Andre fag
Jura: klausul & bestemmelser
Hey! Ville lige høre om der ikke var en venlig sjæl, der kunne forklare mig hvad følgende udtryk dækker over?
- Generalklausul
- Processuel bestemmelse
- Materiel bestemmelse
- Sanktionel bestemmelse
Svar #1
21. september 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Hvis du læser ordene, bør det give mening i forhold til det pensum, som du gerne skulle have læst på nuværende tidspunkt.
Generalklausul: Det er en regel, som får virkning på baggrund af et generelt defineret indhold. Det vil sige, det er en generel bestemmelse. Aftalelovens § 36 er et rigtig godt eksempel på en generalklausul. Og den kaldes også den aftaleretlige generalklausul.
Processuel bestemmelse: Det er en bestemmelse i kontrakten eller en paragraf i loven, som fastlægger den processuelle ramme. En bestemmelse i en kontrakt om, at "alle tvister skal løses ved de almindelige danske domstole", er en processuel bestemmelse. Her bestemmes det, hvordan og hvilke proceduremæssige regler, der skal anvendes i forbindelse med en tvist.
Materiel bestemmelse: Her sondre man mellem formel og materiel. Materiel betyder jo indholdsmæssig, og hvis man har en regel eller bestemmelse som ændre eller modificerer indeholdet af andre bestemmelser, vil det have karaktrer af en materiel bestemmelse.
Sanktionel bestemmelse: Det er en bestemmelse, hvortil der er knyttet sanktioner. Det kan være straffelovens regler, men det kan også være almindelige bestemmelser i en kontrakt. F.eks. "hvis leverandører ikke leverer X i den nødvendige stand, vil der blive pålagt bod i form af dagbøder af 1000 kr." Det er en bestemmelse, hvortil der er knyttet en sanktion, hvorfor det er en sanktionel bestemmelse.
Svar #2
21. september 2010 af ggf (Slettet)
Tusind tak Roman :-) Nå, tilbage til læsningen 60 siders læsning til i morgen woohoo! (kill me please!)
Skriv et svar til: Jura: klausul & bestemmelser
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
