Bølge-partikel dualitet

Det betyder, at vi nu også kan betragte det elektromagnetiske spektrum som et spektrum af foton-energier (eller om vi vil fotonmomenter p=h/λ), hvor h er den allestedsnærværende Planks konstant indenfor den gren af fysikken.

 Så at vi kan udvide vores opfattelse af hvad det elektromagnetiske spektrum fortæller os? For eksempel at det kan bruges på partikler, og udregne hvilke hastighed de skal sendes afsted med for at udsende den røde farve? Så vi måske kan opfinde helt nye muligheder inden for fysikken omkring vægtløse partikler osv?

Ja det kunne ad være. I øvrigt har jeg selv en teori omkring det, jeg tror den elektromagnetiske energi er bølger, når den ikke reagerer med noget og partikler, nå den kolliderer med noget, for bølger bevæger sig med lysets hast, det gør partikler ikke, så derfor siger man, at fotoner ikke har masse, men det tror jeg, er forkert. Ok det er som sagt bare en teori, jeg har omkring det spørgsmål.

 Så hvordan skal det forstås? Hva ændrer der sig så når lyset omdannes fra bølger til kvanter? Dens hastighed, sådan at den sænker farten for at opstå som kvanter. Eller at den er bølger konstant men så snart at den rammer en elektron eller en væg så sænkes farten og den bliver til en partikel?

Jeg vil hellere sige omvendt. Momentet af en partikel kan skrives E²=(pc)²+(mc²)². Det er efter relativitetsteorien. Når vi nu sætter E=h*f og m=0 (eftersom fotoner ikke kan have masse), så får vi hf=pc, og da c=λf, fås fotonmomentet p=h/λ. Nu ved jeg ikke, om du tænker på eksistensen af interferensfænomener. Det er jo dem, der giver os beviset på, at lys er bølger. Så det, der ændrer sig er leddet (mc²)², når vi taler om partikler, er det med, men ikke når vi taler om bølger, det er i hvert fald min opfattelse.

 Hvordan kan man sige indenfor kvantemekanikken at når man måler på en elektron opføre den sig hverken som en bølge eller en partikel? Hvad i alverden er den så? Jeg ved godt at det er en kvante tilstand hvor man siger at en elektron har ingen position, intet moment før den bliver observeret. Men det må den da have ifølge ren logik?

Det er jo dét der er det mærkelige ved kvantemekanik.

Hvis et kvantesystem er godt kendt, så kan man opstille systemets bølgefunktion. Med den kan man udregne SANDSYNLIGHEDERNE for at få et givent måleresultat. En måling kunne for eksempelv være en bestemmelse af systemets position. I bedste fald kender man før målingen kun sandsynligheden for at partiklen er i en given position. Men man kan ikke med sikkerhed sige hvilken. Efter målingen kollapser bølgefunktionen, således at en ny måling vil give samme resultat som før. Men inden målingen er positionen altså ikke velbestemt, kun sandsynligheden for at få en given position. Så hvor er partiklen inden da? Så er vi ovre i filosofien.

Det hviler på Heisenbergs usikkerhedsprincip Δx*Δp_x ≈ h. Her har jeg forudsat at vi bevæger os langs x-aksen, det synes jeg ikke er så svært at forstå, du skal tænke på, at når vi er nede i de målestørrelser, så vil målingen influere på resultatet.