Matematik
Hjælp til (meget) svær opgave
Et polynomium p(x) af grad n større end eller lig 2 har netop n reelle rødder. Vi ved at koefficienten til x^n er 1, alle rødderne er mindre end eller lig 1, og p(2)=3^n, hvilke værdier kan p(1) antage?
- Kommentar: Jeg er nået temmelig langt, men mangler at vise en sidste ting som jeg ikke ved, hvordan jeg skal vise. (ps der må ikke anvendes lommeregner)
Løsning: Med de n rødder r1,r2,...,rn er
p(x)=(x-r1)(x-r2)...(x-rn) og
p(2)=(2-r1)(2-r2)...(2-rn)=3n,
Hvis man sætter r3=r4=...=rn=-1 fås at (2-r1)(2-r2)*3n-2=3n ⇔ (2-r1)(2-r2)=32, hvor -r2 isoleres til senere brug: (2-r1)(2-r2)=9 ⇔ -r2=9/(2-x)-2 (Bemærk at 2-r1≠0 da r1≤1)
Der anvendes differentialregning til at bestemme, hvilke værdier p(1) kan antage, når r3=r4=...=rn=-1
Jeg vil ikke skrive alle udregningerne for dette ind, men fortælle at p(1) antager sin højeste værdi når r1=r2=-1, hvor p(1) bliver 2n, mens p(1) divergerer mod -∞ når r1 divergerer mod -∞
Jeg mangler nu én meget fundamental ting - at vise relevansen for lige netop r3=r4=...=rn=-1, at p(1) antager sin højeste værdi, når r1=r2=...=rn.
Svar #1
15. februar 2010 af Andersen11 (Slettet)
Bemærk først, at p(x) er differentiabel for ethvert x. Da enhver af de n reelle rødder ri ≤ 1, er enhver af faktorerne (x-ri) i p(x) ≥ 0, for x ≥ 1, og vi kan skærpe ulighederne til, at x-ri > 0 for x > 1. Dermed gælder også, at p(x) > 0 for alle x > 1, og p(1) kan kun antage værdien 0, hvis en eller flere af rødderne ri er = 1.
For x > 1 kan vi nu skrive
p'(x) = p(x) (1/(x-r1) + 1/(x-r2) + ... + 1/(x-rn)),
og vi ved fra ovenstående, at alle led i dette udtryk er > 0. Altså er
p'(x) > 0 for alle x > 1.
Heraf følger, at p(x) er voksende i intervallet [1, 2], og vi har da vist, at der må gælde
0 ≤ p(1) < p(2) = 3n
Vi vender nu tilbage til udtrykket for p(2):
p(2) = (2-r1)(2-r2)...(2-rn) = 3n
Da hver af ri er ≤ 1, er hver af faktorerne i p(2) da ≥ 1. Dermed har vi en øvre grænse for, hvor stor 2-ri kan være, nemlig
2-ri ≤ 3n , og dermed
2-3n ≤ ri ≤ 1.
Dermed finder vi
0 ≤ 1-ri ≤ 3n - 1,
således at vi kan skærpe grænserne for p(1) til
0 ≤ p(1) ≤ 3n - 1
Svar #2
15. februar 2010 af Andersen11 (Slettet)
Den sidste konklusion gik vist lidt for hurtigt. Vi fandt, at
0 ≤ 1-ri ≤ 3n - 1
så sætter vi xi = 1-ri , og ønsker at finde en størsteværdi for p(1), drejer det sig om at finde maksimum for funktionen
f(x1,...,xn) = x1 ... xn på terningen 0 ≤ x1 ≤ 3n -1 , ... , 0 ≤ xn ≤ 3n - 1 , under bibetingelsen
(x1+1) ... (xn+1) = 3n .
Den sidste betingelse udtrykker, at (x1,...,xn) ligger på den n-dimensionale kugle med centrum (-1, -1, ..., -1) og radius 3.
Vi kan vise, at (x1,...,xn) bestemt ved x1+1 = 3, ... xn+1 = 3 er et stationært punkt for f når (x1,...,xn) samtidig ligger på den nævnte kugle. Vi efterviser også, at f = 0 på alle terningen sideflader. Derfor er f i det stationære punkt et maksimum for den givne bibetingelse, og dermed får vi, at x1 = ... xn = 2, og dermed
0 ≤ p(1) ≤ 2n
Svar #3
15. februar 2010 af Simon2 (Slettet)
Godt du påpegede at 0 ≤ p(1), der havde jeg selv været lidt hurtig i min udregning.
Det er dog først og fremmest "Vi kan vise, at (x1,...,xn) bestemt ved x1+1 = 3, ... xn+1 = 3 er et stationært punkt for f når (x1,...,xn) samtidig ligger på den nævnte kugle. Vi efterviser også, at f = 0 på alle terningen sideflader. Derfor er f i det stationære punkt et maksimum for den givne bibetingelse, og dermed får vi, at x1 = ... xn = 2, og dermed" jeg hele tiden har været interesseret i. Altså, et argument for at 2n må være et maksimum for p(1). Jeg har dog svært ved at forstå, hvad du skriver, da jeg aldrig har arbejdet med dimensioner, kugler eller terninger :-)
Svar #4
15. februar 2010 af Simon2 (Slettet)
Jeg ville blive rigtig glad, hvis du ville kigge på dette!
Med de n rødder r1,r2,...,rn er
p(x)=(x-r1)(x-r2)...(x-rn), rj≤1 og
p(2)=(2-r1)(2-r2)...(2-rn)=3n,
Vi ønsker at bestemme mulige værdier for p(1)=(1-r1)(1-r2)...(1-rn) Idet hvert led "(1-rj)" i p(1) må være 0 eller større fordi rj≤1, da må p(1)≥0. Idet man sætter r1=1, r2=-7, (r3;r4;...;rn)=-1 opfyldes p(2)=1*9*3n-2=3n, og p(1) antager værdien (1-1)*...=0*...=0. Vi kan altså kun indskrænke den nedre grænse for p(1) til 0 og mangler kun at bestemme a, så a bliver indst ulig i 0≤p(1)≤a (evt. <a)
Nu bemærkes at p(x) er voksende i intervallet [rm2;2], hvor rm2 er det største element i r1,r2,...,rn, idet grafens ekstremumssteder må ligge i [rm1;rm2] da der er n reelle rødder, og det i modsat fald ville åbne muligheden for over n rødder i et n'te grads polynomium. (rm1 er det mindste element i r1,r2,...,rn).
Siden grafen er tvunget til at gå igennem (2;3n) vil p(1) antage sin højeste værdi når rm er så lille som muligt, dvs. når r1=r2=...=rn. (dette har jeg demonstreret vha. en graf, men det burde være rimelig intuitivt). Dette kan kun anvendes fordi p(x) er voksende i [rm2;2].
Kun r1=r2=...=-1 opfylder både r1=r2=...=rn og (2-r1)(2-r2)...(2-rn)=3n, hvorved p(1) antager værdien 2n
Altså er 0≤p(1)≤2n.
KOMMENTAR: At ekstremumssteder må ligge i [rm1;rm2] da der er n reelle rødder er ikke helt velbegrundet. Det er indlysende for n forskellige rødder, men ikke rigtig for multiple rødder, min logik siger mig dog at det må være sådan, men hvad synes du?
Skriv et svar til: Hjælp til (meget) svær opgave
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
