Samfundsfag

KRIMANALITET SRP OPGAVE! forslag til bøger

29. november 2009 af UFAKENEGER (Slettet) - Niveau: A-niveau

hej alle (:

Jeg skal i gang med at skrive SRP opgave meget snart. Jeg skrive i fagene samfundsfag og matematik, begge på a-niveu.

Jeg skal derfor kunne gå ind og begrunde kriminalitet samfundsdagdagligt, og beskrive årsager som for eksempel socialarv, miljø og opvækst og se hvordan det kan være med til at påvirke det.

er der nogen der kender nogle gode bøger der kan hjælpe mig med dette emne? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. november 2009 af klotte (Slettet)

hvis du bor i københavnsområdet - burde du besøge bibliotektet på kriminologistudiet.

Afsted til nærmeste biblio i en fart


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. november 2009 af Svingtur (Slettet)

Hans Hansen har skrevet en bog, der hedder "Kriminalitet, forbrydelse og straf" - det er en meget kort bog, der bl.a. giver et overordnet indblik i forskellige teorier om, hvorfor man bliver kriminel. Der er en masse henvisninger til relevant litteratur i den også. Det kan du bruge til din videre søgning/læsning.


Brugbart svar (1)

Svar #3
30. november 2009 af Malthe_karlsson (Slettet)

Hej Helena.

Dybest set kan du skelne imellem 2 prominente traditioner:

Klassicisme: Tanken om at mennesket dybest set er rationelt og at dets motivation er fuldstændigt udledt af hedonisme. Med dette menes, at menneskene altid gør det, som medfører mest glæde, ligegyldigt om det bryder loven.
Derfor er det statens opgave at sørge for, at det aldrig kan betale sig at udføre kriminelle handlinger. Den skal, med andre ord, sørge for, at den der bryder loven, påfører sig mere smerte end han opnår glæde ved at bryde loven.

Denne teori bygger sig primært på Thomas Hobbes' analyse af mennesket samt Jereby Benthams hedonistisk utilitarisme.

Ifølge klassicisme er løsningen at staten skal sørge for at afskrække potentielle forbrydere ved eksempelvis at gøre afstraffelsen af andre forbrydere offentlig, mere politi i gadebilledet, kameraer osv.
De skal sørge for, at alle potentielle kriminelle tror at det er sikkert, at de bliver påbegrebet.
Samtidig skal der være et proportionalt forhold imellem den kriminelle handling og straffen. Dette er for at mindske skade på samfundet, da den kriminelle ikke har nogen grund til ikke at begå alvorligere forbrydelser.
Hvis vold og mord begge udløste dødsstraf, så ville den kriminelle slå personen ihjel, da det udløser samme straf.

Der er ikke nogen almengyldige moralske regler i klassicismen; alt baserer sig på hedonisme.
 


Positivisme: Tanken om at mennesker bliver kriminelle som følge af eksterne årsager.
Denne tanke kan inddeles i 3 underkategorier:

-Biologisk positivisme: Tanken om at kriminel adfærd skyldes medfødte biologiske faktorer. Man har før hørt tale om en søgen efter det kriminelle gen, som er et bestemt gen, som man mente var årsagen til kriminel adfærd.
Denne retning er mere eller mindre erklæret død, men den er ved at få mere og mere indflydelse, når det handler om at forklare pædofile m.m.
Straffen for en kriminel handling er typisk, ifølge denne skole, medicinsk behandling eller eventuelt kastrering, som DF netop har foreslået (Selvfølgelig vil tilhængere af denne retning hævde, at straffen dybest set er en behandling)

Biologisk positivisme implicerer et moralsk problem. Da man kan sige, at den kriminelle ikke selv er ansvarlig for sin egen handling, er han heller ikke moralsk ansvarlig. Han er - dybest set - offer for sin egen natur og handler ikke under fri vilje. Dette moralske problem knytter sig dog - i mere eller mindre grad - til alle 3 positivistiske traditioner.

-Sociologisk positivisme: Tanken om at mennesket er bestemt af det sociale miljø. Dårligt socialt miljø vil ofte føre til kriminelle handlinger, som dybest set kan tilskrives ulighed i samfundet. 
Den sociologiske positivisme stræber imod at indføre lighed i samfundet, således at kriminel aktivitet ophører.

Samtidig er straffen i langt højere grad en rehabiliteringsproces, der ikke sigter imod at "staffe", men blot at få den kriminelle til at tilslutte sig samfundets love og værdier.


-Psykologisk positivisme: Tanken om at mennesket udvilker en kriminel personlighed. Psykologisk positivisme sigter imod at afdække grundende til at en sådan personlighed udvikles.
Straffen vil typisk være terapi m.m.

Fælles for alle 3 traditioner i positivismen er, at den kriminelle er et produkt af ydre omgivelser og således er den kriminelle ikke ansvarlig, da han ikke handler af fri vilje.
Alle tre traditioner sigter imod at afdække de egentlige årsager til kriminel adværd via videnskaben (den biologiske positivisme søger at afdække gener, medfødte karakteristika, hormoner m.m. som kan føre til kriminel adfærd og den psykologiske positivisme søger at afdække den stimuli, der lægger til grund for udviklingen af den kriminelle personlighed)


Klassicisme og positivisme er 2 grundlæggende - og fundamentalt distinkte - måder at forstå menneskets natur.
Alle teorier, der på én eller anden måde søger at finde frem til grundlaget for menneskets adfærd, har således enten et klassicistisk eller positivistisk menneskesyn.

Held og lykke med det.

 


Svar #4
30. november 2009 af UFAKENEGER (Slettet)

 MANGE tak for svar alle sammen! det har alt sammen været noget jeg kan bruge til noget! 

Folk må endelig gerne komme med mere (:

men super mange gange tak for de flotte besvarelser!


Brugbart svar (0)

Svar #5
30. november 2009 af OveHesel (Slettet)

Der er jo en lang række teoretikere, som beskæftiger sig med hvorfor, nogle folk begår kriminalitet. Her kan bl.a. nævnes: Robert K. Merton som grundlæggende mener, at folk begår kriminalitet som kompensation for at opnå samfundsmæssige mål. En anden er Travis Hirschi, som grundlæggende mener, at kriminalitet er resultat af en defekt socialisering i form af manglende bekendtskaber til den lovlydige del af befolkningen. Desuden kan Beck måske bruges, hvis man ser kriminalitet i en gruppe (subkultur)?


Brugbart svar (0)

Svar #6
30. september 2011 af lauralk (Slettet)

Hej Helena :)
Jeg skal skrive SRP og har besluttet mig for præcis samme emne som dig (kriminalitet)
- da jeg også har samfundsfag og matematik på A -niveau
Jeg har snakket med min matematiklærer som mener at det bliver noget af en udfordring mht. mat og statistik fordi det er så meget stof.
Jeg havde tænkt mig at inddrage forskellige statistiske tests - men jeg ved ikke lige hvilke. Så ville høre om du havde nogle gode råd - hvilke test inddragede du i din opgave og hvordan det gik med at skrive i det emne? og er der noget jeg skal være specielt opmærksom på?
Jeg håber virkelig du har tid til lige at svarer da jeg helst snart skal ifnde ud af det snart
Hilsen Laura


Skriv et svar til: KRIMANALITET SRP OPGAVE! forslag til bøger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.