Studievejledning

Springe C-niveau over

25. oktober 2010 af ramme2 (Slettet)

Jeg går på VUC hf, og kunne tænke mig at påbegynde fagene samfundsfag og biologi i forårssemestret. Jeg synes det kunne være inspirerende og udfordrende, at starte på niveau B. Det høje niveau fremmer engagementet, og det har også en større værdi på eksamenspapiret. Men ifølge en studievejleder jeg talte med før efterårsferien, skal man altid starte på niveau C i de fag, hvor dette niveau findes, med mindre man har nogle dokumenterede forkundskaber.

 
Kan studievejlederens påstand virkelig være rigtig ?? For mit eget vedkommende kan jeg måske have godt af, at få banket nogle grundlæggende begreber på plads. Men der er mange andre der er meget dygtige og kompetente i bestemte fag. Skal de virkelig lulles i søvn på et C-niveau, blot fordi de ikke har nogle dokumenterede forkundskaber??
 


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. oktober 2010 af MaibritG

Ja, det er korrekt, at du skal have haft faget på et C-niveau inden da, eller kunne bevise, at du har et niveau svarende til biologi C eller samfundsfag C. Du kan jo evt. få VUC til at vurdere dine forkundskaber.

Det er jo også irriterende for dine medstuderende hvis det viser sig at du ikke kan de basale ting, der gør sig gældende fra C-faget, fx bygger meget af biologi undervisningen på B-niveau på meget af stoffet fra biologi C.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #2
25. oktober 2010 af ramme2 (Slettet)

Tak for rådet. Jeg tror dog ikke at det er muligt at få VUC til at foretage en forkundsskabs-evaluering, men jeg vil prøve at foreslå det. Jeg vil da også nødigt irritere mine medstuderende med for lave forkundskaber.


Brugbart svar (2)

Svar #3
26. oktober 2010 af MaibritG

Det skader bestemt ikke at spørge dem, om det er muligt at få en forkundsskabs-evaluering. Jeg går eksempelvis på HTX, hvor faget TYSK B ikke udbydes. Dette gør TYSK C dog, men det er først som valgfag på 3. år, og da jeg ikke ville tage et turbokursus i sommerferien eller vente et år med at starte på universitetet, anmodede jeg det lokale VUC om at blive optaget på deres TYSK B-hold i 2.G. Jeg kom til en samtale med en studievejleder (der tilfældigvis også var læreren på tyskholdet), der gav mig en lille tysk prøve, og så var jeg ellers optaget på TYSK B-holdet uden at have færdiggjort TYSK C.

Så det kan altså godt lade sig gøre!

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Springe C-niveau over

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.