Studievalg og videregående studie

Ha(jur) vs. alm. jur

11. maj 2010 af TheRose (Slettet)

Hej

Jeg har hørt, at hvis man læser ha(jur) på CBS, så kan man ikke føre retssager i modsætning til fx en der læser jura på  KU, er det sandt? Hvis ja, er der andre forskelle mellem de to studier?

TheRose


Brugbart svar (1)

Svar #1
11. maj 2010 af Zenin (Slettet)

Ja, det er sandt. Du kan med andre ord ikke blive advokat med en ha(jur).

Kort sagt er forskellen at ha(jura) på CBS er en blanding af jura og økonomi, mens jura på KU er ren Jura.


Brugbart svar (1)

Svar #2
12. maj 2010 af Roman Garcia

Hvis du tager en HA (jur), så har du dog mulighed for at læse nogle ekstra år på universitet for at få en cand. jur. I Århus er det vist 4 år ekstra, man skal læse. Dvs. HA (jur) + 4 år på jura, og derefter kan man blive cand. jur. og få adgang til stillinger som advokatfuldmægtig, hvor man kan møde i retten.


Svar #3
12. maj 2010 af TheRose (Slettet)

Så den eneste forskel mellem ha(jur) og alm. jura er at man med førstnævnte ikke kan blive advokat, og der er ikke andre forskelle udover det indholdsmæssige?


Brugbart svar (1)

Svar #4
12. maj 2010 af Roman Garcia

Indhold, studiested, muligheder, kompetencer, niveau, fokus, længde (HA er 3 år, mens jura er 5 år). Der er mange forskelle.


Svar #5
15. maj 2010 af TheRose (Slettet)

Okay lige et andet spørgsmål

Hvor slem er 1.år almen jura? Er det sådan så man godt kan arbejde ved siden af, og stadig formå at få gode karakterer?


Brugbart svar (1)

Svar #6
16. maj 2010 af Roman Garcia

Det afhænger selvfølgelig af mange faktorer. Eksempelvis: hvor mange timers arbejde er der tale om, er det et fleksibelt arbejdsmiljø og hvor du har planer om at læse. Jeg er selv fra Århus, og kan derfor kun tale ud fra jurastudiet i Århus. Jeg vil ikke anbefale at arbejde første år, mens man læser jura. Det tager forholdsvis lang tid at sætte sig ind i den juridiske tankegang. Det er meget væsentligt, at man har den juridiske metode på plads, hvis man vil klare sig godt til eksamen, og det tager mange timer ved bøgerne og øvelsesopgaverne, før den kommer helt på plads. Man skal også tænke på, at i et vist omfang så "kæmper" man jo mod sine medstuderende, og hvis næsten ingen af dine medstuderende har arbejde, har de jo længere tid til at læse, hvilket umiddelbart giver dem en fordel i forhold til karaktererne.

Det skal dog siges, at når man først får den juridiske metode på plads, får færre timer og lærer at planlægge sin tid rigtig godt, vil der være gode muligheder for at tage studiearbejde ved siden af, uden at det kommer til at gå ud over karaktererne.

Endvidere er det jo individuelt. Der er helt sikkert nogle, som kan arbejde ved siden af et jurastudium, men umiddelbart skal man jo sætte ca. 40 timer af til studiet i ugen, og i eksamensperioden laver man næsten ikke andet end at læse. Derfor har jeg lidt svært ved at se, hvordan ønsket om høje karakterer samt arbejde kan realiseres. Som nævnt er det dog individuelt, og hvis du har evnerne til at få det hele til at passe sammen, så er det naturligvis også muligt. Jeg har dog hverken set eller hørt om det.

Hvis det er meget vigtigt med arbejde ved siden af, vil jeg måske anbefale HA (jur)-studiet. Jeg ved positivt, at læsemængden ikke er så stor, og niveauet er lidt anderledes. Dette skulle give bedre muligheder for at klare sig rigtig godt med et arbejde ved siden af.  


Brugbart svar (1)

Svar #7
24. maj 2010 af Guruen (Slettet)

enig med ovenstående. Jeg læser selv jura på  ku, og det kan ikke anbefales at arbejde særlig meget under første år.


Brugbart svar (1)

Svar #8
26. juni 2010 af salifarhat (Slettet)

Ha.jura tager 5 år at læse.. :) Så nej, Roman Garcia - der tager du fejl.

Forskellen på almen JURA og HA.jura er blot at det sidstenævnte er lidt mere specialiseret. Mens du på almen jura (bachelordelen) får en generel indblik i "alle" juridiske områder - får du, når du læser Ha.jura, kun indblik i erhvervsjura.. Dvs. selskabsret, EU-ret, skatteret mm. Udover dette er der selvfølgelig erhvervsøkonomiske fag - som er mindst ligeså spændende..

Jeg studerer selv HA.jura og er meget glad for studiet..

Held og lykke med det.. :)


Brugbart svar (1)

Svar #9
29. juni 2010 af Shaida (Slettet)

Jeg læser jura på KU.

Jeg kunne fint håndtere at arbejde 10 timer om ugen ved siden af studiet på første år. Klarede eksaminerne på første år rigtig godt, så jeg vil ikke mene det har haft negativ indflydelse på mine præstationer til eksamen. Tværtimod tror jeg, at et fritidsjob gavner i den forstand, at man bliver god til at strukturere sin tid.

Og så er det også vigtigt at være realistisk mht. hvor meget tid man vil sidde med næsen i bøgerne. Der er (formentlig) ingen, der kan få noget konstruktivt ud af at læse 9 timer i træk hver dag, så man kunne jo passende hive 3-4 timer ud af tidsplanen på udvalgte dage og tage på arbejde for at hvile hjernen :-)


Brugbart svar (1)

Svar #10
30. juni 2010 af Roman Garcia

# 8 : Det er korrekt, at man får en bredere adgang til de juridiske områder på jura, end man gør på HA (jur). Men dette gør også, at cand. jur.'ere gerne skulle være bedre til at arbejde med de juridiske problemstillinger. F.eks. hvis man skal arbejde med skatteret, er det selvfølgelig nødvendigt at have skatteret, som man også har på HA (jur), dog er skatteret blot en specialiseret del af offentligretten, så derfor er det også vigtigt at have forvaltningsret. Endvidere udspringer offentligret af forfatningsretten, så hvis man skal have det samlede billede med for at være rigtig stærk inden for skatteretten, er det ikke nok blot at have skatteret. Man skal også have en række andre fag, som er mere grundlæggende, men ikke mindre vigtige. Før man kan specialisere sig, skal man jo kende til de grundlæggende elementer. Det er her jura har sin styrke i forhold til HA (jur), men det er jo også naturligt, eftersom man på HA (jur) også bruge en del tid på økonomi. At man bruger en del tid på økonomien er naturligvis HA (jur)'ens og cand. merc (jur)'ens fordel, da de har en økonomisk indsigt, man ikke opnår på jura. Derfor er der naturligvis fordele og ulemper ved begge uddannelse, og man bør vælge den uddannelse, der passer bedst til de specifikke interesser og fremtidsplaner man har.

# 9
Ja, der er nogle, der kan arbejde 10 timer ved siden af studiet det første år. Specielt hvis man arbejder i weekenden, er det en mulighed. Men det skal dog heller ikke undervurderes, at det er på KU. På f.eks. Århus Uni, er der lidt mere pres på det første år på jura. Der er meget få, som arbejder ved siden af studiet det første år, og de som gør, har ofte weekendarbejde.

Det er korrekt, at man ikke kan læse 9 timer i træk, men hvis man har 3-4 timer om dagen, og der er 4-5 timers læsning, så har man altid ikke meget tid til at arbejde, hvis man også skal nå at slappe af. Det var i hvert fald realiteterne, da jeg gik på første år (Århus Uni).


Brugbart svar (1)

Svar #11
02. juli 2010 af BrainySarah (Slettet)

Jeg er lidt forvirret; kan en der læse ha(jur) så blive advokat eller ikke?


Brugbart svar (1)

Svar #12
03. juli 2010 af Roman Garcia

Som HA (jur) eller som cand. merc. (jur) kan du ikke blive advokat og bliver for den sags skyld heller ikke jurist - her skal du være cand. jur. Man kan kalde sig erhvervsjurist som HA (jur) og cand. merc (jur). Man arbejder med nogle af de samme problemstillinger, som personer med en cand. jur også arbejder med.


Brugbart svar (1)

Svar #13
04. juli 2010 af BrainySarah (Slettet)

Okay tak :D


Brugbart svar (1)

Svar #14
25. marts 2013 af Simonlb

Jeg læser HA (jur.) på AAU.

For oplysningens skyld er jeg nødt til at rette "Roman Garcia". Du kan ikke ALENE blive advokat eller dommer med en HA (jur,), men du har dog mulighed for efterfølgende at uddanne dig til dette. Hvis man ønsker at blive advokat eller dommer, er det  nemlig nødvendigt at være cand.jur. 

I så fald du både har interesse for jura og økonomi, så ligger erhvervsjura lige til højrebenet, da erhvervsjura er en kombination af jura og økonomi. Man kan naturligvist tone sin uddannelse, i såvel en økonomisk, som en juridisk retning gennem valgfag mm. 
I så fald du ingen interesse har for økonomi og tal, men du alene brænder for det juridiske, så er jura naturligvis det oplagte valg. 

Som før nævnt er det afgørende for, om man kan få høje karakterer, med et arbejde ved siden af, et samsurium af flere faktorer. Jura eller HA (jur.) er begge relativt "hårde" studier, da læsemængden er stor. For at blive en af de bedste kræver det interesse og viljestyrke. Det er klart, at desto mere du arbejder desto mindre tid kan du bruge på studiet, og dermed vil du naturligvis ikke opnå samme resultat, som hvis du ikke havde et arbejde. 

Jeg har personligt opsagt mit studiejob, da tiden mit job krævede ikke harmonerede med mine ambitioner på studiet. Det skal dog siges, at jeg i en almindelig weekend nemt kan bruge 11 - 14 timer dagligt på læsning/forberedelse til studiet. Defor virkede det oplagt at opsige min stilling, da dette ikke var realistisk med et studiejob.  Det skal dog tilføjes, at selvom jeg havde et studiejob alligevel havde et snit på lidt over 11.


Brugbart svar (1)

Svar #15
25. marts 2013 af Roman Garcia

Jeg tror, at jeg er nød til at rette dig Simonlb. Jeg skrev, at man IKKE kunne blive advokat eller dommer med en HA (jur). Hvis du ser mit indlæg nr. 12, så fremgår det forholdsvis klar.

ellers er jeg forholdsvis enig i det, du skriver. Herunder, at hvis man alene vil arbejde med juridiske problemstillinger, så bør man nok vælge jura.

Det med dit snit. Det skal selvfølgelig også ses i forhold til, at det er AAU. Der er stor forskel i snit, og der er andre universiteter, hvor det nok vil være forholdsvis besværligt at opnå et snit på 11 samtidigt med at man har et krævende studiejob.

 


Brugbart svar (1)

Svar #16
26. marts 2013 af Simonlb

Jeg tog udelukkende udgangspunkt i dit sidst skrevne indlæg, Roman Garcia.

Mit studiejob var på ingen måde krævende, da jeg højest havde 8 - 10 timer ugentligt. Det er klart, at du ikke har de bedste forudsætninger for at opnå høje karakterer, hvis du har et krævende studiejob.

Har du noget empirisk evidens, der bevidner dit udsagn om, at det åbenbart er nemmere at opnå et snit på 11 på AAU? - Eller slynger du bare om dig med postulater?

Du hentyder til, at det ikke så krævende at opnå et gennemsnit på over 11 på AAU, og der tager du fuldstændigt fejl. Mit liv er mere eller mindre mit studie. Når jeg ikke er på universitetet, så læser jeg. På ugentlig basis bruger jeg i hvert fald 70 - 80 timer på mit studie. Det der med at gå i byen - det er fuldstændigt udelukket. Jeg er godt klar over, at der er et utal af faktorer, der dikterer, hvad udfaldet af ens gennemsnit bliver, men du skal i hvert fald ikke hentyde, at det ikke er krævende at få et gennemsnit på over 11 - uanset om det er AAU eller KU, der står over døren på ens universtiet.

Vi har ligeledes eksterne censorer fra hhv. KU og AU til vores eksamener, så du skal med al respekt ikke insinuere, at det er mindre krævende at opnå høje karakterer på AAU.

 


Brugbart svar (2)

Svar #17
26. marts 2013 af RoberDølhus

#16

Nu  kender jeg ikke til HA(jur) på AAU, men har kender og mødt en del ingeniører derfra og folk der læser på samfundsvidenskab ved AAU.

Alene det faktum at mange eksaminer på bachelordelen bedømmes bestået/ikke bestået - gør altså det at få et højt snit lettere. Jeg har mødt folk med kun 1 max. 2 eksaminer der bedømmes med en karakter de første 2år på AAU.

Til orientering har jeg aldring i mine studiet ved SDU, og AU - samt 2 udlandsophold haft en eksamen der bedømmes bestået / ikke bestået og synes det er ganske usmageligt med B/IB eksamener, da de studerende fuldkommen mister incitiamentet til at gøre en indsats, udover det "nødvendige".

Uden at generalisere for meget, for givetvis er der folk der gør det alligevel, men det er svært at finde incitiamentet til at gøre det godt i en B/IB eksamen. Hvormed de studerende naturligvis vil lægge den største indsats i de 1-2 eksaminer der bedømmes med en karakter.

Vi kan vel hurtigt blive enige om at det er sværere at få et snit på 11 hvis gennemsnittet er baseret på 30 eksaminer, frem for hvis det er baseret på 10.

Jeg vil ikke udtale mig om at AAU er dårligere end AU, KU, eller SDU, men selve måden tingene gøres på ved AAU er anderledes, og opbygningen er anderledes, hvilket AAU i høj grad også prøver at bruge som en styrke, i deres egen branding.

Derudover, hvor ved du fra hvor censor kommer fra? I de fleste tilfælde er censor ukendt, og mange universiteter idag gør brug af eksterne lektorer f.eks. folk fra privatlivet.


Brugbart svar (1)

Svar #18
26. marts 2013 af Simonlb

Sådan forholder det sig ikke på mit studie. Vi får karakterer for alle vores eksamaner på mit studie. Det er fint, at du har talt med en ingeniør fra Aalborg engang, men det forudsætter altså ikke, at det er sådan det fungerer på alle studier. Pas på med generalisere.

Det er ikke så svært at google en censor.


Brugbart svar (1)

Svar #19
27. marts 2013 af Roman Garcia

# 16

Har jeg emperisk grundlag. Ja, Djøf har lavet en undersøgelse af karaktererne på de forskellige jura-uddannelser. Derudover kan du se på rakingstatistikkerne, at der er højere karakterer på AAU. Jeg kan passende spørge dig. Hvorfor tror du, at karaktererne på AAU er det samme som andre steder. De andre steder varierer jo meget.

Dette ved dem der ansætter selvfølgelig også. Derfor bliver dit karaktergennemsnit primært sat i forhold til andre fra samme uddannelsesinstitution.

Derudover læser du HA (jur) er det ikke korrekt? Jeg har selv taget et par fag på handelshøjskolen i Aarhus på deres cand. merc. jur. uddannelse. Jeg droppede de fag, da niveauet simpelthen var for lavt. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, hvordan det er på AAU. Dog skal man huske på, at eftersom man skal nå en masse økonomi og en masse jura, så er det ikke sikkert, at man kan opnå det samme niveau, som hvis man f.eks. læste jura eller økonomi. Men det er selvfølgelig bare en hypotese.  


Brugbart svar (1)

Svar #20
27. marts 2013 af Simonlb

Jeg bad om empirisk evidens - ikke dine flyvske postulater. Du skal henvise til din kilde, ellers kan jeg ikke tage dig seriøst. Går ud fra at dette burde være noget, som du har lært i forbindelse med din uddannelse. 

Syntaksen i dit første afsnit giver ikke helt mening, men jeg forsøger at besvare dette alligevel.
Du henviser her til "rakingstatistikker" (ganske vist uden nogen kildehenvisning = dumt). Lad os sige, at du har ret i, at karakterene er højere på AAU end andre universiteter. Her skal du lære at forholde dig kritisk. (Da du ikke har haft praktisk statistik, er din uvidenhed naturligvis undskyldt). Måden hvorpå du skal forholde dig kritisk, er bl.a. ved at kontrollere for trejde variabler. Du skal spørge dig selv, er det muligt, at der er en trejde variabel, der spiller ind? - svaret er ja. En tredje variabel kan være, at de studerendes niveau på AAU ganske enkelt er højere, og dette er grunden til, at de opnår højere karakterer. (Jeg siger ikke, at dette er sandheden - jeg konstaterer blot at muligheden foreligger). 

Kan ikke bruge endnu et af dine lavt begavede postulater om, at cand.merc.jur. simpelthen var for nemt. Jeg har også en ven, der droppede ud af AU, fordi universitetets uddannelser var for nemme. (Se nu er vi på samme ubegavede niveau). Nu vi er på dette niveau kan jeg oplyse dig om, at jeg også selv har fulgt jura-uddannelsen. Hvorvidt niveauet er højere afhænger af den enkeltes subjektive forhold. I mit tilfælde følte jeg bestemt ikke, at uddannelsen var på højere niveau.

Man kan som udgangspunkt ikke sige, at en universitetsuddannelse er nemmere end en anden, da denne subjektive vurdering tager udgangspunkt i den enkeltes præferencer. 
Jeg siger ikke, at AAU er bedre end AU, da hvorvidt et universitet er "bedre", er baseret på den enkeltes mening.


Forrige 1 2 Næste

Der er 25 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.