Fysik

HJÆLP! Alfa -, beta og gammahenfald?

06. juni 2010 af MeilieB (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Jeg sidder og skal til mundtlig fysik i morgen!

jeg vil bare vide om jeg har forstået det med henfald rigtig,

når et radioaktivt stof henfalder og udsender en alfapartikel minuser man bare de to tal,  altså f. eks 238 over 92

 U - 4 over 2 He = 234 over 90 Th.

så meget har jeg forstået!

men når det er en betapartikel den udsender plusser man så bare 1 til det nederste tal? eks. 131 over 53 I = 131 over 54 Xe? sådan har jeg opfattet det! eller er det kun nogen gange man gør det?

og hvad med Gamme henfald?


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni 2010 af Elektro (Slettet)

Du har forstået det med beta- og alfastråling korrekt.

Man kan sige at gammastråling er et biprodukt der skabes når et atom er henfaldet, fordi det da har overskudsenergi som det skiller sig af med i form af gammastråling. så når en atomkerne henfalder og danner alfastråling vil der automatisk også dannes noget gammastråling, som er ligesom røngtenstråling bare med endnu kortere bølgelængde 


Svar #2
06. juni 2010 af MeilieB (Slettet)

okay så det er ikke noget med at + og -?

tusind tak siger jeg bare:)


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. juni 2010 af Argus (Slettet)

Korrekt. Betahenfald ændrer strålingen, uden at ændre antallet af nukleoner. Derfor skal Z ændres enten op eller ned, mens A er konstant. Så du har forstået betahenfald korrekt.

Gammehenfald ændrer den indre struktur i kernen. Ligesom en elektron rundt om et atom kan være i en eksiteret tilstand, har en kerne mange tilstande den kan være i. Når et atom henfalder og bliver til et nyt, vil det ganske sjældent ramme grundtilstanden. Istedet vil det i langt størstedelen af tilfældene, henfalde til en eksiteret tilstand. Ligesom en elektron kan falde fra en eksiteret tilstand ned til grundtilstanden ved at udsende en foton, kan en kerne gøre det samme. Gamma henfald udsender altså en foton, når kernen ændrer sin indre struktur. Der er ikke nogen ændring i Z og A, så derfor vil et atom der laver gamma henfald, altid være samme isotop efter henfaldet (dog med en ændring i den indre struktur).


Skriv et svar til: HJÆLP! Alfa -, beta og gammahenfald?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.