Samfundsfag

Samfundsfag eksamen - DK politik, medier og meningsdannelse

16. juni 2010 af monical (Slettet)

 Hej! Jeg har i dag trukket emnet Dansk politik, medier og meningsdannelse i Samfundsfag på A-niveau. 

Bilagene er:

- Efter Fogh: Har du 730 dage!, Weekendavisen. 
- Meningsmåling: Regeringens troværdighed er svækket, Politiken.
- Er den rationelle vælger død?, Region Midtjyllands hjemmeside i forbindelse med Regionsvalget, 2009, www.dit.midtvalg.dk/valget/er+den+rationelle+v%C3%A6lger+d%C3%B8d-c7-
- Debat: Genfærd. Klassekampen er på vej tilbage, Politiken.
- Debat: 2010. Her er partierne på det politiske marked, Politiken. 
- Meningsdannelse: Økonomisk tæsk til Løkke preller af på vælgerne, Information.

Er der nogen der kan hjælpe med et eller andet? Jeg har læst alt vores materiale som vi har læst i timerne, men jeg synes ikke jeg kan koble nogen som helst begreber på, eller se en sammenhæng til en problemformulering. 

Jeg er desperat, er der nogen der kan hjælpe med bare et eller andet?!! :)

Mvh. Monica :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. juni 2010 af Djemba (Slettet)

Du skal blandt andet ind på mediernes påvirkning af borgerne og politikerne. Man kalder pressen for den fjerde statsmagt(du kan du jo lige tjekke ud)

Altså hvilken rolle spiller medierne i forhold til det politiske spil. Og så kunne du også berøre de danske vælgere, set i lyset af om de bliver påvirket af medierne og om, hvordan de danner sig den politiske mening. Nogle vil jo mene at vælgerne her i det senmoderne samfund har for travlt til for alvor at engagere sig i politik, hvorfor man må formode at mange sætter deres stemme et meget tyndt grundlag(jvf. manglende viden)

Medialisering og senmodernitet kan være nogle gode begreber at få hen over din opgave. Ligesom når du snakker om de danske vælgere, så kan du komme ind på kernevælgere, issue-voters(enkeltsager)


Svar #2
16. juni 2010 af monical (Slettet)

 Tusind tak. Det lyder rigtig spændende, men jeg kan bare ikke rigtig koble det til mine bilag. De er rigtig dumme.. Og man kan vel ikke bare skrotte alle bilagene og finde nogle nye selv, vel? :) 

Men tak skal du have :)


Svar #3
16. juni 2010 af monical (Slettet)

 Undskyld jeg spørger, men du vil vel ikke læse bilagene? Du virker som en der har rigtig godt styr på det her, og jeg har virkelig så svært ved det her. 

Jeg vil være dig evigt taknemmelig hvis du vil hjælpe mig? :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juni 2010 af Gandolph (Slettet)

Du kan også komme ind på noget med, hvad vælgerne stemmer på og hvorfor... Er det på grund af mærkesager, troværdighed, klasse osv.


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. juni 2010 af Djemba (Slettet)

@Monica

Har desværre ikke så meget tid. Her kommer mit sparsomme bud. Jeg kan jo se at artiklerne blandt andet går den politiske troværdighed og at dit overemne er medier og meningsdannelse. Jeg tror helt sikkert at du kan koble det til, hvordan den politiske kommunikation foregår i dag. Her tænker jeg eksempelvis på at partierne bruger en helvedes masse penge på spindokotore, på coaching af deres evne i medierne(som skatteborgerne blandt andet betaler for)

I dag(i det senmoderne samfund)der er det sværere at få politkere til at sige noget om en sag inden de har rådført sig med deres rådgiver(jvf. spindoktore) og inden de har set, hvad folkestemningen siger til netop det forslag/den lov. Man kan jo sige at politikerne mister deres troværdighed, når de ikke tør at melde oprigtigt ud, hvad de mener. Tag fx regeringens genopretningspakke, her ville man i starte blandt andet ramme pensionister, det lavede man så om, da man så hvilken vrede det medførte. Ikke ligefrem troværdigt, men taktisk smart.

Jeg tror også at begrebet centralisering er noget du kan bruge. Centralisering er fortællingen om at de danske partier slås om midtervælgerne, fordi det ofte er dem som afgører valget. Det gælder derfor om at appellere så bredt som muligt, så man ikke skubber nogle vælgere væk. Her er Venstres ryk imod midten et godt eksempel. Ligeså vel er SFs højredrejning det.


Svar #6
16. juni 2010 af monical (Slettet)

 Tusind tusind tak. Jeg prøver at finde ud af et eller andet. Om ikke andet må jeg prøve at snakke mig fra det...

Men tusind tusind tak - det var en stor hjælp!


Brugbart svar (0)

Svar #7
16. juni 2010 af Laqil (Slettet)

Umiddelbart ud fra rubrikkerne ser det ud som om, dine bilag har det til fælles, at de handler om regeringens nedtur, der vel mere eller mindre startede, da Løkke overtog. Du kan jo evt. tage udgangspunkt i det og gennemgå, hvilken kronologisk udvikling der er i medierne og forholde det til de menings/opinionsmålinger, du ligger inde med?


Brugbart svar (0)

Svar #8
16. juni 2010 af Djemba (Slettet)

Efter at have læst et par af dine artikler, kan jeg konkludere at du jo skal ind og berøre diskussionen om, hvorvidt klassesamfundet er dødt eller ikke(jvf, er den rationelle vælger død og klassekampen er på vej tilbage)

Du burde tage udgangspunkt i, hvordan de poliiske ideologier i dag fungerer i et andet omfang end tidligere. Nogle snakker i øvrigt om, at ideologierne er døde- det er de dog ikke- de spiller bare en anden rolle(det er jo også udgangspunktet i en af artiklerne)

Samtidig med du fokuserer på det historiske perspektiv(jvf. ideologiernes betydning), så vil du automatisk komme ind på begreber som pragmatismen og populisme, som mange mener har overtaget(med forbehold) ideologiernes rolle.

Det forholder sig nemlig sådan, at tidligere hen så var ideologierne ens politiske standpunkt og det var meget nemmere at putte de forskellige partier i en kasse. I dag der ser man ikke ideologierne som en stopklods, tværtimod. Man shopper rundt blandt de forskeliige ideologier og netop derfor afskiller de forskellige partierne sig ikke så meget fra hinanden, som de gjorde tidligere hen.
 


Svar #9
16. juni 2010 af monical (Slettet)

 Jeg tror lige du har reddet mig! Tusind tusind tak. Det lyder virkelig godt. 

Kan man sige at det er også er på grund af det med medianvælgeren? At partierne måske nu mere kredser om medianvælgeren for at tilfredstille så mange som muligt. Altså at det også er derfor partierne ligner hinanden mere og mere, samtidig med det du siger, at man shopper rundt blandt forskellige ideologier?

Kunne man lave denne problemformulering: Betyder de politiske ideologier stadig noget for vælgerne i dag eller er de uddøde?

Eller er den for begrænset? 

Tak, du er virkelig til stor hjælp. 


Brugbart svar (0)

Svar #10
16. juni 2010 af Djemba (Slettet)

Kan man sige at det er også er på grund af det med medianvælgeren? At partierne måske nu mere kredser om medianvælgeren for at tilfredstille så mange som muligt. Altså at det også er derfor partierne ligner hinanden mere og mere, samtidig med det du siger, at man shopper rundt blandt forskellige ideologier?

Ja helt bestemt. Du kan blandt andet give det eksempel at det kan være svært at se forskel på fx Venstre og Socialdemokraterne, hvilket er bemærkelsesværdigt fordi de som udgangspunkt repræsenterer to forskellige ideologier.

Hvad betyder de politiske ideologier for nutidens vælgere

Det kunne måske være et forslag.


Brugbart svar (0)

Svar #11
16. juni 2010 af Djemba (Slettet)

Du kan også komme ind på at fordi partierne minder så meget om hinanden, så skaber det en form for ligegyldighed i befolkningen. Vælgerne blive apolitiske, fordi de tænker at det kan sådan være ligegyldigt, hvor de sætter deres stemmer, de ligner jo alle sammen hinanden, ville man sige.

Den holdning er ikke ligefrem sundt for et demokrati, da et demokrati er bestemt af borgerne og ikke er en stationær størrelse.


Svar #12
16. juni 2010 af monical (Slettet)

 Hvor er det godt! Virkelig mange gange tak Djemba. Du har hjulpet mig utrolig meget. Nu tror jeg lidt mere på at der er en chance for ikke at dumpe i morgen :) 


Skriv et svar til: Samfundsfag eksamen - DK politik, medier og meningsdannelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.