Studievalg og videregående studie

Læse Jura i udlandet?

25. oktober 2009 af shamino (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

G'dag folkens, har lige et par spørgsmål ang. Jurastudiet.

Sagen er den, at jeg har tænkt mig at læse Jura her til sommer på Århus Universitet. Jeg ved, at det er muligt at studere et enkelt år, eller semester udenlands. Men mit spørgsmål er således, om det er muligt at studere et år/semester i Paris eller for den sags skyld i Frankrig? Grunden til lige Frankrig er, at jeg har haft Fransk (A) i gymnasiet, og kan godt lide landet. Et andet spørgsmål er, om man med en Cand.jur. kan arbejde udenlands (I Frankrig evt.) længere ude i fremtiden? Som sagt, er jurauddannelsen i Danmark baseret på dansk og primært dansklovgivning, og det er formentlig her, at der kan opstå komplikationer. Men her tænkte jeg på, at man evt. kunne vælge noget EU-ret, eller noget international-ret på kandidatdelen, hvilket ville være optimalt rent udenlands-mæssig.

Et sidste spørgsmål er, om det ville være optimalt at læse et sidefag ved siden af Jura (fx historie/samfundsfag)? Eller er Jurauddannelsen for hård til det?

Thanks :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. oktober 2009 af Banne (Slettet)

 Du kan kigge på jur.ku.dk.. der kan du kigge lidt rundt om udlandsophold også.. - men det er KU's hjemmeside.. ved ikke hvordan det fungerer med århus uni.. Men eu-ret er et fag du får under bachelor delen, og jeg ville ikke råde dig til at læse et sidefag, det får du simpelthen ikke tid til.

Du kan sagtens bruge din jura uddannelse i udlandet når du er helt færdig, det kræver bare et lille kursus i det land du flytter til :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
30. oktober 2009 af Roman Garcia (Slettet)

Du kan tage et semester i udlandet og få en stor del af opholdet finansieret. Det er dog et krav, at du først kan gøre det på overbygningen, hvilket vil sige inden for de sidste to år.

Der er specielt gode muligheder for at tage til Frankrig, da det er inden for EU. Det betyder, at du kan bruge den EU-udvekslingsaftale (erasmus programmet) som mange universiteter gør brug af.

Med hensyn til at arbejde i Frankrig efter endt uddannelse, så er dette selvfølgelig også muligt, hvis du arbejder lidt for det. For det første er det selvfølgelig en god ide at tage nogle franske fag. Endvidere vil det også være muligt at tage en 1 årig tillægsuddannelse i Frankrig, efter du er færdig med jura i Danmark. Det skal dog siges, at du ikke på denne baggrund får en fransk juridisk eksamen, men du kan bruge din juridisk eksamen til at arbejde i frankrig med. Det mest optimale vil være at vælge nogle internationalt retlige erhvervsfag, da der er mest arbejde i disse fag.

Med hensyn til sidefag, tænker du så sidefag på uni? Du kan nemlig ikke tage sidefag på uni i forbindelse med jura.
Hvis der er tale om fag på VUC eller lignende, så ville jeg nok lige vente med at tage disse fag til måske slutningen af 2. eller begyndelsen af 3. år. Det tager lidt tid at finde den korrekte metode på jura. Derfor kan uddannelsen godt virke som hård det første stykke tid.
Endvidere vil jeg hellere anbefale dig studiejob i stedet for samfundsfag eller historie på VUC. Man får noget mere ud af et godt studiejob.

Jeg håber, dette kunne besvare dine spørgsmål. HVis du har yderligere, så skriver du bare.


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. november 2009 af ibenjefsen (Slettet)

Roman Garcia:

Hvad er mulighederne med en dansk jurauddannelse for at arbejde i usa efter endt studie? hvad skal man gøre for at kunne bruge uddannelsen derovre? er det f.eks. mulitg at tage sin master derovre istedet for i DK og så kunne bruge den i USA?


Brugbart svar (1)

Svar #4
10. november 2009 af Roman Garcia (Slettet)

Hvis du skal bruge din uddannelse i USA, så kan der være forskellige situationer. Hvis du vil møde i retten, så skal du bestå deres embedseksamen. Før du kan komme til denne skal man som hovedregel have en amerikansk jurauddannelse. Dog er der visse stater, hvor de lader dig gå til eksamen med en bestået ll.m. (altså en master der tager 1 år efter endt kandidat i Danmark).

Hvis du derimod blot vil arbejde som rådgiver, så kan du gøre dette direkte med en juridiske eksamen fra Danmark, men så skal du nok tænke på, at vælge fag, så du er attraktiv for virksomheder i USA. Hvis du udelukkende har danske fag, vil du nok ikke være så eftertragtet. Så derfor skal du primært vælge internationale fag.


Brugbart svar (1)

Svar #5
11. november 2009 af ibenjefsen (Slettet)

Tusind tak for dine svar, de har været til stor hjælp!!


Skriv et svar til: Læse Jura i udlandet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.