Debat

Optagelseskrav -

23. september 2010 af Abauuz

Hej alle. Jeg sidder og studser lidt over, om det er de samme optagelseskrav til HF- forhold til de andre, som vare i 3 år.

På forhånd tak!


Brugbart svar (2)

Svar #1
23. september 2010 af Shase (Slettet)

For at blive optaget på en af de gymnasiale uddannelser (en hf, hhx, htx eller stx) skal du opfylde visse betingelser.

Kravene er ens for hhx, htx og stx, men lidt anderledes ved optagelsen til hf.

Der findes også særlige regler for optagelse til studenterkursus, studieforberedende enkeltfag og pre-IB.

For at være sikker på at blive optaget på den 2-årige højere forberedelseseksamen (hf) skal du opfylde følgende betingelser:

Du skal have afsluttet 10. klassetrin i folkeskolen eller haft anden undervisning på tilsvarende niveau
Du skal have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse
have aflagt 10. klasse-prøve i fagene dansk, engelsk og matematik, både mundtligt og skriftligt i alle tre fag
Du skal have aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve i fysik/kemi
Du skal have modtaget 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) og have aflagt enten folkeskolens afgangsprøve efter udtræk eller 10. klasse-prøve både mundtligt og skriftligt
Du skal have en udfyldt uddannelsesplan og ikke være indstillet til optagelsesprøve af skolen eller UU-vejlederen
Du har også krav på optagelse, hvis du i stedet har bestået følgende fag i almen forberedelseseksamen (under avu): dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik, alle på D-niveau. Desuden naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk, alle på G-niveau eller derover.

Opfylder du alle optagelseskravene har du ret til at blive optaget.

Opfylder du kun nogle af kravene, har du mulighed for at søge optagelse efter konkret vurdering. Det er lederen af den skole, du har søgt optagelse på, der afgør, om du kan optages, eventuelt efter en optagelsesprøve.

Mangler du en eller flere af de obligatoriske prøver, skal du altid til optagelsesprøve.

Ansøgning

Inden 15. marts skal du sende en ansøgning via Undervisningsministeriets ansøgningsskema på www.optagelse.dk.

Du kan kun anføre den samme uddannelsesinstitution i ét af dine uddannelsesønsker, med mindre institutionen udbyder sine uddannelser på forskellige adresser.

Du har ingen sikkerhed for at få dine ønsker opfyldt.

Du får skriftligt svar om optagelsen senest 1. juni.

Kilde ug.dk


Svar #2
23. september 2010 af Abauuz

Sååe, hvis vi siger jeg får 02 i alle de fag  jeg skal op i, som er kravet. Har jeg så ret til at komme ind, eller hvad? :D


Brugbart svar (2)

Svar #3
23. september 2010 af Shase (Slettet)

 Det har du vel eftersom du opfylder kravende :-)


Brugbart svar (2)

Svar #4
24. september 2010 af MaibritG

Det handler forsat ikke om dine karakterer, men om din lærer/studievejleder erklærer dig egnet. Muligvis har dine karakterer en indflydelse, men det kan i bund og grund også handle om din modenhed.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Optagelseskrav -

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.