Fysik

Vinkelfrekvens

03. marts 2010 af SejeAnne (Slettet)

Hej. Vi har noget om harmoniske svingninger i matematik og fysik, og støder hele tiden på begrebet vinkelfrekvensen (tegnet er et lille omega, ligner et w...)

Hvad er vinkelfrekvensen? Der er ikke nogle vinkler i det, for vi har undersøgt en svingende fjeder, der gik op og ned...? :S


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. marts 2010 af Erik Morsing (Slettet)

Vinkelfrekvensen (eller vinkelhastigheden) er den fart vinklen drejer rundt med, det er vejlængden i radianer divideret med den forløbne tid, i symbolsk form (2*π*r)/t, og da f=1/t (enhed s-1) bliver ω = 2*π*f


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. marts 2010 af Erik Morsing (Slettet)

Tilføjelse: Som du ser, er vinkelhastigheden ligefrem proportional med frekvensen. 2π er jo en konstant.


Brugbart svar (1)

Svar #3
03. marts 2010 af mathon

eller nærmere:
                      ω = (2π)/T = (2π)·(1/T) = (2π)·f
og
                      v = ω·r
                      a = ω2·r = v2/r

hvor
      ω vinkelhastigheden = den cykliske frekvens, [ω] = s-1 (evt radianer/s)
      T er svingningstiden, [T] = s
       f = 1/T er frekvensen = antal svingner pr svingsningstid, [f] = s-1 = Hz (evt. antal stk pr. sek.)


Svar #4
06. marts 2010 af SejeAnne (Slettet)

Hehe, det forstod jeg ikke meget af s: . men har fået hjælp til det nu.. tak (:


Skriv et svar til: Vinkelfrekvens

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.