Fysik

terminsprøve

13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)
hejsa
vi har t.prøve i fysik i morgen, men jeg aner ikke hvorledes jeg skal øve mig...

nogen ideer?

Svar #1
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

ok jeg prøver stille og roligt at løse nogle fys opg fra denne opgave:
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/2000/2000-7-2.pdf

og har lavet opg 1:
a har jeg fået til: 8,96*10^25 (kg/km^3)

passer det?

og b: 4497166,98 N

den tror jeg er meget forkert...

på forhånd tak!

Svar #2
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

har prøvet at lave opg 2 a:3,625

b'eren har jeg lidt svært ved...er der ikke en hjælpende hånd derude?

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

#1: Nej, det er nu ikke korrekt.

a) Den gennemsnitlige densitet (rho) er forholdet mellem massen M og voluminet V af Sirius B;

rho = M/V = 1.05*M(S)*V

hvor M(S)=1.989*10^30 kg er Solens masse.

Idet Sirius B modelleres som en kugle, har vi, at voluminet er

V = 4/3*pi*R^3 (2)

Indsættes dette i (1), får vi, at

rho = 3.15M(S)/(4*pi*R^3) = 3.15*(1.989*10^30kg)/(4*pi*(5568*10^3m)^3) = 2.88827...*10^9 kg/m^3 ~ 2.89*10^9 kg/m^3

b) Vink: Accelerationen kan findes af Newtons gravitationslov, idet gravitationen er bestemmende for den resulterende acceleration på overfladen af Sirius B. Tænk på, hvordan gravitationsloven kan bruges til at finde tyngdeaccelerationen ved Jordens overflade.

#2: Det er korrekt, at

p = 3.625 N*s

b) Vink: Brug Newtons kraftlov på differentiel form

Fres = dp/dt

og husk, at bolden bevæger sig MODSAT efter slaget, så impulsen fra a) skal trækkes fra, inden farten beregnes.

Mon ikke arealet under (t,F)-grafen kan bruges til noget? ;-)

//Singularity

Svar #4
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

hmm i opg 1.a hvorfor siger du så 3,15?

Svar #5
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

1.b det tænkte jeg også på i starten men det kræver en lille m eller er der en formel, hvor store M er nok (store M er self. sirius´s masse)

Brugbart svar (0)

Svar #6
13. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

#4: Vi har ifølge #3 - hvis jeg korrigerer det forkert placerede multiplikationstegn til et divisionstegn :-) - at

rho = M/V = 1.05*M(S)/V

og

V = 4/3*pi*R^3

hvorved

rho = 3*1.05*M(S)/(4*pi*R^3) = 3.15M(S)/(4*pi*R^3)

//Singularity

Svar #7
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

1.b det tænkte jeg også på i starten men det kræver en lille m eller er der en formel, hvor store M er nok (store M er self. sirius´s masse)

Svar #8
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

hovsa indlægget kom vist en gang for meget:)

Svar #9
13. februar 2005 af kyllerylle (Slettet)

2.b forstår jeg stadig ikke...det er måske tilfældet at jeg er tungnem:)

Brugbart svar (0)

Svar #10
13. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

#5,7: Ifølge Newtons gravitationslov er størrelsen af gravitationskraften F på et legeme med massen m, anbragt på overfladen af Sirius B

F = G*m*M/R^2

hvor G er gravitationskonstanten.
Når dette kombineres med Newtons 2.lov, kraftloven, får vi, at

m*a = G*m*M/R^2

hvoraf

a = G*M/R^2

som let kan beregnes.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #11
13. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

#9: Påvirkes bolden i et lille tidsrum delta t af en konstant resulterende kraft Fres, bevirker det, at bolden opnår en impulstilvækst delta p

Fres = (delta p)/(delta t)

Kraften Fres varierer imidlertid med tiden. Lader vi nu delta t -> 0, får vi den differentielle sammenhæng

F = dp/dt

ergo

dp = Fres dt

og ved at integrere denne ligning, ser vi, at impulstilvæksten som følge af kraftpåvirkningen over tid, er arealet under (t,F)-grafen;

p(t) = int[Fres dt]

(integrationsgrænser 0 og t). Husk dernæst at fratrække impulsen før stødet, inden farten efter slaget beregnes.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #12
13. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

For god ordens skyld skal det lige nævnes, at F = Fres er en velbegrundet antagelse, idet størrelsen af kraften F fra battet på bolden under slaget er langt større end tyngdekraftens størrelse (Ft ~ 1.42N). Tyngdekraften kan derfor roligt negligeres.

//Singularity

Skriv et svar til: terminsprøve

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.