Matematik
Symmetrisk og ikke- symmetrisk sandsynlighedsfelt.
Hej der ude ;)
Jeg tænkte på om der var nogen dre ikke ville være søde at forklare mig forskellen på et Symmetrisk og ikke-symmetrisk sandsynlighedsfelt samt hvad stikprøve med og uden tilbagelægning helt præcist er?
Jeg er meget i tvivl om diie begreber inden for sandsynlighedsregning.
Mhv. Mille.
Svar #1
19. maj 2010 af utdiscant (Slettet)
Et sandsynlighedsfelt eller udfaldsrum kaldes symmetrisk hvis alle hændelser har lige stor sandsynlighed. Det vil sige at der er lige stor sandsynlighed for at alle forskellige ting sker. Et eksempel er en terning hvor alle 6 sider har lige stor sandsynlighed for at blive slået.
En stikprøve uden tilbagelægning er som i Banko. Når et nummer først er trukket kan det ikke trækkes igen.
En stikprøve med tilbagelægning må ting gerne blive taget flere gange. Det ville i Banko svare til at brikkrene blev lagt ned i kassen igen efter de var blevet trukket og nu kunne trækkes igen.
Svar #2
19. maj 2010 af nananaa (Slettet)
Aha. Nu er jeg med.
Maaange tak! :)
Men lige lidt mere:
Hvordan kan man lettest forklare den hypergeometriske fordeling samt Bionomialfordeling?
Svar #3
19. maj 2010 af utdiscant (Slettet)
Binomialfordelingen beskriver sandsynligheden for at få k succeser i n forsøg med tilbagelægning. Den hypergeometriske fordeling er det samme, blot uden tilbagelægning.
Nu håber jeg ikke din hjemmeopgave har været at beskrive de her ting, for jeg vil gerne hjælpe dig med at forstå, men ikke med at lave dine lektier.
Svar #4
19. maj 2010 af nananaa (Slettet)
Det er ingen hjemme opgave, glemte at nævne at jeg er ved at læse op til eksamen og ikke rigtig har styr på de forskellige begreber indenfor sandsynlighedsregning.
Men jeg takker igen :)
Svar #5
19. maj 2010 af utdiscant (Slettet)
Det lyder fornuftigt. Mange af de ting du spørger om er beskrevet rundt omkring på nettet og sikkert også i jeres bog. Her er et par links:
http://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/sandsyn.html
og starten af det her: http://www.kennethhansen.net/MatMyst/9-Sandsynlighedsregning.pdf
Svar #6
19. maj 2010 af nananaa (Slettet)
Jeg har været rundt og kigge lidt, men synes det var en smule svært og kunne ikke rigtig finde noget præcist.
Men tusind tak for de to links. Det ser godt ud!
Jeg tænkte lidt på hvad er ligheden mellem sandsynlighedsregning og statistik, eller er det to helt forskellige ting, for jeg synes tit at man finder steder på nettet, hvor de får de til at lyde som om det hænger sammen på en eller anden måde?
Svar #7
19. maj 2010 af utdiscant (Slettet)
De to ting hænger også sammen. Ofte bruger man statistik til at tale om en masse ting der allerede er sket, for eksempel ved at kigge på om en meningsmåling er lavet på den rigtige måde og for at se hvordan ting har udviklet sig. Sandsynlighedsregning kigger på fremtiden kan man vel populært sige. For eksempel vil man bruge sandsynlighed til at regne på terninger, kort og rigtigt mange flere reelle problemer. Der er dog også en meget stor del af sandsynligshedsregning og statistik som overlapper.
Skriv et svar til: Symmetrisk og ikke- symmetrisk sandsynlighedsfelt.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
