Matematik

Lineær programmering

11. maj 2010 af zAPTEX (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg er igang med at forberede mig på mundtlig prøveeksamen i Mat B, og er derfor stødt på problemer med lineær programmering.

Jeg skal maksimere funktionen f(x,y) = x + 2y indenfor Polygonområdet:
P = {x,y} € P | y ≥ - 2; 2x + y ≥ - 2; x - 3y ≥ - 15; x + y}.

Og dernæst finde ud af hvor store ændringer i dækningsbidragene der kan accepteres uden, at der skal ændres på den optimale løsning.

Jeg er bestemt ikke særlig stærk når det kommer til lineær programmering, og når polygonområdet er opstillet som det nu engang er forvirrer det mig blot endnu mere. 

Hvilke begrænsniner er der, og hvordan finder jeg dem?

Vh.


Brugbart svar (1)

Svar #1
11. maj 2010 af peter lind

Du skal først og fremmest tegne figuren i et koordinatsystem. Tegn linjerne y= -2, 2x+y=-2 og x-3y=-15. Desuden er der nok også en yderlige linje, du skal tegne idet du angiver x+y til slut uden noget yderligere. Hver linje deler fladen i to halvdele. I den ene halvdel vil uligheden være opfyldt. I den anden halvdel vil den være brudt. Til sammen giver disse linjer det tilladte  område. tegn også linjen x+2y=0. Hvis du parallelforskyder den opad eller til højre vil funktionsværdien vokse. Parallelforskyd denne linje så langt som mulig som det tilladte områder angiver og du kan aflæse løsningen.


Svar #2
11. maj 2010 af zAPTEX (Slettet)

Først og fremmest vil jeg gerne takke dig for svaret.

Jeg har nu indtegnet linjerne:
y = -2
y = 2x + 2
y = x/3 + 5

Jeg er dog i tvivl om hvad du mener når du siger jeg skal tegne en yderliger linje idet jeg angiver x+y, samt tegne linjen x+2y = 0..


Svar #3
11. maj 2010 af zAPTEX (Slettet)

Bemærkede netop at polygonområdet ikke er fuldkomment, da den sidste begrænsning hedder: 
x + y ≤ 9

Så jeg har naturligvis også indtegnet linjen;
y = -x + 9

Og jeg går derfor også ud fra at det var det du mente med at jeg skulle angive linjen x+y? 


Brugbart svar (0)

Svar #4
11. maj 2010 af peter lind

Du skriver P = {x,y} € P | y ≥ - 2; 2x + y ≥ - 2; x - 3y ≥ - 15; x + y}. Det sidste i klammen x+y får mig til at tro at der også forekommer noget i retning af x+y≤ b eller x+y ≥b.

Du kan egentlig tegne en hvilken som helst linje, der er parallel med x+2y=0. Denne linje skal parallel forskydes så langt mod højre eller opad som muligt, sådan at mindst et punkt på den parallel forskudte linje stadig er i de tilladte område. Dette kan ikke gøres sikkert med mindre du har sådan en linje at gå ud fra, og det er derfor jeg skriver du skal tegne den.


Skriv et svar til: Lineær programmering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.