Andre fag

KL § 16 stk. 1, 3 pkt.?

28. juli 2010 af m.h (Slettet)

Er der nogen der kan forklare KL § 16 stk. 1, 3 pkt. om modregning?

HVornår kan der ske modregning?


Brugbart svar (2)

Svar #1
28. juli 2010 af Roman Garcia

Det der er tale om i § 16, stk. 1, 3. pkt er modregning hen over fristdagen. Dette betyder, at en kreditor ikke kan modregne med fordringer, der er erhvervet før fristdagen, over for en skyldners krav, der er erhvervet under betalingsstandsningen.

Opgaveteknisk betyder det, at når du stiller din tidslinje op, så er der en grænse ved fristdagen. Fordringer fra før fristdagen, kan ikke bruges på skyldners krav efter fristdagen.

Lad mig give et eksempel. A køber en bil af B. Efterfølgende betaler B ikke for bilen, og A har som følge heraf en fordring på B. Imidlertid går B i Betalingsstandsning, og fristdagen skabes. Under betalingsstandsningen finder erhverver B  et krav på A. Normalt ville A kunne modregne sin fordring i det krav B har, men § 16, stk. 1, 3. pkt. betyder, at der ikke kan modregnes eftersom fordringen er opstået før fristdagen, og krav erhvervet under betalingsstandsning. 

Det væsentlige i disse betalingsstandsningsopgaver er derfor, at man opstiller en tidslinje og sætter fordringerne ind. Hvis de befinder sig på hver side af fristdagen, betyder § 16, stk. 1, 3. pkt., at der ikke kan modregnes.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe lidt. 


Brugbart svar (2)

Svar #2
28. juli 2010 af Roman Garcia

Jeg slog lige op i mine noter for at se, hvad der stod, og der er lidt ekstra oplysninger, som du måske kan finde brugbare.

Hovedreglen vedrørende § 16, stk. 1, 3. pkt. er som ovenfor nævnt, at der ikke kan modregnes på tværs af fristdagen. Denne regel regulerer både konkurs og betalingsstandsning.

Der er også en undtagelse til denne situation: Hvis man indgår en aftale om modregning, vil der som udgangspunkt kunne modregne. Det vil sige, at kreditor og skyldner aktivt skal indgå aftale om modregning. I denne forbindelse, skal man lige være opmærksom på § 42.

En anden situation, som kan være relevant, kan være den omvendte situation. Hvis hovedfordringen er stiftet før fristdagen, og modfordringen stiftet efter fristdagen. Denne situation er ikke  reguleret i § 16, stk. 1, 3. pkt.
 


Skriv et svar til: KL § 16 stk. 1, 3 pkt.?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.