Fysik
Astronomi
Hej søger lidt en geometrisk forklaring på, hvorfor nordstjernens placering ligger i en højde svarende til den nordlige breddegrad for Danmark over horisonten i Danmark?
Nogle som evt. har link, tegning et eller andet?
Svar #1
10. maj 2010 af peter lind
Det gør den nu ikke helt. Det skyldes at den ligger i samme retning som jordens omdrejningsakse peger.
Svar #2
11. maj 2010 af Andersen11 (Slettet)
Polhøjden er højden over horisonten af himlens nordpol på et givet sted (på den nordlige halvkugle), og den er lig med stedets geografiske bredde. Lav en tegning af et snit gennem jorden fra pol til pol og anbring en observatør på cirklens periferi. Den geografiske bredde er vinklen fra ækvator til radius til observatøren, og polhøjden er vinklen fra tangenten til ciklen i observatøren til retningen parallel med jordens akse. De to vinkler er ens.
Befinder man sig på nordpolen, har man retningen til himlens nordpol i zenith, lodret over observatøren. Polhøjden er her 90º. Bevæger man sig gradvist mod syd, ændrer polhøjden sig tilsvarende, indtil man når ækvator, hvor polhøjden er 0º.
Der er en lille forskel mellem retningen til himlens nordpol og retningen til Nordstjernen (Polaris), idet Nordstjernen står lidt mindre end 1º fra himlens nordpol. På grund af den daglige bevægelse, vil Nordstjernen ses at bevæge sig omkring himlens nordpol 1 gang i løbet af 24 timer (stjernetid).
Skriv et svar til: Astronomi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
