Studievalg og videregående studie

STX - Hvilken linje?

11. februar 2010 af jonasbong (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej allesammen!

Jeg skal snart til at have udfyldt noget på optagelse.dk, men ved ikke hvilken retning der vil være bedst for mig? Er afklaret med at jeg vil på gymnasiet, så det er helt sikkert. STX :)

Jeg er rigtig god til Matematik og udemærket til biologi, geografi og fysik/kemi. Engelsk får jeg 10-12, Dansk ca 10, Tysk kan jeg måske risikere et 4-tal, men det er også det fag jeg er aller dårligst til.

Jeg tror jeg vil tage en naturfaglig uddannelse, men jeg ved ikke hvilke fag jeg skal tage på A osv? Jeg er ret blank angående hvad jeg vil, men tror at noget medicinsk vil interessere mig.

Nogen der kan hjælpe mig?


Brugbart svar (2)

Svar #1
11. februar 2010 af DennisDeH (Slettet)

Det lyder som noget naturvidenskabeligt, så en linje med Matematik A/Fysik B (A)/ Kemi B (A) er vist ikke helt af vejen.

Har du forresten overvejet HTX fremfor STX? Der får du naturvidenskab i lange baner, engelsk på samme niveau som STX og slipper tysk/andet fremmedsprog.


Brugbart svar (2)

Svar #2
12. februar 2010 af David E (Slettet)

Jeg vil helt klart anbefale STX frem for HTX - på det almene gymnasium får du en bred almen uddannelse som du ikke får på HTX!

Ud fra din beskrivelse vil jeg sige,at du bør overveje at tage den retning der hedder Mat A, kemi B og fysik B. Herfra kan du opgradere fysik og/eller kemi til A-niveau, du kan tage biologi på både B og A, eller engelsk på A.

(Og så er tysk rigtig godt at kunne - også selv om det er ikke er sjovt når man sidder med det i skolen) :P


Svar #3
15. februar 2010 af jonasbong (Slettet)

Jeg er sikker på jeg vil på STX ligemeget hvad. :)

Jeg er bare lidt usikker på om det skal være Fysik A eller kemi A, selvom det nok ikke gør den hele store forskel. Er det noget med at man kan have begge fag på B det første år, og derefter opgradere? Jeg forstår ikke helt alle de linier osv.

Mit kreative fag skal være musik.

Jeg ved nærmest ikke hvad jeg vil efter gymnasiet, fordi jeg har jo ingen erfaring i hvad jeg selv synes er spændende. Hvordan kan jeg på nogen måde vide om medicin vil interessere mig, eller om min drøm er at blive fysiker? Det er svært, jeg tror mange kender det.


Brugbart svar (2)

Svar #4
15. februar 2010 af Exupery (Slettet)

Det kan du ikke. Hvis du engagerer dig i gymnasiet, vil du opleve adskillige veje, der kunne være spændende at gå af. Det er aldrig godt at være så entydig og vurdere, at "det der medicin er det eneste for mig" og så vågne op en dag og opdage, at snittet ikke er til det. Der findes så uendeligt mange fagområder, der er interessante, at du ikke skal være bange for at mangle valgmuligheder. Folk, der ikke har det sådan, har ganske enkelt ikke lært at engagere sig og slet ikke lært at være visionær. Så det svære er såmænd at tilvælge en vej frem for andre, der er simpelthen for mange gode valgmuligheder.

Du kan sagtens have begge fag på B og så opgradere det ene til A. Det afhænger helt af, hvordan studieretningen formuleret. Det er faktisk smart, for det giver dig større valgfrihed. Om du skal vælge fysik eller kemi på højniveau, kan du jo så vente med at tage stilling til, indtil du er færdig med første år. Da har du nok også et bedre indblik i, hvad du synes er mest interessant, og så ved du, hvad du helst vil belæmres med opgaver i de næste to år. :-)


Brugbart svar (2)

Svar #5
15. februar 2010 af David E (Slettet)

Jeg vidste først hvad jeg ville et halvt år inden jeg startede, så det kommer af sig selv!

Hvis du har retningen med Mat A, fysik B og kemi B, så skal du først vælge hvilket fag du vil opgradere ca. et halvt år inden 3.g - på det tidspunkt ved du om det skal være fysik elelr kemi du skal have på A.

Jeg troede jeg ville hve fysik på A, men halvt henne i 2.g fandt jeg ud af at det skulle være kemi!

Så bare tag det med ro - alle de valg du skal foretage kommer af sig selv!


Svar #6
20. februar 2010 af jonasbong (Slettet)

Super!

Det er nemlig svært at vælge hvad man interessere sig for faktisk. Fx kan biologi, fysik og kemi nogle gange være kedeligt, andre gange udemærket. Når jeg fx ser et natur program eller noget fysik/kemi/astrologi osv., så synes jeg det er spændende. Så er det vel også reelt det jeg interessere mig mest i?

Tak for svarene, jeg tar det med ro. :)


Skriv et svar til: STX - Hvilken linje?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.