Fysik

Aerodynamik

09. februar 2005 af Doktor Ditlev (Slettet)
Hej. Er der nogen der kan svare mig på, hvad SI-enheden for CW-værdier er???

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

Luftmodstandskoefficienten CW er dimensionsløs, jf. udtrykket for luftmodstandskraftens størrelse under turbulent strømning;

F = (1/2)*(rho)*A*CW*v^2

rho: luftens densitet
A: legemets største tværsnit vinkelret på strømningsretningen
v: faldhastigheden

Enhedskontrol
[F] = [rho]*[A]*[CW]*[v]^2
[F] = (kg/m^3)*(m^2)*[CW]*(m/s)^2 = kg*m/s^2

hvoraf CW ses at være enhedsløs.

jf. i øvrigt DATABOG Fysik Kemi, 10.udgave, 2000, s.160.

//Singularity

Svar #2
10. februar 2005 af Doktor Ditlev (Slettet)

Jeg siger mange tusind tak!!! Havde det godt på fornemmelsen.., Lavede også den der "enhedskontrol," men blev alligevel lidt i tvivl.

Kan du forklare hvordan denne værdi beregnes/defineres/fremkommer???

Doktor Ditlev...

Brugbart svar (0)

Svar #3
10. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

#2: Luftmodstandskoefficienten CW, også kaldet formmodstanden, kan for 'pæne' legemer såsom kegler og kugler beregnes teoretisk, men det er vist lidt avanceret, og jeg kender ikke dertil. I flere tilfælde kan CW være en funktion af Reynoldtallet (Re), som er defineret til at være

Re = rho*v*D/eta

hvor eta = ny*rho

rho: luftens densitet
eta: dynamisk viskositet
ny: kinematisk viskositet
v: legemets fart
D: et længdemål, som karakteriserer en genstand i forbindelse med strømningen, fx kuglediameteren.

Kort sagt er Reynoldtallet et teoretisk mål for overgangen mellem regelmæssig (laminar) og uregelmæssig (turbulent) strømning omkring legemet.

FALDSKÆRMSUDSPRING
I eksempelvis faldskærmsudspring kan CW findes af Newtons 2.lov. Når udspringeren efter et langt fald har opnået konstant hastighed v_T(terminalhastigheden), er størrelsen af accelerationen a=0, så

Fres = Ft - F = m*g - 1/2*CW*rho*A*(v_T)^2 = 0

hvoraf

CW = 2m*g/[rho*A*(v_T)^2]

CW kan derfor beregnes, når rho, m, A og v_T er kendt. Omvendt, kender man teoretiske værdier for CW, kan terminalhastigheden estimeres, thi

v_T = sqrt[2m*g/(rho*A*CW)]

og dette kan så sammenholdes med eksperimentelle værdier. Af udtrykket fremgår det i øvrigt, at faldskærmsudspringeren kan øge terminalhastigheden ved at reducere overfladen A vinkelret på strømningen, dvs. ved at indtage en mere aerodynamisk position.

Måske kunne det bruges?

//Singularity

Svar #4
10. februar 2005 af Doktor Ditlev (Slettet)

Tak nok engang...

og ja.., det kan godt bruges...

Doktor Ditlev...

Skriv et svar til: Aerodynamik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.