Samfundsfag
Stat og kirke?
Hvordan kan det være at folketinget i øjeblikket diskutere, om homoseksuelle skal ha ret til at kunn gifte i en kirke? Eter Luther, hvor kirke og stat blev adskilt, skulle man da ikke tro, at folketinget kan bestemme en så relevant sag, også selvom præsterne er offentlige ansatte?
Svar #1
06. april 2010 af morten79 (Slettet)
Hej,
Det er et vældig godt spørgsmål som egentlig fortjener et langt svar. Jeg kommer nu kort med nogle punkter du og andre kan følge op på.
Hvor man på den ene side måske kan sige at kirkens indre liv på nogle områder er uantastet af folketingets afgørelser, kan man på den anden side også argumentere for at kirke og stat idag kun i ringe grad er adskilte. I hvert fald kan man sige at kirken idag har nogle grundlovssikrede rettigheder som andre religioner ikke har i Danmark.
Der er religionsfrihed men ikke religionslighed, derfor står der i grundloven §4 "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Grundloven giver dermed folkekirken en særstilling. Derudover støtter staten kirken med staten med tilskud, og hvis vi ikke melder det fra betaler alle danske statsborgere kirkeskat. Så derfor, vil nogle hævde, er det med en vis rettighed at kritiske emner diskutteres i folketinget.
I folketinget er der i dag også stor uenighed om netop dette emne: SF og Enhedslisten mener at kirke og stat skal adskilles helt, og enhedslisten mener yderliger at der bør være religions lighed i Danmark. Socialdemokratiet er lidt mere splittede på dette punkt. Det man kunne kalde den røde del af partiet er enige med SF, men der også er en ret stor del af Socialdemokratiet der vil fastholde statens støtte til kirken. De radikale er som altid ud efter at finde den rette balance, men noget tyder på at der er en strømning i partiet der går mod total adskillelse mellem kirke og stat. Partiets ungdomsorganisation har i hvert fald kæmpet hårdt for dette synspunkt.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mener at forskellige grunde at Kirke og Stat ikke skal adskilles. Venstre i korte træk fordi de mener at den såkaldte frihedlovgivning med sognebåndsløsningsloven fra 1855 er en grundtanke i den danske befolkning. En tanke som Grundtvig er faderen til og som også førte til loven om valgmenigheder i 1868. Disse valgmenigheder betyder at der ikke skal nogle imellem gud og det enkelte individ. Derfor er der i valgmenighederne heller ikke det hierarki man ser i andre evangelsk-lutherske kirker. Konservative mener at den evangelsk.lutherske kirke er en umistelig del af den danske kulturarv og nuværende holdningsgrundlag, mens dansk folkeparti ofte spiller på lidt andre argumenter. De nævner ofte at kultur , værdier og normer betyder at kirken skal have en særstilling over andre religioner der evt. måtte komme til landet.
Svar #2
13. april 2010 af RejsbyEfterskoleCalle (Slettet)
Tak, for dit svar! :D
Hvordan hånterer den protestantiske-kirke det faktum, at folketinget rent faktisk kan "bestemme" over kirken?
Skriv et svar til: Stat og kirke?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
