Dansk
Hjælp til konklusion
OPGAVEFORMULERING:
Du skal skrive en litterær artikel om Ved Højer Sluse af Peter Adolphsen og vandrehistorien.
Du skal skrive om forskellige måder at fortælle på. Du skal karakterisere fortælleformen i begge tekster og diskutere genrer.
Du vil blive bedømt på din evne til at lave en dybdegående analyse af teksterne og til at lave en struktureret gennemgang i din analyse, så sørg for at lave en disposition og at få alle delelementerne med.
Du må selv finde på en overskrift, husk at den også er en del af strukturen.
Dette spiller også ind på længden af din artikel, 3 sider er minimum.
MIN AFLEVERING:
Fortællerformen og genren
Hver dag fortæller vi hinanden historier, ved f.eks. at fortælle hvad der er sket i weekenden til festen hos en ven. Vi undlader at fortælle hele situationen, og fortæller kun det vigtigste og præcist.
Der findes utallige mange måder at fortælle, en fortælling på. Fortællemåden tilpasses altid efter fortællingens hensigt til læseren.
Dermed vil jeg i det kommende ligge ud med at tage fat i fortællingerne en anonym vandrehistorie og Ved Højer sluse og se på fortællerformen og genren i begge tekster.
En vandrehistorie er en historie som er blevet fortalt fra mund til mund. Dette kan være en sand eller usand historie, og hver fortæller pynter alligevel lidt på den.
Vandrehistorier er usædvanlige historier og en stor del af hverdagen for de fleste, selvom de færreste nok egentlig er opmærksomme på dette.
Vi mennesker har den effekt at vi hører historien med stor interesse, og derefter tænker vi over at det jo bare er noget vi har hørt fra nogle, som har hørt det fra andre, og dermed er det jo ikke nødvendigvis at historien er sand.
En anonym vandrehistorie, er en moderne vandrehistorie, der er indsamlet og udgivet af Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaard i Tid til fortælling, 2003.
Den handler om to unge fyre som samler en ung pige op i et stormvejr, da mobiltelefonen er gået ud (af strøm). Pigen fortæller dem at hun og hendes kæreste har været ude for en trafikulykke, og de må derfor hente hjælp til hendes kæreste, da han sidder fastklemt.
De unge fyre kører hen til den adresse hun har opgivet. Men da de når hen til adressen er hun sporløst forsvundet fra deres bil.
De to fyre beslutter sig for at opklare mysteriet og banker derfor på døren til pigens hjem. En ældre kvinde lukker døren op, og fyrene fortæller hvad der er sket.
Den ældre kvinde beslutter sig for at lukke dem ind, og indenfor opdager de et billede af en pige som de kan genkende.
Den ældre kvinde fortæller dem at det er hendes datter de har set og snakket med. Datteren dødede nemlig i en bilulykke for 10 år siden, netop det sted hvor de havde samlede hende op. Samt er det ikke første gang hun har vist sig på den måde.
Der bliver gennem historien forsøgt at skille sig af med læserens tanke om at det nok ikke er en sand historie. Ved at der bliver argumenteret for at de var to fyre om oplevede denne hændelse, må historien være sand.
Sådan en slags vandrehistorie kan sagtens have en lang levetid, da der står hvidt på sort at der var to fyre – ”vidner” som var en del af historien.
Flere steder i historien er der lagt en spænding, ved f.eks. at bruge citatet; ”Regnen pisker mod forruden, og det er svært at se mere end ét par meter frem”. Man kan se handlingen for sig og høre lyden af regnen som pisker mod forruden.
Ved at skrive ”Pludselig fanger lyskeglen en ung pige, der står midt på vejen. Hendes tøj driver af vand, hun er bleg og virker forvirret” holder man åndedrættet i et sekund, da man for sig selv pludselig kan se pigen i mørket.
Sproget i historien er ganske enkelt, med almindelige udtryk. Den første vending som bliver brugt er; ”Det er en mørk og regnfuld aften”. Ved at høre denne sætning reflekterer man strakt til noget uhyggeligt.
Ved brug af denne sætning bliver den uhyggelige stemning skabt og man sidder nu som læser klar med en forventning om noget uhyggeligt snart vil finde sted igen.
Da lyskeglen fanger den drivvåde unge pige i midt i stormvejret, bliver læserens forventning tilfredsstillet. Da hun så beder om hjælp og de unge fyrer finder ud af at deres mobiltelefoner er løbet tør for strøm, ved læseren nu at der vil ske noget mystisk.
Ved f.eks. at bruge sætningen ”Regnen pisker mod forruden, og det er svært at se mere end et par meter frem”, bliver der skabt den stemning og det billede, at det virkeligt er et rigtigt uhyggeligt vejr at være ude i. Mørket og regnen for billede til at blive endnu stærkere og uhyggeligere, samt får man det billede af at der måske også er lidt tåget.
Da fyrene opdager at den unge pige på bagsædet pludselig er forsvundet uden at efterlade spor, bliver situationen mystisk og historien når sit klimaks. Dog sidder man stadig som læser med den tankegang om det overhovedet kan lade sig gøre.
Ved nedtoningen, når fyrene får opklaret mysteriet ved at banke på pigens dør og få fortalt historien af pigens mor, får læseren falsificeret at selvom der er to vidner i fortællingen er fortællingen ikke sand. Dermed kan det måske være en myte eller som det er påpeget en vandrehistorie.
Peter Adolphsen er en dansk forfatter. I 2000 udkom hans værk, Små historier, hvor han bl.a. har skrevet ”Ved Højer sluse”.
Vi befinder os i Højer i det sydvestjyske i 1976, og den unge bagerlæring, Alfred Erling Larsen, har gjort sig klar til at hænge sig selv, fordi hans forlovede, Karen Margrethe Nielsen, er død efter at have slugt en bordtennisbold.
Alfred vil slutte sit liv med et par sidste ord. Imens han tøvede for længe med at finde de sidste ord, bryder kysten sammen pga. stormfloden og dermed når vandet ind i bageriet og redder Alfreds liv.
Alfred prøver i denne historie at tage sit eget liv ved at tage sin skæbne i egen hånd, men det lykkedes ikke for ham, da det alligevel bliver skæbnen som redder ham.
Dette er en historie som er inspireret af andre velkendte romantiske fortællinger, hvor kærligheden bliver sat højest og personerne ikke kan leve uden sin elskede.
Det samme ser vi i Adolphsens historie, da Alfred ikke kan forestille sig et liv uden sin forlovede, og derfor gerne vil følge sin elskede i døden og tage sin skæbne i egen hånd.
Det interessante ved denne historier er måden den er blevet skrevet på. Adolphsen formår at give læseren utrolige mange oplysninger på relativt få sætninger.
I første halvdel når Adolphsen at fortæller om hovedpersonen, hvor han er, hans situation, hvordan vejret er og hvad der er sket, i kun én sætning.
Historien er opbygget på fem sætninger, hvor den første sætning indeholder omkring 49 ord. Dette gør teksten svært at læse, da man skal læse hurtigt og man mister hurtig pulsen.
En historie kan fortælles på forskellige former.
I vandrehistorien ser man en mundtlig fortællerform, da en vandrehistorie bliver fortalt fra mund til mund og i sidste ende kan skrives op.
I historien ses en 3. personfortæller og dermed kan en ydre synsvinkel også ses, da den objektive fortæller også er med til at beskrive alt gennem handling. Der finder også en dialog sted mellem pigens mor og fyrene, men fyrenes dialog er indirekte da der ikke står hvad de siger.
Desuden er en beretning anvendt som fortælleform, da det er en begivenhed som to fyrer, har været en del af.
I Ved Højer sluse ser man en fortællerform som er ret objektivt. Igen ses en 3. personfortæller i handlingen, men der ses også en indre synsvinkel, da fortælleren kender til Alfreds tanker. Dermed ses en alvidende synsvinkel.
Samt er der blevet anvendt en beskrivelse som fortælleform, da hovedpersonen, hans situation, hvor han er og hvad der er sket, bliver beskrevet i én sætning.
En genre er en af flere kategorier som fremstillingsformerne inddeles. Bl.a. inddeles vandrehistorien ind i en gammel litterær genre, som kaldes for en vandrehistorie.
En vandre historie kan sagtens være en usand historie som er startet af en anonym person og spredt ud til verden gennem videre fortælling. Men denne vandrehistorie opbygger troværdigheden ved at bruge to personer i stedet for en. Men da man til sidst får opklaret mysteriet er det svært at tro på, at historien kan være sand.
Denne vandrehistorie kan sagtens være en myte, da pigen forsvinder uden at efterlade spor. Men som historien er blevet bygget op er man ikke et sekund i tvivl om at der tale om den kulturelle genre, nemlig gyser.
Det gennemgående træk ved gyser er; vi kender dem alle sammen, de skræmmer os måske for en kort tid, og så fortsætter livet som intet var hændt.
Ved Højer sluse kan sagtens også være en vandrehistorie, da den lange sætnings effekt kan få spændingskurven til stige.
Men Ved Højer sluse er en meget kort skønlitterær prosa og dermed også epik.
Da man kender til forfatteren, og ved at han har skrevet værker ”små historier” med små noveller, er der ikke tvivl om at Ved Højer sluse også er en kort novelle.
Det er en fiktiv fortælling som strækker sig over en nogle timer, og indeholder kun et handlingsforløb.
Der findes en lang række af genrer. Genrer kan deles op i to hovedkategorier, nemlig sagprosa og den skønlitterære genre.
Sagprosa er de tekster, hvor forfatteren beskriver virkeligheden. Sagprosa kaldes også for nonfiktion (=ikke opdigtet).
Sagprosa tekster kan bl.a. være journalistisk, fagbogsartikler, kronikker og essays.
Skønlitterære tekster er det modsatte af sagprosa, da de skønlitterære tekster også kaldes fiktion (=opdigtet). Eksempler på skønlitterære er romaner, noveller, eventyr, science fiction, dramatik, digte og kortprosa. Disse er tekster hvor en forfatter ar opdigtet indholdet.
Svar #1
31. oktober 2010 af Stygotius (Slettet)
Du skal skrive sammensatte navneord sammen, dvs. i ét ord !! -f.eks.ikke "vandre historie" og.lign.
Du skal sætte punktummer og kommaer rigtigt og generelt have en rimelig tegnsætning !
Du roder nutid og datid sammen.
Du skal slå ordet "falsificere" op i en ordbog.
" " " " "tankegang" " " " "
Du skal slå ordene "ligge" og "lægge" op i en ordbog !
....................................................................
De følgende udtalelser er logisk set rablende nonsens
1. "Da man kender til forfatteren, og ved at han har skrevet værker ”små historier” med små noveller, er der ikke tvivl om at Ved Højer sluse også er en kort novelle."
2. "Bl.a. inddeles vandrehistorien ind i en gammel litterær genre, som kaldes for en vandrehistorie."
3. "..........og fortæller kun det vigtigste og præcist."
4. "og hver fortæller pynter alligevel lidt på den"
5. "Vi mennesker har den effekt at vi hører historien med stor interesse, og derefter tænker vi over at det jo bare er noget vi har hørt fra nogle, som har hørt det fra andre, og dermed er det jo ikke nødvendigvis at historien er sand."
6. "da mobiltelefonen er gået ud (af strøm)."
7. " Samt er det ikke første gang hun har vist sig på den måde."
.....En gammel sandhed siger jo at det der er rodet skrevet, også er rodet tænkt.
Svar #2
31. oktober 2010 af Miibi (Slettet)
Først og fremmest: Du har skrevet en fin sammenblanding af essay og analyse. Som din lærer er inde på, skal du have noget struktur på det. Mit råd er, at tage det, du har skrevet og bruge det som noter, og så starte helt forfra, og med en fastlagt disposition som udgangspunkt. Det er problematisk at lave en konklusion på din aflevering, fordi analysen er ustruktureret.
Indledning, 150-300 ord:
Præsentation af forfatteren, præsentation af teksten
Evt. en overordnet præsentation af plottet, og en præsentation af temaet
Fastslåelse af metoden, vælg et fokus, og evt. fastslå et teoretisk afsæt.
Indledningen skal være meget kort og præcis
Analyse:
Det er ok. at en analyse indeholder henvisninger til teori. Dit problem er, at du fortæller om fx definitionen af vandrehistorier uden at tage afsæt i teksten. Det er ikke analyse, det er referat. Uden kildehenvisning er det oven i købet snyd. Du skal i alle dine påstande tage udgangspunkt i teksten. Definitioner og teori skal kun være der, hvor de tjener et formål i forhold til analysen.
Du bliver nødt til at adskille analysen fra de andre afsnit, indledningen og konklusion/perspektivering. Især i analysen er det vigtigt, at du har en klar struktur.
Konklusion:
Indeholder dine delkonklusioner samlet til én meget kort opsummering, ca. 2-500 ord. I dispositionen i bunden, har jeg placeret sammenligningen til slut i stedet for løbende. Man kan gøre det på begge måder. Endvidere kan afsluttes med et afsnit om perspektivering, ikke mange flere ord.
(Hver dag fortæller vi hinanden historier, ved f.eks. at fortælle hvad der er sket i weekenden til festen hos en ven. Vi undlader at fortælle hele situationen, og fortæller kun det vigtigste og præcist.
Der findes utallige mange måder at fortælle, en fortælling på. Fortællemåden tilpasses altid efter fortællingens hensigt til læseren.) - Perspektivering
(Dermed vil jeg i det kommende ligge ud med at tage fat i fortællingerne en anonym vandrehistorie og Ved Højer sluse og se på fortællerformen og genren i begge tekster.) – perspektivering /konklusion
(En vandrehistorie er en historie som er blevet fortalt fra mund til mund. Dette kan være en sand eller usand historie, og hver fortæller pynter alligevel lidt på den.
Vandrehistorier er usædvanlige historier og en stor del af hverdagen for de fleste, selvom de færreste nok egentlig er opmærksomme på dette.) – Definition, mgl. Kilde. Hvis det blot er din egen mening er det enten a) uinteressant, eller b) perspektivering.
(Vi mennesker har den effekt at vi hører historien med stor interesse, og derefter tænker vi over at det jo bare er noget vi har hørt fra nogle, som har hørt det fra andre, og dermed er det jo ikke nødvendigvis at historien er sand.) - Perpektivering
(En anonym vandrehistorie, er en moderne vandrehistorie, der er indsamlet og udgivet af Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaard i Tid til fortælling, 2003.) - Indledning
(Den handler om to unge fyre som samler en ung pige op i et stormvejr, da mobiltelefonen er gået ud (af strøm). Pigen fortæller dem at hun og hendes kæreste har været ude for en trafikulykke, og de må derfor hente hjælp til hendes kæreste, da han sidder fastklemt.
De unge fyre kører hen til den adresse hun har opgivet. Men da de når hen til adressen er hun sporløst forsvundet fra deres bil.
De to fyre beslutter sig for at opklare mysteriet og banker derfor på døren til pigens hjem. En ældre kvinde lukker døren op, og fyrene fortæller hvad der er sket.
Den ældre kvinde beslutter sig for at lukke dem ind, og indenfor opdager de et billede af en pige som de kan genkende.
Den ældre kvinde fortæller dem at det er hendes datter de har set og snakket med. Datteren dødede nemlig i en bilulykke for 10 år siden, netop det sted hvor de havde samlede hende op. Samt er det ikke første gang hun har vist sig på den måde.) – Resumé, kan evt. bringes i indledningen i en MEGET forkortet version. ”To unge piger samler en pige op i stormvejr, som beder dem køre efter hjælp. Det viser sig, at pigen er død 10 år for inden og ved flere lejligheder har vist sig siden.” Referat trækker meget ned, hvis du bringer det i selve analysen.
(Der bliver gennem historien forsøgt at skille sig af med læserens tanke om at det nok ikke er en sand historie. Ved at der bliver argumenteret for at de var to fyre om oplevede denne hændelse, må historien være sand.) – Reel analyse. Underbyg. Dette trækker op
(Sådan en slags vandrehistorie kan sagtens have en lang levetid, da der står hvidt på sort at der var to fyre – ”vidner” som var en del af historien.) - Perspektivering
(Flere steder i historien er der lagt en spænding, ved f.eks. at bruge citatet; ”Regnen pisker mod forruden, og det er svært at se mere end ét par meter frem”. Man kan se handlingen for sig og høre lyden af regnen som pisker mod forruden.
Ved at skrive ”Pludselig fanger lyskeglen en ung pige, der står midt på vejen. Hendes tøj driver af vand, hun er bleg og virker forvirret” holder man åndedrættet i et sekund, da man for sig selv pludselig kan se pigen i mørket.) – Analyse. Læg mærke til, at du konstaterer a) hvad har forfatteren skrevet /hvordan, b) giver et eksempel, c) hvordan indvirker dette på læseren. Kan evt. relateres til din opgaveformulering ved at henvise til teori om spændingsopbygning, mit indtryk er, at du evt. kan henvise til berettermodellen. Det kræver dog, at du gennemgår hele historien og henviser til, hvordan den lever op til modellen, og uddyber dit afsnit om spændingsopbygning. Du skal gøre det klart, hvordan det relaterer sig til opgaveformuleringen.
(Sproget i historien er ganske enkelt, med almindelige udtryk. Den første vending som bliver brugt er; ”Det er en mørk og regnfuld aften”. Ved at høre denne sætning reflekterer man strakt til noget uhyggeligt.) – analyse, MEN du lægger ud med at tale om sproget, hvilket er helt fint. Du følger dog ikke op på det, men springer tilbage til spændingsopbygning. Dit eksempel relaterer sig heller ikke til den første sætning om sprog, men snarere til den sidste. Giv sproget et afsnit for sig selv, hvis du vil have det med. Det har sin berettigelse ifht. Opgaveformuleringen, fordi man ved analyse af fortælleren kigger på modus (1. /2.-person, indre/ydre synsvinkel, fortælletid/fortalt tid) og stemme (hvem er den fortæller, der taler? Hvad er fortælleren for en person.)
(Ved brug af denne sætning bliver den uhyggelige stemning skabt og man sidder nu som læser klar med en forventning om noget uhyggeligt snart vil finde sted igen.
Da lyskeglen fanger den drivvåde unge pige i midt i stormvejret, bliver læserens forventning tilfredsstillet. Da hun så beder om hjælp og de unge fyrer finder ud af at deres mobiltelefoner er løbet tør for strøm, ved læseren nu at der vil ske noget mystisk.
Ved f.eks. at bruge sætningen ”Regnen pisker mod forruden, og det er svært at se mere end et par meter frem”, bliver der skabt den stemning og det billede, at det virkeligt er et rigtigt uhyggeligt vejr at være ude i. Mørket og regnen for billede til at blive endnu stærkere og uhyggeligere, samt får man det billede af at der måske også er lidt tåget.
Da fyrene opdager at den unge pige på bagsædet pludselig er forsvundet uden at efterlade spor, bliver situationen mystisk og historien når sit klimaks. Dog sidder man stadig som læser med den tankegang om det overhovedet kan lade sig gøre.
Ved nedtoningen, når fyrene får opklaret mysteriet ved at banke på pigens dør og få fortalt historien af pigens mor, får læseren falsificeret at selvom der er to vidner i fortællingen er fortællingen ikke sand. Dermed kan det måske være en myte eller som det er påpeget en vandrehistorie.) – Analyse, der hører til dit afsnit om spændingsopbygning. Er dog meget tekstnært. Det vil være godt, hvis du kunne gå lidt væk fra alle dine eksempler og sige noget generelt.
(Peter Adolphsen er en dansk forfatter. I 2000 udkom hans værk, Små historier, hvor han bl.a. har skrevet ”Ved Højer sluse”.) – igen indledning.
(Vi befinder os i Højer i det sydvestjyske i 1976, og den unge bagerlæring, Alfred Erling Larsen, har gjort sig klar til at hænge sig selv, fordi hans forlovede, Karen Margrethe Nielsen, er død efter at have slugt en bordtennisbold.
Alfred vil slutte sit liv med et par sidste ord. Imens han tøvede for længe med at finde de sidste ord, bryder kysten sammen pga. stormfloden og dermed når vandet ind i bageriet og redder Alfreds liv.) – resumé, men fint og skarpt. Har bare ikke noget at gøre i en analyse, du kan dog inddrage det i indledningen.
(Alfred prøver i denne historie at tage sit eget liv ved at tage sin skæbne i egen hånd, men det lykkedes ikke for ham, da det alligevel bliver skæbnen som redder ham.) – Fortolkning, og bør komme efter analysen.
(Dette er en historie som er inspireret af andre velkendte romantiske fortællinger, hvor kærligheden bliver sat højest og personerne ikke kan leve uden sin elskede.
Det samme ser vi i Adolphsens historie, da Alfred ikke kan forestille sig et liv uden sin forlovede, og derfor gerne vil følge sin elskede i døden og tage sin skæbne i egen hånd.) – igen, indledning, fortolkning, perspektivering… men ikke brugbart som analyse.
(Det interessante ved denne historier er måden den er blevet skrevet på. Adolphsen formår at give læseren utrolige mange oplysninger på relativt få sætninger.
I første halvdel når Adolphsen at fortæller om hovedpersonen, hvor han er, hans situation, hvordan vejret er og hvad der er sket, i kun én sætning.
Historien er opbygget på fem sætninger, hvor den første sætning indeholder omkring 49 ord. Dette gør teksten svært at læse, da man skal læse hurtigt og man mister hurtig pulsen. ) – noget af det bedste i din analyse. Kan sagtens uddybes meget mere, men fint.
(En historie kan fortælles på forskellige former.) - indledning
I vandrehistorien ser man en mundtlig fortællerform, da en vandrehistorie bliver fortalt fra mund til mund og i sidste ende kan skrives op.
(I historien ses en 3. personfortæller og dermed kan en ydre synsvinkel også ses, da den objektive fortæller også er med til at beskrive alt gennem handling.) – det er simpelthen volapyk, det er jeg ked af. For det er ellers lige præcis den form for iagttagelser, du skal gøre. En 3. personfortæller giver ikke automatisk en ydre synsvinkel. ”Dermed” skal altså væk. Brug ikke ordet objektiv for guds skyld. Der roder du dig ind i en flere årtier gammel debat, der ultimativt endte med størst opbakning til den side, der påstod, at en objektiv forfatter er en umulighed. Hvis man skal gøre noget, skal man vurdere graden af pålideligheden af forfatteren ifht. Den implicitte forfatter, men det er altså temmelig kompliceret og langt over dit niveau. Hvad du KAN gøre, er at sige, at det fremstilles SOM OM fortælleren er objektiv.
(Der finder også en dialog sted mellem pigens mor og fyrene, men fyrenes dialog er indirekte da der ikke står hvad de siger.) – fint, at du påpeger dette, men det skulle måske have et helt afsnit for sig selv ?
(Desuden er en beretning anvendt som fortælleform, da det er en begivenhed som to fyrer, har været en del af.) – Analyse, ok.
(I Ved Højer sluse ser man en fortællerform som er ret objektivt. Igen ses en 3. personfortæller i handlingen, men der ses også en indre synsvinkel, da fortælleren kender til Alfreds tanker. Dermed ses en alvidende synsvinkel.
Samt er der blevet anvendt en beskrivelse som fortælleform, da hovedpersonen, hans situation, hvor han er og hvad der er sket, bliver beskrevet i én sætning.) – Analyse, fint og underbygget
(En genre er en af flere kategorier som fremstillingsformerne inddeles. Bl.a. inddeles vandrehistorien ind i en gammel litterær genre, som kaldes for en vandrehistorie.
En vandre historie kan sagtens være en usand historie som er startet af en anonym person og spredt ud til verden gennem videre fortælling. Men denne vandrehistorie opbygger troværdigheden ved at bruge to personer i stedet for en. Men da man til sidst får opklaret mysteriet er det svært at tro på, at historien kan være sand.
Denne vandrehistorie kan sagtens være en myte, da pigen forsvinder uden at efterlade spor. Men som historien er blevet bygget op er man ikke et sekund i tvivl om at der tale om den kulturelle genre, nemlig gyser.
Det gennemgående træk ved gyser er; vi kender dem alle sammen, de skræmmer os måske for en kort tid, og så fortsætter livet som intet var hændt.) – du har fat i nogle fine pointer her, det må jeg give, du blander dem bare sammen, og på den måde får du altså ikke nær så meget credit for dem, hvilket er ærgerligt. Jeg ville nok stryge de første sætninger, hvor du igen-igen definerer vandrehistorier, og så lave ét afsnit om troværdighedsopbygning, og ét afsnit om gyserreferencerne. Delkonklusionen må blive, at det er en sammenblanding af genrer.
(Ved Højer sluse kan sagtens også være en vandrehistorie, da den lange sætnings effekt kan få spændingskurven til stige.) – Say what? Hvad har spændingskurven med genrebestemmelse at gøre?
(Men Ved Højer sluse er en meget kort skønlitterær prosa og dermed også epik.) – fint, at du fastslår dette. Så skal du bare argumentere for det, ud fra TEKSTEN.
(Da man kender til forfatteren, og ved at han har skrevet værker ”små historier” med små noveller, er der ikke tvivl om at Ved Højer sluse også er en kort novelle.) – jo, det er man faktisk. Det er faktisk muligt for forfattere at skrive i forskellige genrer (: det er vist en fortalelse.
(Det er en fiktiv fortælling som strækker sig over en nogle timer, og indeholder kun et handlingsforløb.) – MEGET bedre begrundelse. Her vil jeg sige, at det kunne være fint med en definition af ”novellen” som genre. Henvis endelig til en andens definition, der er ingen, der interesserer sig for din egen.
(Der findes en lang række af genrer. Genrer kan deles op i to hovedkategorier, nemlig sagprosa og den skønlitterære genre.
Sagprosa er de tekster, hvor forfatteren beskriver virkeligheden. Sagprosa kaldes også for nonfiktion (=ikke opdigtet).
Sagprosa tekster kan bl.a. være journalistisk, fagbogsartikler, kronikker og essays.
Skønlitterære tekster er det modsatte af sagprosa, da de skønlitterære tekster også kaldes fiktion (=opdigtet). Eksempler på skønlitterære er romaner, noveller, eventyr, science fiction, dramatik, digte og kortprosa. Disse er tekster hvor en forfatter ar opdigtet indholdet.) – min første tanke er, at dette er irrelevant. Jeg vil dog sige, at i en forkortet udgave, kan du evt. bruge det i relation til din konstatering af, at vandrehistorien sammenblander genrer. Evt. som et indlæg i perspektiveringen – vi ser mere og mere, at man sammenblander genrer.
Emner, du allerede har fat i (eller skal have fat i):
Ved Højer Sluse
- Sprogbrug, sætningsopbygning
- Modus
- Genre
- Fortolkning
Vandrehistorier
- Spændingsopbygning, berettermodel
- Modus
- Genrer, genresammenblanding
Konklusion:
- Sammenligning
- Perspektivering
Læg mærke til, at der er lagt ud med Højer sluse. Dette er fordi, det afsluttende afsnit om vandrehistorier (i denne konklusion) umiddelbart lægger fint op til at fortsætte med en konklusion omhandlende genrer m.m. Derfor synes jeg, denne skal placeres sidst.
Læg også mærke til, hvad det er, der stå i overskrifterne. Det er altså analysen af disse ting, der skal lægges vægt på, ikke definitioner. Definitioner inddrages gerne som citat eller som ultrakort opsummering, og kun, hvor det er absolut nødvendigt. Det er analysen, der skal trække dig op, og som det er nu, har du næsten ingen analyse.
Har du læst en opgave af typen før? Ellers tror jeg, jeg har noget liggende, du kan se, faktisk om netop fortæller-karaktisering i en novelle, selvom jeg ikke har genrer med. Det er en god idé, for at få en idé om strukturen.
Jeg kan godt se, at jeg har været hård ved dig – det er, hvad der sker, når man keder sig søndag aften. Tag det nu ikke personligt.
Skriv endelig, hvis der er noget, du ikke forstår. Vi kan jo alle få et anfald af volapyk.
Svar #3
31. oktober 2010 af Stygotius (Slettet)
" og fortæller kun det vigtigste og præcist." .hvad prøver du på at sige med det ? -det er sludder.
Hvorfor F...... i H....... tror folk at de er så flinke elever hvis de sætter komma foran el ledsætning ???????????????
Sammensatte navneord skal skrives sammen, dvs. i ét ord. Det hedder f.eks. ikke "sagprosa tekster"
"Samt er der blevet anvendt en beskrivelse som fortælleform" ????????? = volapyk !!
Svar #4
31. oktober 2010 af missunknow (Slettet)
# 2:
Mange tak for hjælpen, men det er desværre for sent :-( Jeg skulle aflevere den kl. 20.00!
Men jeg har virkelig et problem med litterær artikler, og generelt problemer med sproget.. Dette gør også at mine karakter i skriftlige afleveringer ikke er særlige gode :-(
Og da jeg skal afslutte 3.g i år, er jeg virkelig bange for jeg får et dårligt snit pga. dansk..
Svar #6
01. november 2010 af Miibi (Slettet)
Well, du kan altid skrive en anden gang. Bare gør det i god tid ;)
Svar #7
01. november 2010 af missunknow (Slettet)
Jeg er født her, men min baggrund er ikke dansker.
Svar #9
01. november 2010 af missunknow (Slettet)
Jeg kan da sagtens snakke og kommunikere.. Men det går galt når det gælder afleveringer..
Og da jeg nu både snakker engelsk, spansk, urdu og dansk til hverdag, kommer jeg til at blande det hele rundt :-/
Svar #10
01. november 2010 af Miibi (Slettet)
Jeg vil sige, at dit sprog altså ikke er så forfærdeligt. Ja, som påpeget er der nogle enkelte steder, hvor du får sagt noget volapyk, men det er altså få steder i en lang tekst.
Jeg tror, at når du får styr på struktur og fokus, så stiger din karakter også. Og dét er langt lettere end at ændre sit sprog fuldstændig. Det gode ved litterære artikler er, at de kan læres næsten som en form for håndværk.
Svar #11
01. november 2010 af Stygotius (Slettet)
missunknow,
Namastar.
Så kan jeg da godt forstå det, og så synes jeg at dit danske er smaddergodt.
Svar #12
01. november 2010 af missunknow (Slettet)
Jeg prøver virkelig at gøre noget ved det. Man lad os se hvor langt jeg når..
Skriv et svar til: Hjælp til konklusion
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
