Fysik

HJÆLP TIL FYSIK OM LYS.....

01. juni 2010 af L0L77 (Slettet)

Ja overskriften siger det hele.. Men hvorfor at  er det egentlig, at de forskellige atomer har forskellige farver? Fx nær man sætter ild til dem eller kigger i et optisk gitter...


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2010 af TorbenA (Slettet)

Kig på Balmer formlen for brintatomet. Andre stoffer har andre spektrer.

Står der noget om Solen?

Lys er noget med bølger (elektromagnetiske).


Svar #2
01. juni 2010 af L0L77 (Slettet)

Jeg går kun i folkeskolen, så ved ik særlig meget om lys.....


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. juni 2010 af TorbenA (Slettet)

Undskyld, jeg har ikke erfaring med folkekolen; men når du spørger, hvorfor atomer lyser med forskellige farver (atomer er ikke farvede), så må du vide noget om atomer. Et atom består af en atomkerne med elektroner udenom.

Når man sender strøm (elektroner) gennem en gas (som jo består af atomer), vil strømmens elektroner støde atomernes elektroner længere væk fra atomkernerne. Når elektronerne falder ned igen, bliver der udsendt lys.

Det stykke, elektronerne bliver fjernet fra kernen, bestemmes af strømelektronernes fart, men også af atomet. Når elektronerne falder ned igen, falder de derfor et bestemt stykke, og det udsendte lys får derfor en bestemt farve.

Der er mulighed for flere forskellige "faldstykker" i det samme atom, som derfor kan udsend lys med flere forskellige, men helt bestemte farver. Et andet atom udsender lys med andre bestemte farver. Farverne udgør atomets spektrum, og det virker som et "fingeraftryk" for gassen. Man kan bruge det til at identificere gassen. Det kan (som du selv siger) ses i et optisk gitter.

Derfor har lyset fra forskellige gaser forskellige farver.

Det var en længere, indviklet forklaring; men når du nu er så nysgerrig...

Jeg har vedlagt et billede fra http://da.wikipedia.org/wiki/Ædelgas

Det viser spektret for helium. Du kan finde flere ved at søge med Google efter "Spektrum".

Du kan også kigge på http://mfportal.emu.dk/ og klikke på Atomer og kerner > Atomer og lys. Her er det lyspartikler (fotoner), der skubber elektronen ud.

Vedhæftet fil:Helium_spectrum.jpg

Svar #4
02. juni 2010 af L0L77 (Slettet)

MANGE TAK FOR HJÆLPEN! Det hjalp mig RIGTIG meget på vej!


Svar #5
02. juni 2010 af L0L77 (Slettet)

Dvs. at fordi elektronerne kan springe til andre skaller, gør at de lyser forskellige farver? Hvad med fotonerne, har de ikke noget at skulle ha sagt?


Brugbart svar (0)

Svar #6
02. juni 2010 af TorbenA (Slettet)

I vores eksempel er det elektroner, der støder til atomets elektroner, så fotonerne er resultatet, de har ikke noget at skulle have sagt.

Ja, de forskellige grundstoffers atomer har har forskellige skaller. Skallerne har hver sin energiværdi. Når en elektron falder fra en skal til en anden, mister den lige så meget energi som forskellen i de to skallers energier. Dette energitab bestemmer fotonens bølgelængde og dermed lysets farve. Det er skallernes energier, der er forskellige fra grundstof til grundstof.

Et andet eksempel ville være, at vi sendte lys ind i gassen. Fotonerne i dette lys ville så kunne skubbe elektronerne udad, hvis disse fotoners energi passer med energiforskellen mellem to skaller. Disse fotoner har altså noget at skulle have sagt, fordi de skal have den rigtige bølgelængde (og energi), hvis der skal ske noget. Og hvis deres bølgelængde er for lang (dvs. deres energi er for lille), kan der slet ikke ske noget.

Spørg bare videre, hvis du vil vide mere. Men vi er jo oppe i 2.g pensum med detteher emne :-).


Skriv et svar til: HJÆLP TIL FYSIK OM LYS.....

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.