Dansk

Spm. til denne tekst.

07. september 2010 af lilu2001 (Slettet)

Albue-samfund

Mod aftenstid kommer jeg til Eisenach, en østtysk by med en flot, istandsat bymidte. På Karlspladsen sidder en gruppe yngre mænd og drikker halvliters øl og ryger hjemmerullede smøger.

Den 34-årige Michael Schröter er både glad for og ked af genforening.

»Vi har fået alle de friheder og muligheder, som man kan ønske sig. Men det er et finansielt spørgsmål, om man kan udnytte dem.«

»Der er stadig store forskelle, for de er født i et kapitalistisk samfund, og vi er født i et socialistisk,« siger Schröter, som ikke bryder sig om den vestlige mentalitet.

»Det er blevet et albue-samfund. Før mødtes man i medborgerhuset og rejste sig for bedstemor i bussen. De unge i dag må klare livet selv.«

For ham selv går det ikke godt, i hvert fald ikke på jobfronten. Men trods arbejdsløshed søger han ikke til vest.

»Det her er jo min hjemstavn,« lyder begrundelsen.

Han brokker sig over det såkaldte Zeitarbeit, som gør det muligt at ansætte arbejdsløse til en lavere løn for at få dem ind på arbejdsmarkedet.

»Man arbejder for ned til fem-syv euro i timen. Det er moderne slaveri,« mener han.

Kritikken af overklassens udbytning gør ham dog ikke til socialist.

»Jeg er national og stemmer på NPD.«

Nationaldemokratische Partei Deutschlands er højreradikalt, anklages for nazisympatier og har ofte kronragede skinheads med til sine demonstrationer.

De andre er trætte af den politiske snak og spørger, om jeg ikke kan se Luther-huset i stedet, men Michael Schröter fortæller ivrigt videre:

»NPD er et protestvalg for mig. De store folkepartier, SPD og CDU, lover, at de vil gøre en masse, men de gennemfører det ikke. Det er på tide, at de letter røven.«

For ham er NPD ikke et spørgsmål om racisme.

»Jeg har ikke noget imod udlændinge. Det multikulturelle samfund er her, og vi kan ikke gøre noget ved det. Vi lever i en globaliseret verden uden grænser,« siger han, og fortæller hvorfor andre østtyskere er racister.

»Folk er imod udlændinge, fordi de ikke selv har noget arbejde og kan se, at indvandrerne åbner et pizzeria eller en kebabforretning.«

SPØRGSMÅL:

Konkretisere problemstillingen omkring partiet NPD og albuesamfundet!!!!

Håber i kan hjælpe for jeg forstår det ikke selv.


Skriv et svar til: Spm. til denne tekst.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.