Filosofi og matematik

De dybere spørgsmål om universet havner i filosofiske betragtninger. De gamle matematikere var samtidig filosoffer. Vi kan beskrive universet og dets love til en vis grænse - derefter må man gætte, for eksempel om dets opståen. Ligeledes: Hvor er vi på vej hen? Hvordan ender det hele, hvis der overhovedet er en ende og en begyndelse? Så filosofien er et udmærket suplement til den rene abstrakte matematik.

Nu skriver du ikke hvilket universitet du ønsker at søge ind på.

Men på KU har matematik et helt år i bacheloruddannelsen hvor man kan læse et andet fag matematik.ku.dk/omuddannelsen/ så det vil umiddelbart være problemfrit at kombinere matematik og filosofi.

Jeg har ikke direkte kendskab til filosofi, men det jeg har hørt om faget så fylder tekstanalyser del. Der er tale om et universitetsfag, hvor man ikke kan sidde og diskutere i højre og venstre. Faget præsentere sig med netop at være centreret omkring mange store spørgsmål man traditionelt forbinder med filosofi studier.ku.dk/studier_a-z/filosofi/ men vejen hen imod besvarelsen på disse spørgsmål går igennem tekstnær analyse af en række filosofer.

Matematik og filosofi kan sagtens forenes - i det hele taget kan filosofi supplere de fleste fag på forskellige måder, så jeg synes ikke det ville være en dårlig kombination.

Men når du skal overveje om filosofi er noget for dig, så skal du have nogle ting in mente.

For det første, så er der stor forskel på den måde hvorpå vi "for sjov" beskæftiger os med filosofi og hvordan det er at have med filosofi at gøre som et egentligt fag. Selv om du kan lide at sidde og filosofere (det kan de fleste mennesker, nogen dog mere end andre) og selv om du synes din dansklærer fortæller om noget spændende omkring det (det meste kan gøres spændende og spiseligt), så indeholder filosofi som fag nogle meget tunge og teoretiske dele også. Filosofi er et meget teoretisk fag og ikke et fag hvor man sidder i en rundkreds og snakker om hvordan man tror verden er opstået eller hvor vi hver især tror vi skal hen.

Det jeg har fået fortalt gang på gang af folk der har med faget at gøre, er at der er en del der læser det fordi de tror de synes det er spændende, men når det kommer til stykket er det ikke spændende for særlig mange på det tunge, teoretiske, faglige plan. Derfor falder rigtig mange fra. Om det er noget for dig er svært for nogen at sige - både os som ikke kender dig og måske også dig selv. Da du ikke overvejer det som hovedfag er der jo lang tid til du overhovedet skal til at finde ud af det, så du kan måske bruge tiden på at snuse lidt til det. Du kan jo først og fremmest prøve at se lidt på, hvordan sidefaget i filosofi på universitetet er bygget op og om du synes hele sammensætningen og de enkelte fagelementer virker som noget for dig. Hvis de gør det, kan du prøve at skaffe nogle af de bøger de skal beskæftige sig med på studiet (helst dem der lyder allertungest, for det er dem du i sidste ende skal finde ud af om du kan holde ud). Hvis du stadig tror det er noget for dig, så er det jo bare at kaste sig ud i det. Jeg tror meget hurtigt man finder ud af, hvis det ikke er noget for en og så må man jo bare finde på noget andet, men det skader ikke at gøre sit forarbejde, selvfølgelig.

Og ingen tvivl om at filosofi da er spændende - spørgsmålet er bare hvilket plan man synes det er spændende på (ligesom med alt andet). :)

Tak for svarene, de har været meget brugbare :). Jeg er stadig meget i tvivl, da jeg ikke bryder mig meget om at analysere/fortolke tekster, men derimod tænkte abstrakt og reflekte. Så hvis studiet består mere i at læse tekster, analysere, fortolke end at foretage nogle refleksioner, så er studiet ikke mig.

At analysere og fortolke er hovedsageligt det, du gør, når du reflekterer på et abstrakt metaplan. Men før du overhovedet får lov at tænke selv, er det nødvendigvis vigtigt, at du kender til hele den filosofiske tradition og metode, at du ved, hvilke tanker der før er blevet tænkt, og hvorfor og hvordan en hel masse af tankerne er blevet afkræftet. Før du har alt det grundlæggende på plads, er dine tanker højst sandsynligt ikke noget særligt. Du er ikke det første menneske i historien, der har tænkt kloge tanker, og det er svært at hæve sig op over, når du endnu ikke ved, hvor de klogeste tanker har båret os hen.

Derfor er det helt nødvendigt at læse, analysere og fortolke tekster, det er nødvendigt at kende til de forskellige filosoffer, hvem der er enige, og hvem der ikke er, og du skal kunne redegøre for de argumenter, de bruger for at eftervise deres tankers rigtighed. Filosofi er et fag med stor tradition og historie, du skal regne med kun at blive indviet lidt efter lidt og måske, hvis du er heldig og dygtig, vil du opleve, at også dine tanker bliver anerkendt. Indtil da må du leve med andres tanker. :-)

Det samme gælder i øvrigt i matematik. Du skal kunne din grundlæggende calculus, før du kan gå videre til de mere abstrakte egne af videnskaben.

Okay :)

Jeg har det helt fint med ikke at skabe tanker, men jeg vil bare gerne blive klogere på den såkaldte virkelighed og derfor læse om andres tanker og forstå dem. Jeg har ikke tænkt på at satse på filosofien som noget jeg vil arbejde med, da jeg satser mere på matematikken. Men jeg føler at filosofi og matematik kan supplere hinanden, da man i begge fag ser ting mere abstrakt, hvor det virkelig gælder om at tænke de rigtige tanker.

Det er tvivlsomt, om du får et større kendskab til virkeligheden ved at læse filosofi. Der var engang en økonom, der skrev, at økonomi er videnskaben om, hvordan verden er, mens filosofi er videnskaben om, hvordan verden bør være.

Det er naturligvis en forsimpling, men der er nu noget om det. I filosofi vil du lære om en hel masse tanker, der aldrig nogensinde kommer til at berøre virkeligheden. Desuden er der langt mere fokus på videnskabsteori, end du måske ville tro. Sociologi, (national)økonomi (statsvidenskab) og til dels statskundskab er langt bedre, hvis du gerne vil kunne beskrive og forklare verden, som den er og hænger sammen.

Filosofi er til gengæld langt mere spændende, hvis du er glad for abstrakte idéer og tanker samt holder af at diskutere emner på et metaplan.

Jeg vil ikke forklare verden og dens sammenhænge. Jeg mener virkeligheden skåret helt ind til benet.

Intet studie kan give dig virkeligheden skåret helt ind til benet. Forskellige studier kan give dig deres forskellige versioner af og ideer om virkeligheden, men virkeligheden er jo netop ikke særlig abstrakt.

Filosofi vil ikke kunne give dig et særlig helt billede af en samlet virkelighed. Heller ikke selv om du læser det sammen med matematik. Men filosofi kan give dig nogle øjebliksbilleder, i første omgang af hvad andre har tænkt i og om den tid de har levet i. Filosofi er en videnskab der kan være med til at give et fingerpeg om hvordan folk forholder sig til de ting der sker ude i samfundet.

Men at filosofi som sådan ikke kan beskrive virkeligheden fuldt og helt og at den måske ikke som fag, er det du går og tænker at filosofi er, gør den bestemt ikke mindre spændende. Men altså heller ikke mindre tungt. Jeg tror at du har en stor fordel, hvis du kan lide at nørkle med matematik, men du skal bare være indstillet på at det altså er et tungt fag, det nogengange kan være svært helt at se formålet med.

Nu ved jeg ikke hvad du vil arbejde med, men en anden god ting matematik x filosofi-kombinationen kan give dig, er muligheden for at blive gymnasielærer.

Jeg vil ikke være gymnasielærer.

Jeg forventer ikke at noget fag kan beskrive virkeligheden (tror også det er en umulighed), men jeg har et ønske om at behandle virkeligheden og begrebet bag dette. Men det jeg mener er at jeg ikke vil behandle modeller for virkeligheden.

Jeg er ikke bange for tunge fag, hvis interessen er der, så skal jeg nok komme igennem.

Ok, hvis du ikke vil behandle modeller, så skal du i hvert fald ikke læse ting som statskundskab og økonomi. Men jeg kan ikke afvise at man vil skulle igennem lidt modeller på filosofi også.

Men hvis det du gerne vil bare er at behandle virkeligheden, så kan du sådan set læse alle fag. Filosofi er bare ét af dem, og hvis interessen peger i den retning, så go for it. :)

Hvis du gerne vil studere virkeligheden helt ind til benet kunne det være du skulle overveje fysik sammen med matematik, eller omvendt. Jeg ved bare ikke om man når at få nogle af de mere abtrakte teorier hvis man kun har fysik som sidefag. Engang handlede en del af filosofien om de spørgsmål som siden er blevet besvaret af fysik, f.eks. ideen om atomer, og forskellige teorier for bevægelse (dog forkerte). Den del af filosofien, undren over den naturlige verden er dog blevet til et fag i sig selv - og filosofien noget helt andet. Jeg synes bare du skal overveje om det ikke er naturvidenskab du skal vælge sammen med matematik.. det passer bedre sammen efter min mening.

Jeg tror nu at filosofi ville passe dig godt. Der er dog, som tidligere nävnt, langt mellem at sidde under et äbleträ og fundere, og så det egentlige fag. God filosofi er at systematiskt afdäkke og spörge ind til, og derigennem finde kernen i et problem. Filosofien er således alle videnskabers kuvöse, om man kan sige det sådan. Matematiken har helt sikkert også en beröringsflade med filosofien. Og at tale om filosofi som noget homogent er altså også forkert. Der er mange forskellige områder som däkkes af samlingbegrebet filosofi. Men lån en eller anden fagbog og se om det er noget for dig. At studere filosofi er i hvertfald at studere forskellige folks forsög at skäre ind til benet. Visse har måske lykkets bedre end andre, men de fleste har nogle skarpsindige observationer, som helt klart kan sätte mange af ens egne funderinger i perspektiv. Og så er filosofiens kritiske ånd sund for alle videnskaber og mennesker generelt.

Held og lykke!