Louis Pasteur.

Pasteur observede først (altså induktivt) at mikroorganisme voksede i hans forsøg, hvorefter de ved opvarmning (også nu kaldet pasteuriseringen) fuldstændig forsvandt. På grund af svanehalsen i hans kolbe kunne nye, udefrakommende mikroorganismer ikke inficere vækstmediet, derfor kunne han med stor sikkerhed sige, at opvarmningen dræber de mikroorganismer, der i starten var i vækstmediet.
Hans induktivt fundne hypotese (at mikroorganismer dræbes ved kogning) kunne så bruges til andre forsøg, og man kan sige at han her ud fra arbejder deduktivt. Fx ud fra tankegangen "Hvis kogning dræber bakterier, vil frysning så også gøre det?".
 

Jeg skriver om samme emne.. Hvad skriver du i metode, teori og materiale afsnittet? :)

er det svaret til hvilke biologiske metoder han brugte? ej tusind tak :) men , hvad ville du skrive ved det første spørgsmål? jeg er total lost :( 

jeg er ikke rigitg begyndt på det med metoder , men når det er skal jeg nok skrive til dig :)

Edward Jenner er berømt for opdagelsen af koppevaccinen. Ved opdagelsen anvendte han materiale fra en let angrebet bondepige. Jenner ville teste den gamle visdom, at en person, som har overlevet et koppeangreb, bliver immun.
Allerede i 1800-tallet blev vaccinen masseproduceret af smitstof udvundet fra køer, og i begyndelsen af 1900-tallet udviklede man en metode til at frysetørre vaccinen, så den kunne transporteres og benyttes i udviklingslande fjernt fra laboratoriefaciliteter.
I Danmark var koppevaccinen obligatorisk for alle børn perioden 1810-1976. børnene blev vaccineret i sekårsalderen når de skulle begynde i skolen. I den første halvdel af 1900-tallet var kopper nogenlunde under kontrol i de fleste europæiske lande, i Sovjetunionen og Nordamerika. Sygdommen forekom til stadighed i Sydamerika, Afrika og Indien. Ved et enestående samarbejde mellem Europa, Nordamerika og sovjetunionen lykkedes det i 1950’erne at iværksætte en verdensomspændende vaccinationskampagne for at udrydde sygdommen. I løbet af de næste 20 år blev kopper udryddet i Vestafrika, Brasilien og Indonesien. Herefter fulgte Bangladesh, Etiopien, Indien og Pakistan.
Den sidste store koppeepidemi forekom i den indiske delstat Bihar i 1974 hvor over 10.000 mennesker døde af sygdommen. I løbet af kampagnes var der enkelte tilfælde af indførte kopper i ellers koppefri områder. Det sidste naturlige udbrud af kopper forekom i Etiopien i 1976. herefter har kun to mennesker været ramt af sygdommen. De blev smittet ved en laboratorieulykke i England i 1978.
Den 8. maj 1980 kunne World Health Organisation (WHO) deklarere at kopper som den første sygdom i menneskehedens historie, var udryddet over hele jordkloden.
Koppeviruset opbevares stadig, strengt bevogtet, i nogle få laboratorier. Hensigten er at have materialet i beredskab for det tilfælde at naturen senere stiller os over for en lignende virussygdom.
 

Det er hvad jeg har skrevet :) Her er kilden : . Christoffersen, Gert, Johannsen, Bodil Nielsen, Larsen, Lis Olesen, Lomholt, Jens Peter, Rosenkilde, Per og Ussing, Anne Phaff. Fysiologi – kroppens funktioner. 2. udgave. Nucleus – Foreningen af Danske Biologers Forlag ApS, 2001.

Det er fra min biologi bog, hvis du også har den, er der sådan en deklaration, hvor den der organisation WHO siger, at kopper er udryddet. Scanner den ind senere, så skal jeg nok lægge den ind:) Det er nemlig også en kilde i historie delen.. ;)

Det eneste jeg mangler er teori, materialer og metoder, du må meget gerne skrive når du er nået der til;)

Så indflydelsen på samfundet er, at koppevirus er udryddet :)

Du skal nok lige flette ind, at Pasteur byggede videre på Jenner's opdagelse.. For det er jo ham hele opgaven handler om :)

det har jeg faktisk overvejet at komme ind på , til selve eksamen , mht. hvilke konsekvenser hans vacciner havde for hundegalskab og  miltbrand, så ville jeg perspektivere til kobber, at det faktisk hjalp  og man har udryddet det . men hvis jeg nu skriver det i min delkonklusion , er der så en anden måde hvor jeg kan komme ind på det med kobber til den mundtlige eksamen?

#6

Jeg vil bare lige tilføje, at når du skriver "...så ville jeg perspektivere til kobber...", så skriver du egentlig, at du vil perspektivere til grundstoffet kobber (udtales "cover"). Det, du mener, er "kopper" (med P og ikke B) - altså sygdommen. :) 

HAHAHAHA ej jeg ved faktisk godt , at det hedder "kopper", og ikke  kobber , men jeg kom til at skrive med B. HAHAHAHAH men tak for det, for ja det kan jo misforstås :D

Hej

Hvilke kombination af fagene har I?

For jeg har nemlig også om Pasteur (hygiejne og bakteriers opdagelse), i fagene Biologi A og Historie A. har bare lidt svært ved den historiske metode.

Hvis I kunne hjælpe må I meget gerne skrive:) [email protected]

på forhånd tak :)

Hej

jeg har om det præcis samme emne, Pasteur og hans betydning for hygiejnen og bakterie opdagelse. i fagene Biologi B og Historie A.

jeg kunne også godt bruge lidt forklaring til det med at være kildekritisk, i analysen af det historiske.

Hvordan har du indtil videre planlagt dit mundtlige oplæg?

Jeg starter med en kort redegørelse for hvordan hygiejnen blev defineret i DK omkring 1850, og da jeg også har om kolera (epidemien i KBH i 1853), fortæller jeg biologisk om det. dernæst kommer jeg ind på hvordan teorierne for sygdom var dengang og på den måde kommer jeg så ind på bakteriernes opdagelse og Pasteur. til sidst skriver jeg så hvordan denne påvirkede de hygeijniske forholde i samfundet dengang, og så sammenligner jeg med idags samfund.

håber det er forståeligt :)

det er forståeligt. og det lyder som en god disposition, hvor du kommer ind på alle de væsentlige ting.

vil dog blot minde dig om, at du skal huske at nævne, hvorfor Pasteurs opdagelse af bakterier netop kan ses som et videnskabeligt gennembrud. Det tror jeg, at jeg vil begynde med til min fremlæggelse :)

det lyder nok som en god ide:)

men hvordan vil du forklare det nærmere?

Hej.

Jeg skriver også at om kolera og skal op i næste uge!

men ved ikke hvorfor pasteurs opdagelse var et videnskabeligt gennembrud, ved ikke hvordan jeg skal definere det.

Hvis jeg kunne få en ledene tråd kunne det være dejligt!

ja jeg har også næste uge, :/

Jeg vil ligge ud med at sige det overordnede emne, Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 > hvor jeg har valgt Louis Pasteur som det videnskabelige gennembrud
Da Pasteur gjorde et stort videnskabeligt gennembrud, ved at modbevise spontan genese og opdage mikroorganismers betydning.   men har ikke lige helt fundet ud af det præcis endnu.

Tjek det de lige har lagt har ind, med hvordan AT talepapir kan udformes, det på side 2 er brugbart.

- hvis du har AT cd'en, er der mange gode link der forklarer, hvorfor det netop var et videnskabeligt gennembrud.

Hvad gør i for at demonstrere og fortælle om de historiske metoder?

Jeg har fundet tal over København kommune om hvor mange der var syg og døde af kolera, og de tal har jeg så opstillet i nogle statistikker, hvor jeg så forholder mig kritisk til dem...

men ved ikke helt præcis endnu hvad jeg mere skal fortællle om tallene...

Det kunne man selvfølgelig gøre..  hvor har du fundet det henne?

Det jeg havde i tankerne var at se på en kilde hvor en fattigs boligforhold er beskrevet,

og så kommentere hvorvidt beskrivelsen "kilden" er troværdig m.m?

ja det kan man også sagtens gøre, eller finde nogen kilder, hvor læger har beskrevet forholdene for behandling og syghusene dengang.

de tal har jeg fundet i www.kk.dk  og så ind under København og københavnere i tal og ord og så historike tal eller den hedder noget i den retning. men så har bare aflæst talene om kolera.

 Hej alle, jeg skriver om Louis Pasteur også..

forstår ikke helt, benyttede han sig af den induktive metode til at finde ud af at mikroorganismer dræbes ved opvarmning?

hvad er egentligt den store forskel på induktive metode, og den hypotetiske metode..

har nu læst i stort set alle bøger definitionerne på de 2 forskellige, men er blot blevet mere forskellige, og jeg synes nogle gange de modsiger lidt hinanden..

Håber nogle kan hjælpe

Fx da Pasteur lavede forsøget med svanehals-kolberne, observerede han først (altså induktivt) at mikroorganisme voksede i hans forsøg, hvorefter de ved opvarmning (også nu kaldet pasteuriseringen) fuldstændig forsvandt. På grund af svanehalsen i hans kolbe kunne nye, udefrakommende mikroorganismer ikke inficere vækstmediet, derfor kunne han med stor sikkerhed sige, at opvarmningen dræber de mikroorganismer, der i starten var i vækstmediet.
Hans induktivt fundne hypotese (at mikroorganismer dræbes ved kogning) kunne så bruges til andre forsøg, og man kan sige at han her ud fra arbejder deduktivt. Fx ud fra tankegangen "Hvis kogning dræber bakterier, vil frysning så også gøre det?".
 

Deduktiv-metode:
At gå fra en teori til en forventning om at sådan må de enkelte tilfælde være.
 

Det er hva jeg har skrevet :) håber det kan hjælpe dig