Debat
Samfundsfagligt studievalg
Nu er det snart ved at være tid igen. Endnu en generations 3g'ere dimmiterer fra gymnasiet og til lykke med det! Forhåbentlig er der i hvert fald et par stykker af jer, der holder så meget af at tilegne jer ny viden, at I har tænkt jer straks at søge videre ind på en videregående uddannelse. :-)
Hvad skal du så vælge?
Jo, da. Du skal da selvfølgelig vælge at læse økonomi!
Og nu sidder du sikkert og tænker: Hvad snakker han om?! - Jeg skal absolut ikke læse økonomi, det er ikke andet end et mandsdomineret studie af revisorelever med tør humor, dårlig stil og talfetich..
Men I tager så grueligt meget fejl!
Vi kan jo starte med at skyde et par af beskyldningerne ned. Det er ganske korrekt, at der er flere mænd, der læser økonomi end kvinder, men den balance er lige så stille ved at rykke sig, og i øjeblikket er det vel fordelt cirka 60/40.
Vi er absolut ikke kedelige. Netop fordi rygterne svirrer omkring os, gør vi jo ekstra meget op i at bevise, at de ikke er sande, så der er altid fuldt fart på festerne, rusturene og øvrige sociale arrangementer.
Andelen af økonomistuderende med dårlig stil er helt sikkert ikke højere end på så mange andre uddannelser. Vores fordel er jo også, at vi relativt tidligt på uddannelsen kan få os et studierelevant arbejde, så vi faktisk har råd til at købe nyt tøj. Det hjælper jo også lidt på det! ;)
Der er forskel på bogføring og økonomi! Revisoreleverne holder altså til på et helt andet studie. Uddannelsen i økonomi sigter ikke imod at lære dig at lave regnskab. Vi søger derimod at forklare nogle helt andre og mere samfundsrelevante problemstillinger. Om det så er i den offentlige, den private eller den finansielle sektor kan du jo selv bestemme. :)
Skrev han lige samfundsfag? Tsk, jeg skal give ham samfundsfag, for jeg skal læse statskundskab!
Det kan jeg da godt forstå lyder tiltrækkende. Det gjorde det også på mig sidste år. Vi kan jo dårlig tænde for fjernsynet uden at en Cand.scient.pol står i forgrunden og gør rede for et og andet. I denne tid er de for eksempel i fuld gang med at tale om, hvordan den offentlige sektor kommer til at lide nød de næstkommende år, hvor stor en udgiftsbyrde vi fremtidigt kan se frem til, mens de flittigt diskuterer regeringens skattelettelser vs. oppositionens forslag. Hvad er det rette for Danmark??
Enhver samfundsfaglig studerende vil da synes, at det er spændende! Vi har vel alle på et eller andet plan taget stilling til, om vi mener, at det offentlige skal varetage en stor del af fordelingsarbejde, så uligheden mindskes eller om de bare skal holde sig væk, så vi selv kan få lov at administrere vores tid og hårdtindtjente penge.
Åh, ja. Så det er da klart, at statskundskab er interessant. Hvem vil ikke læse det?
Men HOV! Statskundskab? Det er da ikke statskundskab!
Jo, det er da. Det er politik!
Det er det OGSÅ. Men først og fremmest er det økonomi! Så hvis du er interesseret i den slags diskussioner, så var det måske mere økonomi, du skulle læse?
Nej, da. Det kan da ikke passe. Desuden har jeg ville læse statskundskab i flere år efterhånden.
Jo, ser du, den slags beskæftiger økonomer sig ofte med. Det er jo også økonomer, der sidder og regner på, hvordan vi bedst kan finansiere velfærdssamfundet. Vi har rent faktisk mulighederne for helt konkret at sætte nogle tal på (talfetichen..), så det hele ikke bare er snak og endeløse diskussioner uden indhold (som det ofte er i politik!).
Vi har lige haft en stor økonomisk krise, så arbejdsløsheden har været stigende længe. Men da det gik galt var politikerne og Nationalbankerne verden over straks ude med hjælpepakker og rentesænkninger. Hvem andre end økonomerne satte det i værk? Hvem andre end økonomerne beregnede, hvor store hjælpepakkerne skulle være? - hvor meget renten skulle sættes ned med?
Ja, da! Der er en mening med galskaben og alle vores tal. Vi kan sørme også snakke, men vi vil jo gerne andet end at snakke og til det, må vi naturligvis bruge noget data. Og hvis det kan være med til at få samfundet til at fungere godt og hjælpe en hel masse mennesker, så er det vel ikke så kedeligt at regne lidt? ;)
Okay da. Got it! Men det er nu ikke så meget beregninger, jeg interesserer mig for. Jeg vil gerne være politiker, og det er statskundskab jo kendt for.
Ah, er det nu også rigtigt? Vi kunne jo nævne: Anders Fogh Rasmussen, Uffe Ellemand-Jensen, Lene Espersen, Thor Pedersen, Naser Khader...
Haha. Ja det kan du sagtens sige. Sikke en lille borgerlig kreds!! Det bekræfter alle mine fordomme! De tænker kun på at nyttemaksimere BNP, så millionærerne kan få deres høje lønninger og så må resten ellers leve med det, de har.
Hey! Lad mig nu blive færdig med min lille liste: Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft (jah okay, lidt dårlig stil engang imellem måske...), Jens Otto Krag...og så kan du ellers selv søge på flere prominente politikere gennem tiderne. Der er mange økonomer iblandt. :)
Og når vi nu er ved det, så er det faktisk ret fedt, hvis der er positiv vækst i BNP. Det betyder nemlig, at vi kan forbruge mere, hvilket jo som oftest gør livet bare lidt federe. En økonoms vigtigste arbejde er faktisk at gøre andres liv mere lykkeligt.
Tag nu ikke munden for fuld!
Ej, det kan måske være lidt om snakken. Lykke er et svært begreb at definere. Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at vi har det bedre, når vi har job og mulighed for at forbruge? Tænk på alle de oplevelser du ville gå glip af, hvis du ingen penge havde. Hvis du vender tankegangen og lader være med at tænke på økonomer som nogen, der tæller penge, så vil du opdage, at de snarere er med til at give dig muligheden for at rejse, at tage i teateret, at spise kage, købe morgenbrød, spise en stor rød bøf, nyde rødvin til etc. Livet bliver nu bedre af alle de forbrugsgoder, så det er måske ikke så forkert, at økonomerne er med til at gøre os allesammen bare lidt lykkeligere. Og det er da et ret vigtigt job, ikke?
Hvis du stadig synes, at statskundskab eller en anden uddannelse er mere dig, så skal du helt sikkert vælge det. Det skal der slet ikke være nogen tvivl om. Der er så mange fede uddannelser, at det kan være svært at vælge. Men døm ikke økonomi på forhånd, så hvis bare lidt af ovenstående lyder interessant så undersøg da lidt om uddannelsen.
Når du nu ikke gider at lede, har jeg gjort lidt af arbejdet for dig:
Svar #1
10. marts 2010 af Scherz (Slettet)
Selvom jeg ikke selv har tilstrækkelig interesse for økonomi, må jeg alligevel lige give dig credit for et yderst spændende og overbevisende indlæg. God reklame for uddannelsen. :-)
Svar #2
10. marts 2010 af Roman Garcia
Jeg har lige et par elementer, jeg vil tilføje:
Du skriver, at der er mange prominente politikere med en økonomisk baggrund, og det er også korrekt. Men det siger jo ikke noget selvstændigt. Der er også mange prominente politkere, som har været landmænd eller skolelærer. Derfor giver det det ikke noget selvstændigt, at enkelte politikere har været økonomer. Eksempelvis kan man kigge på den nye regering. Efter den seneste regeringsrokade, så er der flest af ministrene, som har læst stadskundskab (ligesom det også var tilfældet hos den seneset regering), mens jura er på en anden plads. Derudover er der et par skolelærer, men der er ingen økonomer.
Hvis man kigger i Folketingssalen er der også flest cand. scient pol.'er. Så rent statistisk, så er det betydeligt bedre at være cand. scient pol end økonom, hvis du vil være levebrødspolitiker. Umiddelbart er det selvfølgelig op til det enkelte individ at vælge karriere, men man kan ikke fornægte, at antallet af cand. scient. pol.´er i regeringen og folketinget i forhold til økonomer viser, at flere med standskundskab vælger at gå den vej.
Det er korrekt, at man som økonom har en samfundsmæssig opgave, men jeg vil dog sige, at den også er forskellig fra den opgave, som personer med en cand. scient. pol. i bagagen har. Kort sagt så har økonomerne til opgave at regne på tallene, mens cand. scient. pol'erne har et mere politisk overbliksbillede, som kan være med til at få økonomerns tal over til brugbare løsninger. Dette gør de f.eks. ud fra en historisk analyse, hvor de kigger på historiske situationer. Derudover bruger de også en del komparative analyser. Altså kigger på politiske løsningsforslag i udlandet og vurderer, om de kan bruges i Danmark. Derudover er det også cand. scient. pol.'ens opgave at kigge på virkningen af løsningsforslag. Altså inddrage et sociologisk element i debatten.
Derfor vil jeg sige, at der er rigeligt plads til både økonomer og cand. scient. pol'er i samfundet, men hvis jeg var meget interesseret i politik, ville jeg helt sikkert vælge cand. scient. pol. som uddannelse. Politikere skal jo levere løsninger og ikke tal, som selvom en god forståelse for tal er en forudsætning for disse løsninger, er der mange andre elmenter i en god politisk løsning, som man ikke får indblik i som økonom. Derfor ansporer en uddannelsen som cand. scient. pol. efter min opfattelse i højere grad til en karriere som politker, end økonomi-uddannelse gør. Det er måske derfor, at der er langt flere politikere som er cand. scient pol end økonom.
Svar #3
10. marts 2010 af Exupery (Slettet)
Det siger intet selvstændigt, det har du helt ret i. At landmænd og folkeskolelærere også igennem tiden har udgjort dygtige politikere er dog ikke noget argument for, at en uddannelse i økonomi ikke ruster dig godt til jobbet. Bemærk desuden, at vores udenrigsminister er uddannet cand.oecon fra Århus Universitet, så én økonom på en særlig vigtig post er der da endnu.
Der er ført statistik over, hvem der har bestridt de vigtigste politiske poster igennem tiderne. Den klare tendens er, at det er økonomer og jurister. Jeg skal se, om jeg kan finde den her en af dagene. At der så i øjeblikket er flere cand.scient.pol'er på ministerposterne, kan der være mange grunde til. Måske at mange efterhånden vælger at læse statskundskab frem for økonomi, hvorfor en større andel af de politikinteresserede altså lige pludselig har uddannelsen cand.scient.pol? Måske har økonomerne flere alternative jobtilbud? Nå, det kunne være to bud ud af mange.
Som jeg forstår dig, så siger du, at styrken hos statskundskaberne ligger i, at de er bedre til at se på en sag fra flere vinkler, hvorimod fagpersoner måske har tendens til at være for enøjede. Deri kan og vil jeg ikke modsige dig. Det må nødvendigvis være der, de har deres force. Desuden synes jeg engang imellem, at man kan spore, at økonomer tænker for meget i en retning. Det handler dog om selv at være stand til at løsrive sig fra sit fag og hæve sig op og se på det hele fra et mere overordnet perspektiv. Det kan en økonom også, han burde i hvert fald kunne.
Men nu var det her faktisk heller ikke et indlæg for at rakke statskundskab ned. Jeg forstår virkelig godt, at mange gerne vil studere det. Det er da drøninteressant at kunne få lov at fordybe sig i så mange forskellige sager. Desværre, er det bare ikke alle, der kan blive optaget, hvorfor økonomi måske ikke var noget ringe alternativ for rigtig mange. Måske er det endda noget, der ville kunne rykke nogle fra statskundskab til økonomi, hvis de lige fik lidt information om, hvad det egentlig vil sige at være økonom. :-)
Der bliver ført statistik over det på studiet, og det er karakteristisk, at langt størstedelen vælger økonomi som første prioritet. Det er et drømmestudie for mange, mens de fleste dog slet ikke ser det som et alternativ. Det er ærgeligt, da rigtig mange flere garanteret ville finde det spændende, hvis de vidste lidt mere om, hvad det bestod af.
Svar #4
10. marts 2010 af Roman Garcia
Det er helt korrekt, at jurister og økonomer formentlig tænker for meget i én retning, og at det handler om at løsrive sig fra denne tankegang.
Umiddelbart vil jeg sige, at økonomer og jurister er specialister i det politiske arbejde. Selvfølgelig handler det så om for økonomer og jurister at tilegne sig viden fra andre områder. Statskundskaber er derimod mere generealister i det politiske arbejde, og deres opgave er så at tilegne sig specialiseret viden fra juristernes og økonomernes områder. Grunden til at jeg så ser statskundskab som den bedste uddannelse i dette perspektiv er, at det altid vil være nemmere at være generealist og specialisere sig end at være specialist og gå over at være generalist.
Når det så er sagt, så vil jeg heller aldrig selv vælge statskundskab, da jeg hellere vil vide meget om et afgrænset område (som f.eks. jurister og økonomer), end vide lidt om alt, som statskundskaber gør.
Skriv et svar til: Samfundsfagligt studievalg
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.