Filosofi og videnskab?

Filosofi er en videnskab...

Lad os starte med virkeligheden..... videnskab laver teorier om virkeligheden .

Filosofien laver teorier om teorier om virkeligheden.

#1

Jeg beklager, men det er altså et ubrugeligt svar. Det er jeg udmærket klar over. Men jeg tror kun, at dem som har haft filosofi er i stand til at svare på det. For spørgsmålet har INTET med dit svar at gøre.

#2

Er ikke helt med?

Fysik er tæt beslægtiget med filosofi. Mange af de teorier vi har i fysik er bygget på eksperimenter, men måden vi tolker resultaterne af eksperimenterne er filosofisk. Og det er så vores opfattelse af verden der gør at vi kan stille en model op, så på den måde er fysik filosofi. Der findes også en gren i filosofi som hedder metafysik, som vist skulle være noget af det højeste niveau i filosofi, så videnskab og filosofi er på den måde utrolig nært beslægtet. 

Javel ja.
Hvad er det så egentlig, du spørger om? Hvis du godt ved, at filosofi er en videnskab, hvordan skal dit spørgsmål da forstås? Eller rettere, hvordan skal begrebet ”videnskab” forstås i den sammenhæng, da det jo tydeligvis ikke omfatter filosofien?

Al videnskab bygger på en bagvedliggende videnskabelig praksis, nemlig den gren af filosofien som kaldes videnskabsteori. Metoden i videnskabsteori er logik og modsat alt andet, så er logikken sit eget grundlag. Et eksempel på dette er Poppers kriterium om falsificerbarhed til videnskabelige propositioner, som altså er et (teoretisk) krav til videnskabelige propositioner ifølge Popper. På denne måde dikterer filosofien videnskaben og kan i den forbindelse kaldes en metavidenskab. Det er dette, Lotte mener, når hun skriver, at filosofien laver teorier om teorier om virkeligheden (tror jeg).

Samtidig har filosofien andre grene, som i sig selv er videnskabelige. Her tænkes blandt andet på metafysik, som FredeP er inde på. Samtidig omfatter dette også social filosofi, politisk filosofi, etik, erkendelsesteori, argumentationsteori m.fl.

Slutteligt kan du eventuelt tænke over, hvad der kendetegner videnskabelige fag i modsætning til andre – ikke-videnskabelige – fag. Et videnskabeligt fag er et fag, der i sig selv er uudtømmeligt og hvor selve faget udgør en disciplin (firkantet sagt). Jura er eksempelvis ikke et videnskabeligt fag, da det (igen firkantet sagt) er læren om de vedtagne regler og hvorledes disse regler kommer til sin ret i komplekse juridiske problemstillinger, men den læren er ubrugelig, hvis vi pludselig ændrer alle regler (som et tænkt scenarium naturligvis). Det kan du ikke på samme måde med filosofi (eller enhver anden videnskab) – du vil altid kunne dykke dybere i filosofien vha. filosofiens egen metode; logikken. Det er altså en viden, der hviler i sig selv.

Mht. mit eksempel med jura skal det nævnes, at jura i et vist omfang kan ses som ”anvendt etik”. Ethver rationale bag en given lovgivning bygger på et etisk fundament; forståelsen af retfærdighed. På denne måde kan man hævde, at juraen bygger på etik og i et vist omfang social filosofi.
 

Jeg har under ingen omstændigheder sagt, at filosofi ikke er en videnskab. Men jeg forsøger at gøre det klart for mig selv, at der må være noget som adskiller de to ting, når min lærer stiller det som et spørgsmål.

I mellemtiden bliver jeg nødt til at tygge på det du lige har skrevet for det giver mere mening for mig, og får mig til at spørge om det er netop metaplanen/metafysikken, der adskiller disse?

Normalt ville videnskabsmænd jo verificere end hypotese og dermed gøre det til en eventuel teori, hvis forsøgene "bliver ved med at give de samme resultater." - hvor imod en filosof nok ville tænke "dybere" ned og spørge hvordan man kunne tænke i disse baner? Eller hvad? Hvis ikke? Hvad er deres tilgang så til tingene.

Jeg er desværre ikke god til definitioner, og derfor kan jeg ikke svare dig på de spørgsmål du stiller mig :)

Jeg må indrømme, at din lærers spørgsmål er meget kringlet – hvis ikke direkte forkert – formuleret; det giver jo anledning til at lave en distinktion imellem videnskaben og filosofien, som altså ikke er korrekt.
Filosofi er en videnskab på samme niveau som matematik – en abstrakt videnskab.
Det ville derimod straks give mere mening at tale om en distinktion imellem filosofi og naturvidenskab, analysere hvad forskellen er og analysere de videnskabsteoretiske fundamenter (eller bagvedliggende antagelser) i naturvidenskaben.
Jeg ved ikke, om dit spørgsmål er til en fremlæggelse eller en opgave(?), men uanset hvad, så ville jeg angribe det, ved at hævde, at filosofien – udover selv at være en videnskab – også kan siges at være videnskaben om videnskab, dvs. det der kan kaldes metavidenskab.

Du har helt ret i det du skriver og du er inde på noget, som jeg synes, ville være ideelt at tage hul på i en fremlæggelse/opgave.
Naturvidenskabsmænd observerer forsøg m.m. og ud fra deres observationer udleder de teorier, hvorfra videnskabelige propositioner kan udledes. Naturvidenskabsmænd ville sige, at når en proposition var blevet påvist X antal gange, så var teorien verificeret..

Karl Popper peger imidlertid på, at dette ikke kan være logisk begrundet – propositionen er altså ikke nødvendigvis korrekt og en egentlig verificering kan ikke lade sig gøre.
Jeg ved ikke, hvor meget du kender til Popper, men for lige at gøre det kort, så hedder det ”The new riddle of induction”, som direkte bygger på David Humes ”The old riddle of induction” eller hvad vi på dansk kalder induktionsproblemet. Dette dækker over, at vi ikke logisk kan begrunde, at hvad der er sket utallige gange før, nødvendigvis vil ske igen (et typisk eksempel er, at det ikke logisk kan begrundes, at solen står op i morgen, blot fordi den har gjort det alle andre dage). Karl Popper anvender dette princip på videnskabsteorien og hævder, at en verificering ikke giver mening, fordi propositionen ikke nødvendigvis lader sig verificere næste gang. Dette er fundamentet i Karl Poppers kriterium for videnskabelighed; en proposition er videnskabelig hvis og kun hvis propositionen kan falsificeres direkte vha. observationer.
Hvis en proposition ikke bliver falsificeret, er den ikke verificeret, men derimod det Popper kalder ”bestyrket” (han bruger ordet corroborated i sin artikel). Du kan eventuelt kritisere ham for, at ”bestyrket” også forudsætter et induktionsprincip og at Popper således forudsætter det, han selv afskriver (hvis du skal så langt ud).
Ikke desto mindre er dette Poppers kriterium for videnskabelighed og hvis ikke propositioner lever op til kravet, er der tale om pesudo-videnskab.

Pointén er den, at filosofien således dikterer, hvad der er videnskab – Poppers argument er et metavidenskabeligt argument.
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at vi er ude i noget filosofisk flueknepperi af værste skuffe. David Hume sagde selv, at selvom det ikke lader sig logisk begrunde, så fungerer tingene jo alligevel og hvis jeg ikke husker helt galt, så sagde han også, at det var menneskelig natur automatisk at antage, at hvad der er sket før, nødvendigvis vil ske igen.

Eksemplet med Popper er rigtigt godt, for det illustrerer ganske simpelt, hvordan en gren af filosofien udgør videnskaben om videnskab. Du skal dog huske på, at ikke engang filosoffer (eller Popper selv) tager dette krav alvorligt i naturvidenskabelige sammenhænge. Det er vigtigt at huske på, at denne slags filosofi er skrevet til andre filosoffer og altså udelukkende påpeger et logisk hul i vores virkelighedsopfattelse.
Eksemplet er godt, fordi det illustrerer, at filosofi er metavidenskab, men det skal tages med et gran salt. Derimod har alle andre naturvidenskabelige antagelser også ophav i filosofien - i videnskabs – og erkendelsesteorien.
I modsætning til disse er eksemplet med Popper nemt at forklare og hvis jeg ikke tager meget fejl, så har i om det i gymnasiet(?).

Jeg ville passe meget på med at anvende begrebet ”metafysik”. For det første er det et begreb, der let kan misforstås, idet det – ofte i daglig tale – anvendes som synonym for filosofi (hvilket naturligvis er en gang vrøvl).
I fagfilosofien anvendes begrebet som læren om det, der ligger bagved det, der er (det fysiske) eller læren – og diskussionen – om rigtigheden af de bagvedliggende antagelser bag perceptionen af virkeligheden.
Det skal ikke forstås, som noget der er specielt lagt an på fysik (som fag), men derimod noget langt dybere. McTaggarts argument for at tiden – som vi opfatter den – umuligt kan eksistere, er et eksempel på, hvad metafysik er.

For lige at opsummere mit efterhånden ret lange indlæg, så lyder svaret, at videnskabsteori (en filosofisk disciplin med logikken som metode) er videnskaben om videnskab (metavidenskab) og således det der dikterer videnskab. Derudover er filosofi selv en videnskab, på samme måde som matematik også er det. Du kan se definitionen på videnskabelige fag kontra ikke-videnskabelige fag i mit forrige indlæg.

Held og lykke med det :-)
 

Ja Malte du har ret i din fortolkning af mit forsøg på at gøre svaret simpelt......dejligt at du læser Popper og filosofisk flueknepperi ; ) men dine forklaringer , skønt de er gode , er dog lidt indviklet. Der er også meget der kalder sig videnskab uden at være det ...eller som blot er dårlig videnskab eller vås også kaldet metafysik ;)

 Jeg forsøger at gøre det simpelt :

Erkeldelsesnivoer er løsningen på gåden om forskellen på videnskab og filosofi. Ideen er at tænkningen hele tiden bevæger sig op i abstraktion og længere væk fra virkeligheden

efter følgende trappetrin hvor erkendelsen hele tiden bliver mere eller mindre abstrakt alt afhængig af hvilken vej du bevæger dig

1) Virkelighed

2) Hypoteser om virkelighed

3) Teorier om virkelighed

4) Teorier om teorier om virkelighed ( eller metateori) ...kunne være videnskabsteori

4) Meta -meta.- teori ( teorier om teorier om virkelighed ) ....kunne være filosofi

5) meta- meta - meta teori ( kunne være teorier om filosofi) filosofiteori

6) meta- meta - meta -met teorier om filosofiteori

Osv....