Matematik
Optimering
Hvordan kan differentialkvotienter anvendes til optimering?
- Gerne med et forståeligt eksempel (:
På forhånd tak.
Svar #1
28. maj 2010 af MarsDK (Slettet)
"Optimering" betegner jo en proces hvor man finder den bedste værdi af en eller anden variabel, i forhold til et eller andet mål der afhænger af variablen.
Et oplagt eksempel er for en virksomhed: samlet profit som funktion af hvor mange hoppebolde vi producerer.
Lad os sige det kan beskrives ved kurven profit = -½ x^2 + 10 x , hvor x er antallet af bolde (i tusinder eller whatever).
Hvis du skal optimere virksomhedens produktion af bolde, hvad skal du så?
Du skal bestemme hvor mange bolde de skal producere for størst mulig profit. Konkret: hvilket x giver den største profit? mere konkret: Hvilket x giver et maksimum på prfit som funktion af x grafen?
Hvordan er det nu man finder et maksimum? Man løser hvornår kurvens afledede (differentialkvotient) er lig 0 .
Den afledede er: profit ' = -x + 10,
den er 0 når x er 10, altså skal der produceres 10 tusinde hoppebolde, for optimal profit. (Kontroller evt selv at det er et maks.)
Derfor har de noget med optimering at gøre
Skriv et svar til: Optimering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
