Samfundsfag

Er Ømu-gælden og Den Offentlige Gæld det samme?

23. marts 2010 af Contradel (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg vil gerne finde en 10-årig statistik over Danmark offentlige gæld, men kan kun finde denne liste over statsgælden. Jeg falder hele tiden over Ømu gælden over 10 år, er dette det samme som den offentlige gæld?

Den offentlige gæld er vel = statsgælden + amter og kommuners gæld


Brugbart svar (2)

Svar #1
23. marts 2010 af Exupery (Slettet)

ØMU-gælden udspringer af en forordning, der blev besluttet ved Maastricht-traktaten i 1992, fordi EU nødig ville risikere noget ved, at enkelte lande førte en uansvarlig finanspolitik. Dermed var der altså grund til at sørge for, at landene hver især ikke havde for store underskud, og målet herfor blev netop ØMU-gælden.

Men der er flere forskellige gældsbegreber. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb.

Den offentlige gæld, som den er defineret i nationalregnskabet, er derimod et nettogældsbegreb og kan udtrykkes som

Offentlig nettogæld=Finansielle passiver - finansielle aktiver

For at gå fra ØMU-gæld(, nominel værdi konsolideret) til offentlig nettogæld skal du, så vidt jeg kan se ud fra min undervisers noter, tillægge finansielle derivater, handelskreditter mv. og desuden korrigere for markedsværdi. Herudover skal du trække aktiverne fra.

Du kan dog også bare finde den offentlige nettogæld på Danmarks Statistik.


Brugbart svar (2)

Svar #2
23. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Her har du nettogælden fra 1995-2008:

Jeg har indrammet offentlig forvaltning og service, idet det normalt er den, der er mest interessant. Den offentlige sektor består jo af offentlig forvaltning og service såvel offentligt ejede virksomheder.

Vedhæftet fil:Offentlig nettogæld.xlsx

Svar #3
23. marts 2010 af Contradel (Slettet)

Mange tak Thomas Andersen, var ved at blive skør.

Må jeg spørge hvad du søgte efter på DST? Jeg er ved at blive skør over den hjemmeside, synes dens søgefunktion er så ring.


Brugbart svar (2)

Svar #4
23. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Søgefunktionen er ubrugelig, medmindre du ved, hvilken matrix du vil have fat i. Denne er OFF13, som du både kan se i mit link og i excelarket. Men du kan finde den ved at gå den direkte vej.

Danmarks Statistik --> Statistikbanken --> Offentlige finanser --> Finansielle kvartalsregnskaber --> Vælg da: OFF13: Finansielle konti efter sektor, konto, konsolideret/ukonsolideret, aktiv/passiv og finansielt instrument (1995-2008)


Svar #5
23. marts 2010 af Contradel (Slettet)

4#

Super mange tak, glad for at høre det ikke bare er mig der ikke kan finde ud af deres søgefunktion.

Jeg forstår ikke helt deres måde at sætte det op på "Finansielle kvartalsregnskaber --> Vælg da: OFF13: Finansielle konti efter sektor, konto, konsolideret/ukonsolideret, aktiv/passiv og finansielt instrument (1995-2008)" for mig skulle det blot hedde Offentlig Gæld


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Hehe, ja, det er fantastisk ikke. De kan ikke bare gøre det nemt for os. Når jeg skal skrive mine hjemmeopgaver, bruger jeg størstedelen af tiden på at sikre mig, at jeg har fundet frem til de rette statistikker.

Som du kan se, jeg har skrevet i #1, er offentlig nettogæld defineret som:

Offentlig nettogæld=Finansielle passiver - finansielle aktiver

Under den post kan du finde nettoformue (og en negativ formue er jo gæld) samt de finansielle aktiver såvel passiver, hvoraf du altså har alle tallene i ligningen ovenfor. Hvis du tager de finansielle passiver og trækker de finansielle aktiver fra, skal du gerne nå frem til, at du får nettogælden. Når dst har beregnet nettoformuen, har de blot trukket de finansielle passiver fra aktiverne. Altså gjort det modsatte.

Du kan tjekke med mit regneark i #2, om du har gjort det rigtigt. Det stemmer i hvert fald. Ignorer de advarsler du får, når du prøver at åbne det. Det er blot, fordi SP ikke kan finde ud af Office-2007-filer. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
23. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Du kunne vælge at lave sådan noget pjat her, hvis det er. Du kan dog også vælge at sætte det op som et kurvediagram. Eller eventuelt vælge at indsætte nettogælden eller formuen som kurve og de finansielle aktiver og passiver som søjler. Da kan du følge alle udviklingerne på en gang. Ja, mulighederne er mange.

Læg mærke til at vi har lov at være glade i øjeblikket, vi har nemlig haft en nettoformue siden 2007. :-) Det betyder dog ikke, at vi ikke har nogen gæld mere men derimod blot, at vores aktiver nu er større end vores passiver. Hvis du vil se gælden, skal du kun kigge på passiverne.

Bemærk desuden, at ØMU-saldoen er et lige så godt gældsbegreb. I sammenligningen med andre lande er den måske bedre. Du skal bare være klar over, at der er forskel, så du ikke kommer til at sammenligne pærer med banaer. 

Vedhæftet fil:Offentlig nettogæld.xlsx

Svar #8
23. marts 2010 af Contradel (Slettet)

7#

Det ser hvertfald super pænt ud.

Kan du forklare mig i hverdagsord hvad de er aktiver og passiver er? Hvad vil det sige at vores aktiver er større end passiver? Er passiver udgifter over længere tid og aktiver indtægter over længere tid?

Har fundet det her "Passiver er en samlet betegnelse for egenkapital, diverse hensættelser og fremmedkapital (gæld). Passiverne er et udtryk for den kapitalfremskaffelse, der skal finansiere aktiverne. Passiver og aktiver udgør det der til sammen kaldes balancen."

Men er ikke helt sikker, vi har ikke gået så meget i dybden med det i skolen.

Men skal også passe på ikke at fokusere på meget på den offentlige gæld, skal forklare danmarks økonomiske situation over 10 år, så skal også kigge på en masse andre ting.


Brugbart svar (0)

Svar #9
23. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Dit citat er rigtigt nok, men det gælder nu kun for virksomheder. Det er lidt svært at få det til at passe så fint på statens nettogæld.

Til gengæld er det ikke så svært at finde ud af, for du kan blot benytte dig af Danmarks Statistik.

Jeg har lavet et hurtigt udtræk:


Skriv et svar til: Er Ømu-gælden og Den Offentlige Gæld det samme?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.