjoveste at kigge på) vil man, for hver gang pengene strømmer igennem det økonomiske kredsløb, se, at en del af den fra start af tilførte kapital forsvinder til opsparing, skatter og import. Udover at dette betyder, at multiplikatoreffekten ikke kan fortsætte i det uendelige, betyder det også, at vi måske vil få et lille underskud på betalingsbalancens løbende poster. Det kan du såmænd godt nævne, men det er nok tvivlsomt, at et par ekstra gymnasielærere (og øvrigt) vil rykke balancen markant.

"Når der er lav arbejdsløshed kommer der ofte også skattelettelser som så bevirker en større disponibel indkomst som bevirker en større efterspørgsel."

Mit kendskab til økonomisk historie er desværre ikke bredt nok endnu, men er der belæg for at sige, at skattelettelserne ofte kommer, når arbejdsløsheden er lav? Ifølge gængs keynesiansk politisk (som nok er den, I skal beskæftige jer med) er ekspansive indgreb med til højne økonomien, når det går sløvt, og det gør det ikke ligefrem, når arbejdsløsheden er lav. At sætte skatterne ned vil måske mere sandsynligt være årsag til en overophedning af økonomien, der ville resultere i lavkonjunktur. Du kan selv læse lidt om crowding-out effekter, i øvrigt var disse et monetaristisk argument imod keynesianisme.

Det er helt det samme med d, ja. Men der er den forskel, at for at bygge en motorvej skal der straks investeringer til i form af materialer, maskiner etc, hvilket vil sige, at et øget forbrug er der helt fra begyndelsen. I b sker det ekstra forbrug først efter en periode (da gymnasielærerne først lige skal se første lønningspose gå ind på bogen), og det bliver så at sige en lagged variabel, dvs effekten kan først registreres efter et stykke tid. Det sidste er dog nok ikke noget, du skal bekymre dig om.

a) Expansionary, will help in better education leading to more productivity and employment in the future.

b) Expansionary, will improve the welfare of single parents and consequently improve their productivity and employment prospects. Will also help them raise their children better for the future.

c) Expansionary, will improve the infrastructure of the state. Will increase trade and thereby production, will also increase employment due to the general benefit to the economy.

d) Contractionary, will result in less money being spent leading to a fall in production, fall in employment.

Mange tak til begge for hjælpen!

..