Studievalg og videregående studie

Ansøgertal for KU - med hvor mange procent vil uddannelsernes nuværende adgangskvotient stige?

13. juli 2010 af Claudia5 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Så blev tallene endelig offentliggjort for KU's ansøgertal. Der er tale om en stor stigning. Stigningen vil formentlig påvirke de populære uddannelser. Men med hvor mange procent vil adgangskvotienten stige eksempelvis for jura på KU og HAjur på CBS?

Jura KU: lå sidste år på 8,0
Hajur CBS: lå sidste år på 7,0 (på CBS' hjemmeside siges det, at der ses et fald på denne linje)

Her er et direkte link til nyheden:
http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.7/ny_rekord_i_ansoegertallet/

Ser frem til at høre fra jer


Brugbart svar (2)

Svar #1
14. juli 2010 af danniambi (Slettet)

Jura på KU er faldet. Du må lige researche tingene lidt nærmere først :)

Der er sket en stor stigning samlet set på KU, men på bl.a. Jura er der sket et fald. Tjek tallene på KU.dk


Brugbart svar (2)

Svar #2
14. juli 2010 af klotte (Slettet)

http://studier.ku.dk/optagelsesstatistik/2010/antal-ansoegninger-i-alt/

jura er steget med ca 4 procent 1 prioritet er faldet lidt under 1 %


Svar #3
14. juli 2010 af Claudia5 (Slettet)

#1: "tingene" er researchet ;-) Samlet set er der sket en stigning, som jeg også har skrevet ovenfor. Jeg nævnte på ingen måder nogen stigning hvad angår jurastudiet, men spurgte blot ind til med hvor mange procent adgangskvotienten vil stige for jura på KU.

Vil det sige at adgangskvotienten vil falde, når ansøgerne IKKE har valgt jura som deres 1. prioritet? Eller er dette ligegyldigt?
 


Brugbart svar (2)

Svar #4
15. juli 2010 af buzyman (Slettet)

#3 tænke på det samme... altså om tallet stiger hvis der er fald i 1. prior. fald..


Brugbart svar (3)

Svar #5
15. juli 2010 af DennisDeH (Slettet)

#3

At færre har søgt ind på jura som første prioritet, gør at adgangskvotienten bliver den samme eller falder en lille smule (såfremt at ansøgerne ikke pludseligt har helt vildt højt gennemsnit).


Svar #6
15. juli 2010 af Claudia5 (Slettet)

#4: Ja lige præcis ;-)

#5: Tak for besvarelsen :-)

 


Brugbart svar (2)

Svar #7
15. juli 2010 af Economist (Slettet)

#5 Overvej lige den kommentar. Det har du absolut intet belæg for at mene. Mange scenarier ville kunne få adgangskvotienten til at stige, selv om folk kun søger ind som 2. prioritet - hvad nu, hvis de søgte medicin som 1. prioritet med snit omkring 10 men fik afslag - så ville en hel masse 1. prioritetsjuraansøgere få alvorlige problemer med at komme ind.


Brugbart svar (2)

Svar #8
16. juli 2010 af randihauder (Slettet)

Hvis jeg må komme med et kvalificeret gæt så vil jeg mene at kvotienten klart vil falde. Godt nok er der omtrent ligeså mange ansøgere til jura i år i forhold til sidste år. Men sidste år bestod ansøgerne af to forskellige årgange der søgte ind. Derved var det de "dygtigste" fra de to årgange (må man forvente, hvis de fleste er bare en smule realistiske ift deres studievalg) der søgte ind og derved vil der klart være et højere snit sidste år end der er i år. 

Jeg er også sur på snittet sidste år, det gav mig en standbyplads ;-) Men nu starter jeg endelig


Brugbart svar (2)

Svar #9
18. juli 2010 af Miapetersen1992 (Slettet)

hvor kan man se om Jura på KU er faldet ?


Brugbart svar (2)

Svar #10
18. juli 2010 af Economist (Slettet)

Det kan du på Den Koordinerede Tilmeldings hjemmeside, når tallene opgives i slutningen af denne måned - nærmere betegnet den 30. juli.


Brugbart svar (2)

Svar #11
18. juli 2010 af randihauder (Slettet)

 #9 Nu ved jeg ikke om du mener ansøgertallet eller kvotienten.... men hvis det er kvotienten er det ganske rigtigt hvad #10 svarer. Hvis det er ansøgertallet vil du se at antallet af 1. prioritetsansøgere er faldet med nøjagtig 6 mennesker ift. sidste år. http://studier.ku.dk/optagelsesstatistik/2010/antal-ansoegninger-i-alt/jur/

Tallet ser lidt anderledes ud hvis man medregner 2/3/4. prioritet osv.

Man kunne tænke sig at det udover alle de ovennævnte faktorer også er alle sidste års skuffede ansøgere der prøver igen, så efterdønningerne af reformændringerne der havde betydning for 2 år siden stadig påvirker ansøgere der netop er blevet færdig med gymnasiet. Så kan man tage den gamle diskussion op igen, om det ikke var fair at dem der var ældst med den samme kvotient blev lagt forrest i bunken. Når det nu er faktorer de ikke selv har kunne have indflydelse på. 


Brugbart svar (2)

Svar #12
18. juli 2010 af klotte (Slettet)

Når nu det var så svært sidste år er der måske nogel studerende der har taget sig mere sammen i år og dermed vil gennesnitene kunne stige.

Nogel der har overblik over karrakterfordelingen i til gxk iår ? følger den normalfordelingen -som den skal eller ligger snitttene højere ?

Mener at have læst at menicin og Jura er de to mest populære studeier for tiden ?

Summan sumarum : vi aner intet før den 30  og alle mere eller mindre kvalifserede gæt kan vise sig at være forkerte.....

Kun  12 dage tilbage !!!!!


Skriv et svar til: Ansøgertal for KU - med hvor mange procent vil uddannelsernes nuværende adgangskvotient stige?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.